Bare endnu en sommerflirt (MG)

Part 3 - Ferie

Jeg sad egentligt bare på mit værelse og lavede mine lektier, da min far pludselig kaldte fra stuen.

"Hey kids, kommer I lige herind?" Råbte han. Jeg aner ikke hvorfor han kaldte os kids, fordi det var egentligt ultra kikset sagt af ham.

Jeg rejste mig sløvt op fra mit skrivebord og gik roligt ind i stuen.

"Hva så?" Spurgte jeg, da jeg var kommet derind.

Min mor, Simon og Sofie sad allerede derinde. Min mor smilte stort til os.

"Jeres mor og jeg har besluttet os for hvor vi skal rejse hen til sommer..." fortalte han, mens Sofie, Simon og jeg bare ventede spændt.

"Vi skal besøge farmor og farfar i Los Angeles!" fortalte han glad.

Jeg kiggede overrasket på ham. "Seriøst?!" Udbrød jeg glad. Det var flere år siden vi havde besøgt dem, og så var det jo LA, hvilket var vildt fedt.

"Ja, vi tager afsted den 1. Juli og er afsted i et par uger," fortalte han. Jeg nikkede glad, og fik øjenkontakt med min mor, som også var meget glad.

Sofie så også ret glad ud, men samtidig var der noget som plagede hende, kunne jeg se.

Vores far var blevet færdig med at fortælle om Los Angeles, og både Simon, Sofie og jeg havde trukket ind på vores egne værelser.

Jeg gik roligt ind på Sofies værelse. "Er du okay?" Spurgte jeg bekymret.

Hun vendte sig om i sin sminkestol, og tøvede kort. "Altså L.A. er fedt, men nogle af mine veninder havde snakket om at tage til Trofors det meste af sommeren..." fortalte hun med et trist blik og tonefald.

Jeg sukkede. "Bare glem at jeg spurgte..." sagde jeg træt, og vendte mig om, så jeg kunne gå ud af døren igen.

"Signe, vent!" Råbte Sofie roligt. Jeg vendte mig om igen.

"Ser du... nogle af mine M&M veninder kommer på besøg om 1 time, så kan du eventuelt gå over til en veninde, mens de er her?" Spurgte hun sukkersødt.

Jeg rullede øjne af hende. "Jeg tager over til Dagmar," svarede jeg dovent.

"Yay!" svarede hun glad og klappede i sine hænder. Jeg kunne se, at hun så noget på sit fjernsyn.

"Hvad ser du egentligt?" Spurgte jeg undrende. Det lignede for første gang ikke noget med Marcus og Martinus, for jeg kunne i hvert fald ikke lige spotte dem.

"Marcus og Martinus til awardshow!" fortalte hun med et drømmende tonefald. Hun lød som en der fløj på en lyserød sky.

"Marcus og Martinus vandt i går 5 Spellemanspriser, som de yngste nogensinde, og vi var så heldige at få et interview med dem lige efter," fortalte en vært med et alt for stort, falsk smil.

To identiske drenge dukkede op på tv skærmen. De havde rigtigt fint tøj på, lidt for meget selvtillid og en alt for mørk foundation. Nice.

"Vi vil gerne sige tusind tak til vores fantastiske fans, vi kunne virkelig ikke have gjort det her uden jer. I er grunden til at vi gør det her, I er de allerbedste, vi elsker jer!" Takkede de.

Sofie var helt stille. Et kort sekund troede jeg, at det nu ville gå op for hende, at de sidste 3 år af hendes liv var spildt.

Hun tog en dyb indånding. "De er bare så fantastiske mennesker!" Sagde hun stolt.

"Hvad er det dog I ser i de to drenge?" spurgte jeg mærkeligt, mens jeg var på vej ud af døren.

"Alt!" råbte hun højt, og jeg kunne godt mærke at jeg ligeså godt kunne vende mig om og høre det hele nu, ellers ville det komme på et andet tidspunkt.

"Marcus og Martinus er de flotteste to drenge, de snakker norsk, hvilket er et vildt sødt sprog, de har vundet priser, og slået rekorder med alt hvad de har nået bare som 16 årige. Selv deres personligheder er helt igennem fantastiske, og hvis du kendte dem ville du vide, at jeg har ret... OG så synger de helt igennem fantastisk!"

"Med autotune," tilføjede jeg grinende, og var på vej ud af døren. På vejen kunne jeg se min far smile til mig. Han ved jeg hader Marcus og Martinus... det gør han nemlig også.

"Det sagde du bare ikke det der!" råbte Sofie surt efter mig, men jeg skyndte mig bare væk.

"Dagmar jeg kommer over til dig om 5 min," skrev jeg hurtigt. Hun havde set den lige med det samme.

"Marcus og Martinus fest hos dig eller hvad?" Skrev hun tilbage.

Jeg svarede hende bare kort, "ja."

"Kom hid," svarede hun hurtigt.

Jeg pakkede en lille taske og skyndte mig derefter over til Dagmar. Jeg skulle virkelig ikke være vidne til endnu en Marcus og Martinus fest...

~~~~~

Wuhu 3. Kapitel:)