Dreams can come true ~ M.G

42 ~ Just a dream? ~

Emma's synsvinkel
"Er du helt SERI? Sagde han virkelig det?" Martinus og jeg går på vej hjem til ham, og har lige fortalt mig alt om det Marcus sagde til ham ude på toilettet. "Jeg er så done med den dreng" tilføjer jeg til min stening. "Han ødelægger det ikke bare for os, men også for alle vores fans" han køre en hånd igennem hans smukke dejlige hår som giver en skinnende effekt fra solen. "Hvad skal jeg dog gøre Emma?" Jeg kan se at han får våde øjne, så jeg åbner han ind i et kram. "Skal vi ikke bare fortælle jeres forældre om det?" Jeg kan mærke min ene skylder bliver helt våd af hans tåre. "Nej det bliver det bliver det bare værre af" han trækker sig fra være kram og tager min hånd. "Men så længe at jeg har dig ved min sidde, skal alt nok gå"

Men hvad nu hvis jeg ikke kan være der for ham? Jeg skal jo også hjem på et tidspunkt.

"Kom jeg skal vise dig noget" siger Martinus og trækker mig med sig. Jeg ved ikke hvad der er me de dreng og trække i mig, men der bliver trukket meget i mig hahha. Vi går fordi deres hus op lidt længere op af et af bjergene hvor man kan se ud over hele Trofors. "WOW det er smukt!" Jeg trækker min mobil op for at tage et billede, men Martinus snupper den ud af mit grab. "Arg arg ikke tage billeder. Det her er vores sted og ingen skal vide hvor det ligger" siger han flabet og giver mig min mobil igen. Jeg trækker bare tunge af ham, og lader min mobil glide ned i baglommen igen.

"Her" siger Martinus og trækker en din lille firkløver halskæde op ad lommen. "Er den til mig?" Spøger jeg ham overrasket. Han går om bag mig, og fjerner lidt af mit hår så ham kan tage halskæden på mig. "Tusind tak Martinus, jeg elsker dig virkelig!" Jeg krammer ham hårdt indtil mig, og jeg kan mærke at han også holder mig tæt ind til ham.

Ham da jeg krammer med Martinus kan jeg se noget foran os "Øhm Martinus jeg tror altså der er andre end os der ved hvor der her sted ligger" jeg hentyder til at han skal vende sig om. Han vender sig om og ser Marcus som kommer forpustet med hans skole taske på rykken. "Hvad laver du så her" siger Martinus og skubber lidt til ham. "Jeg leder efter dig. Nej faktisk jer begge" Martinus vender øjne af ham. Men jeg giver Marcus en chance og lytter til hvad han har at sige. "Jeg har være den største idiot overfor jer begge... 
"Ja og det er du stadig!" Afbryder Martinus. Jeg sender ham "stop lige" blikket og sukker dybt. "Martinus kan du ikke bare prøve at lytte til mig?" Tikker Marchs ham. "Nej din store idiot. Hvad fanden tror du selv. Du satte mit liv på spil" Marcus får stukket en kniv i hans hjerte lige der, og ser ned i jorden.

Men med et kommer Martinus i fuld fart og skubber hårdt til Marcus så han falder lidt tilbage "hvad laver du dog" spøger Marcus forvirret men også vredt. "Ja hvad liner det" flyver det ud af Martinus's "Hør har MR. Perfekt. Tror du ikke også det har været hårdt for mig det her? At se dig og hende sammen helt fra starten? Du har også altid været fars og mors ynglings" Marcus skubber kraftig tilbage. Men han skubber så hårdt at Martinus rammer mig, og man når kun lige at høre et fod skred før jeg falder ud over bjerg skrænten.

Jeg når lige at fange begge deres blikke da jeg falder ned, ned imod min død. Martinus blik siger "nej det sket bare ikke" imens Marcus's siger "det heler er min skyld"
Jeg lukker stille mine øjne og gør mig klar til at tage afsked men denne verden.

...

Men da jeg åbner mine øjne ligger jeg i en seng? Uhg? Jeg ser til min side, og ved min overraskelse ligger Rebecca der. Jeg sætter mig op i sengen og ser rundt i det værelse jeg er i. Det er hotellet i Herning! Hvad laver jeg dog her? Var det hele bare en drøm? Har jeg ikke været i Norge? Har jeg ikke kysset med Marcus? Har jeg ikke været frist kiss pigen?

"Emma hvad laver du? Der er en time til at vi skal op og side i kø. Lig dig nu ned igen" siger Rebecca til mig. Jeg kan mærke noget koldt ligge på mit bryst, og da jeg mærker for at se hvad det er. Finder jeg firkløver halskæden. Men var det ikke en drøm? Min ryg rammer igen min seng, og mine øjne lukker stille i igen med en masse tanker i baghovedet.

_______________________
Det her var så sidste afsnit af denne bog, så håber den her været god at følge med i😘❤️

Jeg vil gerne høre om jeg skal arbejde på en ny, og hvad den måske kunne handle om. Hilsen Signe ❤️