Dreams can come true ~ M.G

Kap. 37 ~ "Gider du mig ik!" ~

Der ligger han, den pæneste dreng i verden. Han ligger i en hospitalsseng med slanger hist og her med en hvid T-shirt på og uldent hår. Han har kørt sengen lidt ned, så han ser op ikke med det samme. Men så rejser han stille hovedet op, så vi for øjenkontakt med hinanden.
__

"M..art..inus" stammer jeg stille. I mine drømme havde han rejst sig op imens han svang min rundt i lufter af bare glæde. Men den tanke kan jeg godt krølle sammen og pakke helt væk.

"Du skal vide hvor meget jeg har savnet dig" starter jeg ud. Han rykker sig lidt i sengen, og banker så på kanten i tegen til at jeg skal sætte mig ned. "Jeg har også savnet dig" smiler ham. Kjell Erik kommer han til os og bukker sig ned for at give ham et kram. Emma kommer bare hoppende glad og helt frisk hen og giver et.

Jeg kan se at Martinus kigger efter noget, men hvad. Han ser lidt bag mig, og til siden men hans øjne kan ikke fange det han leder efter. "Er alt i orden?" Spøger jeg ham imens jeg tager min jakke af og ligger den på mit skød. "Har i ikke taget Marcus med?" Hans øjne er helt klare og spejl blanke. De minder mig om Marcus's. Han ser skuffet over på Kjell Erik som sider i en stol sammen med Emma over i hjørnet. "Jo det skulle vi da gerne" sige han og åbner en avis der lå på bordet. "Skal jeg finde ham" jeg ligger min hånd på hans arm. "Nejnej jeg klare mig" pause "hvis han ikke ønsker at se mig er det fint" jeg kan se han for våde øjne, men holder det godt tilbage.

"Nårh men hvad har du fået tiden til at gå med?" spøger jeg for at få ham i bedre humør. "Min mor" siger han ironisk som for mig til at grine. "Ej jeg har snakker med de andre som også er indlagt, og som du kan se har jeg et TV såeh jeg klare mig fint her. Og det bedste er at de kommer med maden når jeg er sulten" smiler han stolt og griner så. "Nårh nårh du er rigtig kommet på hotel var" han nikker.

"Hvad med jer, er der sket noget hjemme i lille Trofors?" Han sidder næsten helt ude på kanten af sengen af bare spænding. "Tja jo narh ikke det helt store" lyver jeg det bedste jeg har lært. "Jeg så dig og Marcus stå og..." jeg når lige at stoppe Emma i det hun skulle til at sige. "Hvad?" Spøger en meget confused Martinus. "Ikke noget. Har du brug for noget, så kan jeg hente det til dig?" Han ligger hans hånd på min. "Ude i automaten på gangen har de det bedste slik, vil du ikke hente noget?" Han laver hunde øjne til mig, og klemmer min hånd. "Jojo, vil du med Emma" hun nikker ivrigt, hun kedet sig nok.

Da vi komme ud på gangen giver jeg Emma pengene i hånden, og hun løber over den til store automat i venteværelset. Jeg tror næsten der er mere at vælge imellem der, end der er i mit klædeskab. Ha.

Jeg får også øje på Marcus som sidder med sin mobil i en af sofaerne. "Skal du ikke ind til din bror?" Spøger jeg ham. "Nej hvad tror du selv. Jeg har spildt alt min tid på dig, også når vi endelig kommer til den dag hvor Martinus er okay, vil du mig ik. Det er flot Emma" han klapper ironisk i hænderne. "Marcus jeg gider ingengang at høre på det der" jeg vender mig om og går.

___________________________
Hvem holder i med her. Marcus eller Emma?