Dreams can come true ~ M.G

Kap. 20 ~ Emma!! ~

Skal jeg?! Skal jeg ikke..ej jeg gør det...NEJ. Jeg kan ikke få mig selv til det.
Jeg står ude foran Martinus's og Marcus's hus lige nu! Mine idoler, for at aflevere deres hund som jeg ingen gang vidste de havde! Jeg har været fan i like 2 år nu, også vidste jeg ingen gang det? Wow...

Jeg når ikke at tænke mere inden døren bliver åbnet. "Hey, og du er?" Der står Marcus i hans trænings tøj må det være, Wow han ser godt ud. Haha Emma. "Øhm Martinus sagde at jeg skulle komme med Atlas til jer" han ser først på mig og så på Atlas, som ser glad på Marcus. "Når du har fundet ham, tak" jeg rakker ham snoren så han kan tage imod den. Han ser på og prøver at fokusere på personen inde bag hoodien, som er mig. "Har jeg ikke set dig før?" spøger han. "arg det tror jeg ik" svare jeg og går lidt væk fra ham. "Er du sikker på det?" han kommer tættere på. "Vil du ikke ses en dag?" Spurgte Marcus mig lige om det? "Øhm...det er nok ikke så godt" jeg vender mig hurtig rundt og skal til at gå, da han tager fat i mit håndled og min hætte holder ned.

"EMMA!" Siger han. Okay han kan godt huske mig, men er det godt eller skidt? "Hej Marcus" siger jeg stille. "Hvad laver du her, altså du er jo en fan så jeg regner med at du er kommet for at se os" Wow han lyder selvisk. "Ja, eller nej jeg er på ferie med min familie" hvis jeg skal være helt ærlig er jeg ved at fangirle for vidt inden i. Marcus vender sig om og skal til at lukke døren. Altså hvad er det jeg har gjort ham? Jeg er jo bare hen helt normal fan der elsker ham af hele mit hjerte, også opføre han sig sådan. Jeg tager mig sammen og spøger. "Marcus hvad er det i har imod mig, jeg er jo bare en fan?" Han skulle lige til at lukke døren.

"Ik noget, vil du have et billede? Er det derfor?" På den ene side vil jeg vildt gerne have et billede med ham, men jeg kan mærke at der er noget galt med ham..."ellers tak" siger jeg stille og går.

Marcus's synsvinkel
HVAD LAVER HUN NU HER! Jeg håber virkelig ikke at Martinus ved at hun er her, han har lige fået hende ud af hovedet. Ha jeg kan ikke fatte at jeg var ved at spøger hende om vi skulle være sammen en dag.. Jeg må fortælle ham det på et tidpunkt, så han ikke selv opdager det. Men jeg må lige indrømme, hun er virkelig lækker, altså som i virkelig.

Martinus synsvinkel
Hvornår kommer hun? Jeg har ventet og ventet, jeg er ved at blive urolig.
*bank bank* "kom ind" råber jeg imod døren på mit værelse. Den bliver stille åbnet og Marcus kommer ind, sammen med Atlas. "Har hun været her?" Spøger jeg og rejser mig fra min seng som jeg sad i. "Ved du allerede at Emma er i byen?" Emma? Hvad mener han med Emma? Jeg kender mange Emma'er. "Emma? Hvem jeg kender mange" Marcus finder sin mobil og finder hendes insta, hvor et billede med mig og hende er på fra koncerten i Voldsløkka. "Mener du det? Vat det hende der kom med Atlas?" Det er jo for godt til at være sandt. Han nikker med hovedet. "Martinus er du stadig forelsket i hende, for hvis du er skal du stoppe! Det kommer til at gå ud over mange" siger Marcus hårdt til mig. "Du mener det kommer til at går ud over dig! Det hele handler ikke kun om dig Marcus" nej hvor kan han være egoistisk "Jeg har aldrig været forelsket i hende, jeg synes bare hun er pæn" siger jeg (typisk drenge haha. Tilbage til historien)

"Hør Martinus jeg gør det for os det her" siger Marcus lige inden han går ud af min dør. Han smækker den faktisk så hårdt i at min billederamme falder ned fra min reol. Jeg går han for at samle den op. Jeg vender den om og ser på et billede af Marcus og jeg fra da vi var små. Hvorfor kan han ikke bare blande sig unden om mit liv? Jeg skal jo ikke have noget med Emma, jeg synes bare hun var pæn og sød da vi mødte hende i Danmark i Februar. Jeg vil ikke være uvenner med Marcus mere, jeg elsker det vi har sammen. Jeg vil ikke lade en pige komme imellem os, for han betyder alt for mig.

___________________________
Eyyy i dag har vores kære drenge jo fødselsdag! Wow tiden går stærkt, de er allerede 16!🇳🇴❤️😘😍

Håber ikke at historien er for rodet❤️