Dreams can come true ~ M.G

Kap. 19 ~ Atlas ~

Jeg vågner ved at Disney falder ned på gulvet. Jeg hjælper ham op til mig igen og nusser ham lidt bag det ene øre. Jeg tager Disney under den ene arm og går ned for at få noget morgen mad. Da jeg kommer der ned ligger den en seddel på spise bordet fra mine forældre.

                  Jeg ved godt at vi først skulle køre i overmorgen
                  men de ringede fra firmaet og sagde at de skulle
                  bruge vores hjælp. Undskyld skatte mus<3
                  Knus mor og far

Jeg ligger seddelen fra mig og finder noget at spise. Efter maden finder jeg Disneys snor frem så jeg kan gå en tur med ham. Da vi kommer ud af døren begynder han med det samme at trække meget i snoren, og løbe fra den ene side til den anden. I da skinner solen også meget, og den varmer ufattelig meget også.

Jeg ved endelig ikke hvor Disney vil hen på den her tur, jeg følger bare efter ham. Så på en måde er det ham der går tur med mig, haha. Vi går og går og kommer til Trofors skole, ja jeg ved godt det er drengenes skole. Altså jeg er jo ikke stalker for ingen ting vel? Disney og jeg sætter os på en af bænkene i skole gården og slapper af. Lige pludselig kan vi høre en skole klokke ringe meget højt, og den store dør til skolen går op hvor en masse elever kommer løbene ud.

"Hey der er han!" Råber en lige pludselig. Jeg ser i ratingen hvor der bliver råbt, og for øjne på Martinus. Jeg tror ikke han kan se at det er mig, da jeg har min hætte over mig. Han sætter i løb imod mig sammen med en folk drenge som er lige bag ham. Jeg tager Disney under armen og råber for livet løs. Jeg når lige at skimte Marcus stå sammen med nogle andre i døren til skolen.

Da jeg er kommet et godt stykke væk fra skolen stopper jeg op. "Atlas hvor har du været" jeg for et chok og vender mig om. Der står Martinus i høje egen person. "Undskyld men du ved godt du har min hund ik?" Siger han sødt og smiler. Har han virkelig løbet efter mig hele vej? Eller nu var det heler ikke fordi jeg løb særlig lagt, haha. "Øhmmm..." siger jeg bare. Vent har jeg stjålet Martinus Gunnarsen,s hund? Er jeg en tyv?

"Undskyld her" jeg rakker ham Disney. "Tak, men jeg er i skole lige nu. Kan du ikke komme forbi og aflevere den efter klokken 3?" Spøger han. "Jo..jo det kan jeg vel godt" siger jeg stille imens jeg ryster helt vildt, godt han ikke kan se mit ansigt for hætten. "Her er min adresse" han giver mit et halsbånd hvor der står Atlas på. "Atlas?" Spøger jeg forvirret. "Ja det er det hunden hedder" siger han og peger på Disney, som så hedder Atlas. "Undskyld kan jeg spøger hvorfor lige Atlas?" Spøger jeg. Wow det ender med at han bliver træt af alle de spøgrsmål jeg stiller, hahah.
"Jo ser du han løber hele tiden væk, og elsker at komme uden for og gå nye steder hvor han aldrig har været. Og når han har gået der en gang før, kan han finde vej helt uden hjælp" han ser ned på Atlas og griner. "Det er faktisk min lillesøsters hund, men hun passer den ikke så meget. Så vores forældre siger vi måske skal af med den" siger han og ser på mig. 'Ej hvor trist" siger jeg og ser på ham. "Kan jeg ikke få og til at se dit ansigt" spøger han og går lidt tættere på mig. "Øhm....det er måske ikke så godt" svare jeg. "Hvorfor?" Et lille grin undslipper hans mund.
*diiiiiinnngggg* skole klokken ringer.
"Når men vi ses klokken 3, jeg er nød til at gå" siger jeg over vender rundt på hælen.

_____________________________
🐶🗺