Dreams can come true ~ M.G

Kap. 36 ~ Hvid T-shirt og uldent hår ~

"Jeg tror han bliver glad for at se jer igen" Siger Kjell Erik. Jeg sider i bilen sammen med Emma, Marcus og Kjell Erik på vej hen til Martinus. Marcus har ikke sagt et ord til mig efter det i går aftes, jeg tror virkelig jeg har såret ham med den afvisning. Og til min store overraskelse, sidder han foran imens Emma og mig sidder på bagsædet.

"Jeg glæder mig også til at se Martinus igen" siger Emma som sidder og stier ud af vinduet på alle grantræerne der suser forbi. Gred Anne er taget på arbejde i dag, så hun skulle ikke med. Men hun har vist været ved Martinus hele weekenden.

Vi har kørt i en og en time nu, da bilen endelig holder ind på en resteplads. Hvilket jeg er virkelig glad for! Marcus er hurtig til at klikke sig op åbne døren og smække den hårdt i igen. Emma, Kjell Erik og jeg ser alle skræmt på hinanden, og går så stille efter ham. Da vi kommer ind i restepladsens butik, vår Kjell Erik og Emma op for at købe noget slik til resten af køre turen. Jeg står bare lidt i hele butikken og spejder efter Marcus. Jeg for så øje på ham over ved drikke varerne. Men skal jeg gå der over? Hmh ja.

Mine føder slæber hinanden efter sig på vej over imod Marcus, det er som om de er lavet af beton. "Hvad skal du have?" Jeg stiller mig op på siden af Marcus og ser ind i køler boksen sammen med ham. "En der ikke dropper mig" han vender vredt rundt og går. Den gjorde ondt....

Vi for købt de ting vi skal have, og for sat os ud i bilen igen. Ingen siger rigtig noget til hinanden, man kan kun høre når folk tager noget fra slik posen. Det er sådan en akavet lyd. Eller er det bare mig? Jeg sidder lidt igen igen og tænker over hvordan det havde set ud hvis jeg ikke var taget her op. Jeg havde nok stadig været en sintimental fan som troede at alle ens drømme kunne gå i opfyldelse. Og det kunne de skam også, jeg havde bare ikke troede de ville ende sådan her i denne bil denne sommer.

Jeg bliver vredet ud af min tanker da vi køre over et bump, og ind på hospitalets indførelse. Denne gang er Emma og jeg hurtige til at klikke os op, og smække døren i. Stille følger Kjell Erik og Marcus med Emma og jeg.

Vi møder en sød dame som viser os vej hen til den stue som Martinus skulle ligge på. Jeg er så nervøs lige inden jeg skal til at åbne døren. Ligesom da jeg skulle åbne døren ind til deres klasse. Jeg trækker vejet dybt ned i maven, og gær stille ind sammen med de andre.

Der ligger han, den pæneste dreng i verden. Han ligger i en hospitalsseng med slanger hist og her med en hvid T-shirt på og uldent hår. Han har kørt sengen lidt ned, så han ser op ikke med det samme. Men så rejser han stille hovedet op, så vi for øjenkontakt med hinanden.

"EMMA!?"

_____________________________
Håber i nyder bogen og den ikke er for kedelig😉