Dreams can come true ~ M.G

Kap. 39 ~ Farmor og snakken ~

Martinus's synsvinkel
Hvad mente hun med 'Martinus der var nok en grund til at Marcus var sur idag, prøv at tænkt dig om'? Det hele køre bare rundt inde i mit hoved, jeg kan ikke tænke rent og klart. Lige nu vil jeg bare gerne ud af det her hospital og finde Emma for at spørge hende om hvad hun mener. Og tro mig jeg har ringet til hende 100 gange nu.

~3 dage senere~

Både Marcus, Emma og jeg snakker ikke sammen. Og med Emma snakker jeg ikke om Emma vores lillesøster. Nej nej hun har travlt med at fortælle en masse om skolen og hendes venner dukker eller hvad ved jeg nu. Jeg nikker altid bare og siger "mhm, aha, virkeligt, spændene, nice". Måske er det lidt ondt at mig, men jeg kan ikke koncentrere mig om andre end Emma. Jeg er virkelig forelsket i hende. Den følelse jeg havde i kroppen da hun kom ind på mig stue her for 4 dage side, kan ikke beskrives på nogen måde. Det var som en stor sommerfugle sværm der fløj rundt inde i mig.

"Vi skak spise" åbner Marcus døren og siger imens han går. Jeg når ikke rigtig at svare. Jo jeg er jo selfølgelig sur på Marcus over at de kyssede, men jeg var der jo ikke så jeg ved jo ikke om det var det helt store. Og sket er sket. Jeg kan ikke ændre det nu...

Emma's synsvinkel
Vi skal hjem her på fredag, hvilket jeg glæder mig ufattelig meget til. Lige siden jeg kørte ind i den her lorte by, har der ikke været andet end drama. Og mit forhold til mine "idoler" elle hvad fanden jeg nu skal kalde de jo fjeldaber. Ej undskyld jeg skal nok være sød nu. Mit problem er at jeg har knust begge deres hjerter, og især Martinus. Det var ingen gang meningen at Marcus og jeg skulle have lavet noget. OVERHOVEDET!
Vis jeg bare kunne spole tiden tilbage og nu at stoppe denne lorte ferie.

"Skat farmor og farfar er her nu" når ja jeg har helt glem at fortælle at mine bedsteforældre har været på ferie i Sverige, og derfor er kommet her over til os i aften for at spise. Jeg smider hvad jeg har i hænderne og løber ned ad trappen til dem.

"Farmor, farfar" jeg giver dem begge at kæmpe kram. "Her min pige" siger min farmor og rakker mig en lille fin pakke. Hun har altid en gave til mig når vi ses, og jeg ved ikke hvorfor? Men jeg elsker hende virkelig for det. Jeg åbner forsigtig papiret om pakken, og ser det fineste armbånd. "Ej tusind tak farmor" jeg giver hende igen et kram. " jeg fandt den i Sverige og tænkte på mig med det samme" smiler hun. "Vi spiser om cirka 15 minutter" siger min far hende fra køkken øen som er indgang med at lave en salat, til det kød min far er ved at stege udenfor. Min farfar er allerede gået ud til ham for at få en øl og en snak imens de ser på kødet på grillen. Det er virkelig noget jeg ikke fatter ved mænd. Hvad er der så fedt ved at se på noget kød på en gril?

Farmor og jeg går også ud til have bordet hvor der er dækket fint op med saviætter og det hele. Utroligt at de ikke blæser væk.

"Hva så Emma. Er der sket noget?" Skal jeg virkelig fortælle hende det hele? "Jo altså de to drenge jeg er helt vilde med , eller var. Bor i denne by" starter jeg stille ud med. "Nårh, hvad mener du med var?" Spøger hun. "Jo ser du....
Jeg fortæller hende det hele med Marcus og Martinus, bare ikke lige så meget at vi kyssede, men bare at vi kom op at skånedes og sådan.
"Så du fortælle mig at den ene dreng ikke kunne lide dig, men så kunne han godt?" spøger hun for at så det hele på det rene. "Ja drengen som er Marcus" siger jeg. "Men så viser det sig at Martinus godt kan lide dig?" Mhm siger jeg bare.

"Hør søde Emma. Sådan som det lyder kan du ikke stole på ham der Marcus. Og ham der Martinus lyder heler ikke som en dårlig en" hun puffer stille til min arm som får mig til at smile. Bare ved at tænke på Martinus får mig til at smile. "Jeg kan virkelig også godt lide Martinus, men jeg tror jeg har fuck't det hele op imellem os" jeg ser ned på fliserne, hvor nogle små myre løber rundt. "Det kan du jo ikke vide før du fortæller dine følelser til ham. Og som jeg siger. Hvis han ikke er her, er du ikke. Og hvis du ikke er her, er han ikke. Men hvis kærligheden ikke er her, er i her ikke begge to" hun tager min hånd. "Tak farmor" jeg ligger men hånd på hende og hun smiler. Min farmor og jeg kan virkelig snakke om ALT sammen, hun er lige som er veninde for mig.

__________________________
Meget langt kapitel i fik i dag. Og jeg tror også det
her er den længste bog jeg har skrevet.