Dreams can come true ~ M.G

Kap. 33 ~ "Ryger du ikke?" ~

"MARCUS HVAD FANDEN LAVER DU?!!!" Råber jeg og de får begge et chok, og ser over på mig.....

Jeg går med hastige og hurtige skidt over til ham. Marcus smider hurtig den smøg han har i hånden på jorden, og træder på den.

"Hva så prinsesse?" Spøger William og ryger mig lige ind i hovedet. "Ja jeg skulle spøger jer om det samme" siger jeg vredt og ser på Marcus. "Ryger du?" Spøger jeg Marcus med et seriøst blik. "Narh ikke som sådan" svare han uden at se mig ind i øjne. "Marcus svar mig nu ærligt" jeg prøve ikke at lyde så sur. "Nej, kun nogle gange" svare han hurtigt, og ser mig ind i øjne.

"Hva smukke, ryger du ikke?" William sender mig det klammeste blik i verden. "NEJ sgu da. Jeg vil hellere dø" svare jeg ham bare. "Kom nu. Du er 15 snart 16 også gør du ikke? HA det er sølle" griner han. "Jeg skal give dig sølle" siger jeg og tager den smøg han har i hånden fra ham, og smider den på jorden. "Giv mig en" jeg prøver at se seriøst på ham, men det er svær.

Han fisker en smøg op ad lommen, og rækker mig den. "Ild?" Marcus giver mig en lighter så jeg kan tænde den. Jeg kommer nok til at fortryde det jeg har gang i. Jeg ryger først William i hovedet, også laver jeg et smølferspark så den flyver over og rammer hans læderjakke.

Marcus ser chokket på mig, også på William som om der skal til at ske noget forfærdeligt. "Nårh nårh, så du kan godt" siger han bare, og børster snavset af hans jakke. "Ja" svare jeg bare kort og går.

Marcus kommer løbende op på siden af mig. "Marcus jeg har været fan af dig i jeg ved ikke hvor lab tid, også vidste jeg ikke en gang det" han ser lidt trist ud. "Det er nu heller ikke fordi jeg er super stolt af det" svare han bare og tager min hånd. "Er du sur?" han ser mig dybt ind i øjne. "Nej hvorfor skulle jeg dog være det, altså jeg keder jo mange som ryger" smiler jeg til ham. "Tak. Men jeg ryger "ryger" ikke som de andre. Det skader jo min stemme" han tager hans hånd under min hage, og løfter mit hoved op så jeg får øjenkontakt med ham. Det er som om jeg ser ind i et mørkt men smuk univers, med tusind vis af stjerner. Jeg kan ikke fjerne mig fra hans blik, det er som om han holder mig fast og jeg bare bliver ved med at se ind i ham.

"Emma ved du godt at du er utrolig smuk?" Spøger han så. "Nej" svare jeg bare kort og klart. Mere når jeg ikke at tænke eller gøre, før han læner sig tættere på mig og vores læber mødes perfekt. Ikke noget voldsomt eller heftigt, bare en masse små og dejlige kys.

________________
😍