Dreams can come true ~ M.G

Kap. 30 ~ "Arg drenge!" ~

Marcus, Emma og jeg nærmer os stille skolen. Vi går bare og snakker imellem himmel og jord, og jeg følger virkelig at vi har kendt hinanden i evigheder. Nogle af de ting han fortæller om sig selv, ved jeg allerede i forvejen takket være Google og min hjerne Ahah. Jeg tror du kan stille mig alle slags spøgrsmål og Marcus og Martinus, og jeg vil kunne svaret på hver og en. Wow jeg følger mig sej #not.

Vi siger farvel til Emma, og går imod Marcus og Martinus's klasse som ligger på 1 sal. Lige inden vi skal til at gå ind ad døren, overvejer jeg virkelig at vende om og gå igen. Men jeg tager mig sammen, og skubber døren op sammen med Marcus.

Det hele er lige som i de fan fiktioner jeg har læst om drengene, hvor alle ser på os når vi kommer ind ad døren sammen. Det er først der det går op for mig at Marcus stadig holder om min skulder. Jeg laver nogle små host til ham, i tegn om at han skal fjerne hans hånd. Endelig har jeg ikke noget imod det, men hvad vil de andre ikke tænke om os. Jeg magter ikke noget drama!

Marcus fjerner sin hånd og rattet lidt på sin taske. Det er meget akavet det her. "Kom" siger han stille til mig og går ned bagved til nogle drenge som bare ser på os. "Hey bro" siger en af drengene til Marchs og de lavet et eller andet håndtegn. Folk begynder at snakke rundt omkring igen.

"Hvaaa hvor har du gjordt af Martinus?" Spøger drengen Marcus. "Kan jeg snakke med dig i pausen?" Hentyder Marcus til et eller andet jeg ikke fatter. "Jaja self" svare drengen tilbage.

"Når men hvem er det så lige du har erstattet Martinus med?" Drengen giver mig elevator-blikket og blinker til mig. Host host Fuckboy alarmen ringer.

"Oh det her er Emma, vores kusine. Hun er fået ferie og er på besøg, så hun tog bare med mig i skole" Svare Marcus og ser op bag sig hvor jeg bare står og kigger. "Oh undskyld" siger Marcus og tager en stol ned til mig fra en af broderede. "Hvorfor har du aldrig fortalt mig at du havde sådan en lækker kusine" okay han går bare lige til den ham her. Altså prøv lige at forstille jer hvis i mødte en dreng eller gik i klasse med en der bare sagde hvad han tænkte, jeg kan ikke klare sådan nogen!

"Også hyggeligt at møde dig" siger jeg flabet og rakker hånden frem til ham. "Uha hun er kostbar hende her, hende kan jeg lide. William" han tager imod min hånd. "Øh skam har ringet, de vil gerne have deres skuespiller tilbage" jeg læner mig selv glad tilbage i stolen. Han smiler bare selvglad tilbage til mig, han har nok ikke noget klogt at sige. "Arg drenge" siger jeg. "Arg piger" siger William. "Okay godt at i kan lide hinanden" siger Marcus og griner lidt bekymret.

"Ejjj EMMA! Er det dig?" Kommer en blondt pige glad hen til mig "Heeeejj.....?" Hvem Fuuhhhk er hun? "Maja" siger hun skuffet, men bliver hurtig glad igen. "Hvad laver du her?" Spøger hun. "Øhm jeg er her bare sammen med Marcus" siger jeg bekymret. Det var jo Maja som jeg mødte til festen, hvor jeg fortalte hende at jeg bare var venner med Martinus og Marcus. Så hvis hun siger det til de andre vi har bildt ind at jeg er deres kusiner, er jeg pænt fuck't!
"Arg hygge" siger hun og smiler. "Vil du side ved mig?" Jeg ser over på Marcus for at spøger ham om hjælp, men han snakke med drengene. "Jaja det kan vi da godt" siger jeg lidt udmattet. "Ej FEDT!" Hun er helt oppe at køre. Der er nu altså bare noget ved hende der for mig til at få en dårlig mavefornemmelse.

__________________________
Hvad tror i der er med Maja, vil hun Emma noget?🤷🏼‍♀️
Og hvad er historien bag Martinus?🤷🏼‍♂️