agene var gået utrolig langsomt og der var nu 2 dage til juleaften. Og 1 dage til Louis' fødselsdag. Tori og jeg har gået rundt og julehygget og spist en masse juleslik. Min appetit er højere end normalt og jeg har ikke så meget kvalme mere. Mindre end før ihvertfald! Jeg har ikke fortalt nogen at jeg er gravid, for jeg ved overhovedet ikke hvad jeg skal gøre.
Og jeg har stadigvæk ikke fortalt Chels om Louis og jeg. Hun har plaget mig ufattelig meget, men jeg har ikke kunne få det ud. Hun brokker sig også over hvor meget jeg spiser.
Tori og jeg sad og så julefilm da min mobil ringede. Jeg så Jacks navn poppe op på skærmen og jeg hoppede op af sofaen og løb ud på gangen. "Hallo?" mumlede jeg. "Heey smukke! Hvordan går det med tøsen?" spurgte Jack lidt for glad og jeg kunne regne ud at han var fuld. "Hvorfor ringer du Jack?" spurgte jeg. "Jeg ville høre hvordan det går jo" sagde han og jeg hørte nogle høje stemmer i baggrund.
Jeg lagde på uden egentlig at tænke over det og han ringede straks igen. Jeg stod og kiggede på telefonen indtil han holdte op. Vi er ude af denne her lejlighed før han er hjemme. Jeg kan ikke mere og Tori har ikke godt af alt det her. Det her går ikke længere. Jeg vil ikke finde mig i hans shit mere. Jeg kan simpelthen ikke forstå at vi har været bedste venner. Den tid er nærmest svindet helt væk. Efter Tori, er han bare blevet det største svin nogensinde..
Jeg skrev en besked hvoraf jeg skrev at jeg ikke ville mere og at vi er ude af lejligheden inden han er hjemme. Hvordan jeg skal finde en lejlighed, ved jeg ikke, men alt er bedre end at være her. Jeg trak vejret dybt før jeg gik ind igen. Jeg satte mig på sofaen og Tori lagde sig ind til mig. Jeg har ikke set eller snakket med Louis siden mit flip jeg fik da jeg fandt ud af at jeg var..
Og jeg skal jo til hans surprise party i morgen!. Det skal nok blive akavet. Niall insisterede på at Tori skulle med så hun har lavet en masse tegninger til ham i fødselsdagsgave. Og en tegning til de andre drenge. Fordi hun elsker at give gaver. Min lille skattebasse. Det ringede på døren og Tori løb op for at åbne. Zayn kom ind efterfuldt Liam.
"Heey!!" udbrød Zayn og slog ud med armene. Tori løb ind i hans favn og gav ham et kæmpe kram. "Hej smukke!" sagde Zayn og kom hen for at kysse mig på kinden. "Hej Liam" jeg smilte venligt til han og hun smilte igen. "Hvad så er du klar på i morgen!" udbrød Zayn glad og satte sig ned ved siden af mig.
"Hvorhenne er det egentlig?" spurgte jeg da jeg kom i tanke om at jeg slet ikke har fået noget som helst af vide. "Hjemme hos ham selv. Eleanor tager ham med ud og hygger lidt med ham, og så tager de hjem igen og bum! Så er vi der" Liam smilte stort og klappede hænderne sammen en gang.
Mit smil forsvandt og jeg kiggede ned i sofaen. Zayn tog min hånd i hans og blinkede til mig. Jeg sendte ham et svagt blik og sukkede. "Jeg glæder mig SÅ meget til at se hans fjæs når vi alle står der!" grinte Liam og Zayn. "Hvor mange kommer der?" spurgte jeg og rumlede med mine fingre.
"Der kommer Louis' venner hjemme fra Doncaster så kommer nogle af vores hjælpere, der hjælper til under koncerter, og ja en hel masse andre" fortalte Zayn. "Skal i så drikke?" mumlede jeg. "Ikke så meget, det er jo jul dagen efter sååå" Liam blinkede til mig og jeg rystede på hovedet. Selvfølgelig!
Til jul skal Chelsea, Aiden, Mormor, Tori og jeg hjem til mor og fejre julen. Jeg glæder mig så meget til at se mormor og mor igen. Jeg har faktisk slet ikke set dem før Toris fødselsdag. "Skal jeg komme og hente jer før, eller kommer i bare derud?" spurgte Zayn og tog nogle chips der var på spisebordet. "Du må meget gerne hente os! Jeg har næsten ikke flere penge tilbage, det helt forfærdeligt!" grinte jeg.
Før Zayn nåede at svare, lavede min mave en meget høj lyd og drengene kiggede med store øjne på mig. Jeg tog mig til maven og de flækkede af grin begge to. "Hvad fanden var det!!" udbrød Liam og tog sig til sin mave. "Ja jeg er lidt sulten okay!" udbrød jeg og mærkede rødmen i kinderne. "Men moar vi har lige spist frokost!" grinte Tori og drengene grinte endnu mere.