Dreams can come true ~ M.G

Kap. 10 ~ Lufthavnen ~

Der er cirka en halv time til at drenges fly går til Tyskland. Jeg har aftalt med nogle af mine M&M veninder at vi tager ud i lufthavn. Vi ved godt vi ikke får at billede med dem, men det er nu dejligt at se dem en sidste gang...

Jeg tager min jakke og mine sko på og går ud af døren, det første der møder mig er regn. Regn regn og atter regn! Det regner nærmest altid her i Danmark, og jeg hader det! Altså det regner mere end halvdelen af året! Altså hvad er meningen?

Jeg går ned til stationen og tager toget hen til lufthavnen. Da jeg kommer der ind finder jeg det sted hvor drengene nok skal forbi, og jeg har nok fundet det rigtige sted for der står okay mange piger. Jeg tror vi er omkring 18 eller sådan noget.. deres vagter gider nok ikke lade os komme tæt nok på dem.

Martinus's synsvinkel
Vi sider i bilen på vej til lufthavnen lige nu, og ned vi mener jeg Marcus, far, Marta, vores danser og vores sikkerhedsfolk. Da vi kommer hen til indgangen står der et hav at piger som vi får trykket os forbi. Vi får tjekket os ind og alt det der, også finder vi et sted hvor vi kan sidde og slappe lidt af inden vi skal flyve, men der går lige 2 timer...kedeligt. Vi finder en lille kaffe som er lidt lukket så man ikke så godt kan se ind i butikken. Vores sikkerhedsfolk vil helst gerne gemme os væk, så det er et perfekt sted at slå sig ned synes de.
Jeg bestilte en sandwich og en vitamin vand, de havde ingen Aloe-vera hvilket er min ynglings drik så det var lidt trist. Jeg tror Marcus bestilte det samme bare en anden drik og sandwich.

Emma's synsvinkel
"Jeg kommer om lidt, finder lige WC'et" siger eg til nogle af de piger jeg sidder og venter med. WC'erne ligger nede i den anden ende af lufthavnen og vi sidder i den anden, så skal gå lidt. Jeg finder det og for gjordt det jeg nu skal.

På tilbage vejen tror jeg at jeg skimter en mand med en hvis skjorte og sorte bukser, han liger vildt meget drengenes far! Han sidder inde på en kaffe og drikker et eller andet. Jeg går lidt ind i kaffen for at se om det virkelig er ham, og det er det! Han sidder sammen med Marta, Isak, Kenneth, danserne og drengene! Marcus sidder med hovedet begravet i hans mobil, imens Marcus sidder og snakker Kjell Erik (far). Jeg har sådan lyst til at gå over til dem for at spøger om billede, men de spiser jo? Men jeg kommer til at fortryde det rasten af mit liv hvis jeg ikke går der over.

Jeg tager det ene ben foran det andet om inden jeg ser mig om står jeg foran deres bor og alle ser på mig. "Hej, kan jeg godt få et billede?" Spøger jeg genert og usikker. Martinus begynder med det samme at smile stort da han ser mig. "Ja selvfølgelig" siger deres far og Martinus i munden på hinanden, hahah. Martinus skubber lidt til Marcus som ikke har opdaget mig. Han ser op fra sin mobil og får nærmest et chok da han ser mig, men why? Vi stiller os op til billede og Kjell Erik tager det. "Tak" siger jeg og tager imod mobilen fra Kjell Erik, og Martinus krammer mig, Marcus er lidt bare tøvende i det. Hvad er der med ham? Sådan var han ikke første gang? Er det noget med mig, eller har han bare en dårlig dag?

Jeg siger farvel og går tilbage til pigerne. Jeg har ikke tænkt mig at sige noget til dem om at jeg lige har mødt dem, for så løber de bare alle sammen der hen. Det lyder måske lidt selvisk at sige sådan, men det er også for drengenes skyld for jeg tror ikke de vil blive så glad for at der kom 20 pige hen til dem imens de spiser

____________________
✈️💙