Dreams can come true ~ M.G

Kap. 22 ~ The long talk ~

Martinus og jeg går side om side ned til fodboldbanen hvor en gruppe andre drenge står i en gruppe og snakker. Da Martinus og jeg kommer bliver der helt stille. "Hej drengene, jeg har lige en i skal hilse på. Det her er Emma" præsentere Martinus mig for de andre. Drengene begynder stille og præsentere sig for mig, men Marcus går lidt væk. Hvad er der med den dreng?

"Hør Marcus må jeg ikke lige snakke med dig?" De andre drenge ser mærkelig på mig, de kender jo ikke baggrund historien. Martinus giver mig er du okay skal jeg gå med blikket. Men jeg smiler bare til ham, og begynder at gå lidt væk i håbet om at Marcus går med.

"Hvad vil du?" Siger Marcus sur da han endelig kommer hen til mig. De andre drenge er gået igang med at spille imens vi står et par meter fra dem. "Hvad er det du har imod mig?" Han vender øjne af mig. "Skal vi til at have den her snak igen!?" Siger han pisse lige glad og koldt, nu gør han mig rigtig sur.
"Hør her mester jeg er perfekt. Du er mit fucking idol, hvordan tror du ikke at jeg har det? Jeg elsker dig virkelig og det samme med din bror, men jeg ved ikke hvad jeg skal synes om dig når du opføre dig sådan. Kan du ikke bare fortælle hvad du har imod mig, så skal jeg nok holde mig væk fra dig og måske også Martinus hvis du har det sådan. Men jeg stopper aldrig med at elsker jer!" Jeg trækker vejret dybt, og ånder lettet ud.
"Hør jeg kan ikke lide at en af mine fantastiske fans har det sådan, det kan jeg virkelig ikke. Men hvis jeg skal være helt ærlig overfor dig, var jeg altså misundelig i starten. Der var mig der opdage din insta, og jeg faldt for din skønhed med det samme. Men så gjorde Martinus det samme og da vi mødte dig første gang, kunne jeg mærke i havde noget. Så jeg slog det ud af hovedet med dig, for du var jo også en fan. Men vi blev ved med at møde dig gang på gang, og jeg kunne ikke holde det ud. Så jeg besluttede mig for at Martinus også skulle få dig ud af hovedet, for jeg vil ikke ødelægge det Martinus og jeg havde sammen på grund af en pige. Han koncentrerede sig heler ikke til koncerterne, og fokuserede heler ikke på grund af dig. Du må virkelig undskylde, virkelig. Jeg elsker altså også dig, lige så højt som alle mine andre fans, det skal du vide"

Efter han har snakket rækker han mig ind i et langt kram. Da vi krammer vender mit ansigt ned mod drengene som spiler, og jeg for øjenkontakt med Martinus. Han ser først glad ud, men det ændre sig meget hurtig til at trist og skuffet. Jeg trækker mig fra krammet og ser på Marcus. "Så vi er kvit?" Spøger jeg ham. "Ja det kan du tro" det var virkelig dejligt at få snakket med Marcus om det, han var bare misundelig i starten. Det kender jeg rigtig meget til. Hvergang Marcus og Martinus var i en anden by eller land blev folk ved med at møde dem, og jeg blev så misundelig og ked af det. Måske havde Marcus det også sådan? Vi krammer og går tilbage til de andre for at spille.

_______________________________
Skriv MEGET gerne nogle forslag til historien i kommentaren, er åben for alle ideer❤️😘🤪