What.. (1D)

Kapitel 1

Jeg hedder Nicole. Jeg har været hjemme løs siden jeg var 13, men da jeg fyldte 15, blev jeg opdaget af politiet. De sendte mig til et børne-psycho hospital/ hjem. Og der har jeg boet siden. Jeg er 18 snart 19, og jeg er ved at blive træt af at bo her. Jeg er stum, det vil sige at jeg ikke taler, men jeg kan godt. Jeg har bare ikke gjort det siden jeg blev hjemløs. Min mor og far er døde, det var grunden til at jeg blev hjemme løs, jeg flygtede, jeg ville ikke bo på børnehjem. Der er nemlig ingen andre i familien der kan tage sig af mig. De er døde, eller også kender jeg dem ikke.

◊◊◊

Jeg ligger inde på mit lille værelse, hvor jeg har boet i ca 3 år nu. Fedt fedt...

*bank bank*

"Jeg kommer ind," siger hun venligt, det er min psykolog Ninna. Jeg kan ikke lide Ninna. Hun spørger om alt for meget, og så forventer hun at jeg svare. Jeg har ikke svaret hende på noget som helst i de seneste 3 år. Så hvorfor nu? Hun kommer ind og sætter sig på en lille taburet, og jeg sætter mig op i sengen. "Vi har jo som sagt søgt efter nogle i din familie, og spurgt om du kunne bo hos dem. Der er endelig en der har svaret." Siger hun begejstret. Fedt. Jeg skal møde nye mennesker. Yay. Glæder mig. Mærk sarkasmen tak. "Han hedder Louis, og han kommer og henter dig i dag klokken 15.00, altså om en time. Så du må hellere gøre klar." Feedt. Jeg skal bo hos en fyr. Jeg hader drenge. 1. De lugter, 2. De er underlige og 3. Jeg kan ikke lide mennesker. Endelig er klokken 15, og så kommer Ninna, som siger at jeg skal følge efter hende. Vi ender så i stuen og der står han. Fyren. "Hej" siger han venligt med et stort smil, jeg nikker bare som svar, og med det samme kan man se at smilet på hans læber falmer. "Det her er så Nicole. Hun har det lidt svært ved at tale, så vi håber at et familie medlem måske kunne få hende til at få det godt igen, og øhm... Du får hendes journal, her" siger Ninna og giver ham nogle papirer om mig. Klamt alligevel. Papirer hvor der står alt om mig. Hvad kan der stå? Det eneste der er at sige om mig er at jeg er stum. Det er det. "Hun har ikke rigtig noget hun vil have med, ud over det hun har på og det der er i hendes taske." Siger Ninna så igen. Jeg har en fjællræven taske på og et par vans, et par sorte Jeans og en bluse på hvor der står, 'Shut up..' på, fedt ikke? Så har jeg en sort lang cardigan på der ca. når mine knæ, og min elskede sorte hue på hvor der står med pink, 'shh'. Louis får sagt farvel til Ninna, og Ninna fortæller mig at hun vil komme en gang om måneden fra nu af og spørge mig hvordan det går og sådan. Super fedt. Nej overhovedet ikke. Vi sætter os ud i hans mega fede Audi, og begynder at køre. Jeg regner med at vi køre hjem til ham. Så ja. Der er en mega akavet stemning i bilen, så han tænder radioen. Der er en god sang, og det gør jeg vidst også tydeligt da jeg smiler til sangen og så siger Louis: "det er mit band der synger." Hvad? Er han med i et godt band?! You are kidding me right?! Jeg begynder at grine lidt, men lavt. "Hvad? tror du ikke på, at jeg er med i det band?" Spørger han grinene og jeg ryster på hovedet som svar..

◊◊◊

Vi er kommet hjem til hans lille lejlighed, som faktisk ikke er særlig lille. What ever. Han viser mig lidt rundt i hans fine lejlighed som ligger på 3 sal. Der er 4 værelser, et køkken, badeværelse, stue og så den lille gang jeg trådte ud i før. "Mit værelse er det der er længst nede, og så bliver det der dit værelse" siger han og peger på en dør, "de to andre værelser er bare gæsteværelser." Så går han ud i køkkenet, og råber, "du kan bare lige pakke ud, så laver jeg noget mad til os." Jeg nikker bare for mig selv og går ind på mit værelse. Det er ikke så stort, men det er faktisk lige tilpas, der er en seng, og et lille natbord ved siden af, så er der et skab og et skrivebord med en stol. Jeg stiller min taske, og tager det tøj jeg har med ud af den, og propper det ind i skabet. Jeg har kun en kjole, et par shorts, en nederdel, og så de sorte jeans jeg har på sammen med den bluse, cardigan, hue og de par sko. Det er ikke så meget, men det er nok for mig, og nårh ja, så mit nat tøj som er et par søde små shorts med en t-shirt. Da jeg har pakket lidt ud, går jeg ud i køkkenet hvor Louis står, og jeg kan se at der er 2 pizzaer i ovnen. Den snyder, han har bare varmet en frossen Pizza. "Bare sæt dig ind i stuen, så kommer jeg om lidt med maden," siger han venligt, og jeg går ud i stuen og sætter mig på en stol ved spisebordet og venter. Jeg tænder min mobil og tjekker Facebook, der er alle mulige opslag om mig. Scary. Der står alt muligt som:

-Har El og Lou slået op? Er hende den nye hans kæreste?

-Det er hans søs... Har han en søs?

-Hun har boet på sindssyge hospital! Hun er skør!

-Hun ødelægger vores dejlige Louis, den skøre pige!

Omg, slap lige af bitches! Louis er endelig kommet og så rækker jeg ham min mobil, så han kan se hvad hans fans har skrevet. "De piger er sindssyge. Mange af dem er dejlige, men der er også nogle af dem, altså dem der hater, der er for meget." Siger han så stille og tager et stykke pizza, derefter tager jeg selv et stykke. "Øhm... Du ved... Det band jeg har... Vores tourne begynder i morgen, så du skulle ikke have haft pakket så meget ud. Bussen henter os i morgen klokken 10:00, så skal vi hente de andre drenge, og så kører vi ellers rundt i verdenen.." Siger han smilene og jeg sidder bare med et blik der siger 'bare stop med at lyve..' "Det er rigtig nok!" Siger han grinene, helt sikkert...