Dreams can come true ~ M.G

Kap. 15 ~ Den store dag! ~

Jeg vågner op klokken 7 for havde sat min mobil til at vægge mig der. Jeg går ind på mine forældres værelse for at se om de er vågen, og det er de. Vi spiser noget morgen mad sammen, også gør min vi os klar til koncerten. Den stater først klokken 7 i aften så vi har masser af tid. Jeg vil endelig ikke fokusere så meget på om at komme forrest, det her skal bare være en hygge tur for min mor og jeg. Og Hey senere skal jeg møde dem til meet and greet! WoW det er først nu det går op for mig!
Vent har jeg overhovedet fortalt det?! Jeg blev kontaktet et par dage efter teamMM at jeg havde vundet meet and greet. Ej det havde jeg helt glem! Jeg har bare været så glad at jeg har glemt at sige det!

Vi tager en taxi hen til det sted hvor koncerten skal holdes. Der er allerede en lang kø ned af gaden, og vi kommer nok på 7-8 rakke men det har jeg det også fint med. Vi venter i time vis og så lukker de os ind på den store græsplæne hvor scenen er. Det bliver en helt anderledes koncert det her det kan jeg bare mærker, og den er endda uden for! Solen skinner og det er mega godt vejr.

Vi venter og venter, hele mit liv handler jo nærmest om at vente hahah. Endelig begynder musikken og drengene kommer hoppende ind på scenen. Vi begynder alle at skrige og grade, jeg kan se på min mor at hun kan lide musikken for hun viber lidt med på sangene. Det er utroligt at hun overhovedet kan høre noget, for hun har nemlig høreproper i hahaha. Hun fik dem af den dame der også sad i køen sammen med os, hun sagde at hun nok ville for brug for dem hvis hun ikke ville have tinnitus af alle os skrigene teenager.

Efter koncerten liner jeg, jeg ved ikke hvad. Min makeup sidder helt af H til, og mit hår er helt rodet til og om lidt skal jeg møde drengene! De kan da ikke se mig sådan her! Vi skal møde dem bag scenen i sådan et hvidt telt hvor der står backstage på. Vi bliver lukket ind sammen med en masse andre piger og forældre med mindre børn. Vi stiller os i en halv cirkel og venter på at drengene kommer. Der går 10 minutter også kommer de ind i telt til os. På en måde panik'er jeg inden i og ryster, men jeg er også mega glad for at se dem igen. For et halvt år siden troede jeg der ville gå et år inden jeg ville komme til at se dem igen, og nu står de foran mig !! Verden er lille som min mor siger.

Marcus går foran og tager billeder med folk, og Martinus lige bagved ham. Da han kommer til mig hopper han nærmest tilbage af forskrækkelse, ligesom i lufthavnen? Men hvorfor har han noget imod mig, for jeg elsker ham altså? Han er mit idol, og hvem gider have at ens idol har noget imod en? Ikke mig... vi tager et billede, og jeg følger lidt en akavet stemning imellem os.

Bagefter kommer Martinus hen til mig, og han gør nøjagtig det samme som Marcus. Altså hvad er der galt med dem? Har jeg gjort noget, altså de kender mig jo ikke...

Efter de har taget billeder med os, snakker de lidt frem og tilbage med nogle som jeg tror er youtuber. Jeg ser ikke så meget youtube selv, så ved ikke hvem de er.

Jeg står endelig bare og overvejen det der lige skete, altså hvad gik det ud på? Jeg for det lidt dårligt og siger det til min mor som er faldet i snak med en anden dame, at jeg gerne vil ud.

____________________

???