Bare endnu en sommerflirt (MG)

Part 1 - Marcus og Martinus

Marcus og Martinus.
Mar- tinitus i mine ører.

"DU ER ELEKTRISK"

"I'LL BE LOOKING AT GIRLS, GIRLS, GIRLS, GIRLS, baba dada da da daaam"

"I WANNA PLAY YOU LIKE A GUITAAAAAR"

"Kan du forhelved ikke snart høre noget andet?" Råbte jeg surt, og slog til min væg.

"Ro på Signe," grinte en stemme på den anden side af væggen. Sofie...

Sofie er min tvillingesøster. Vi er begge født d. 3. juni 2002. Sofie er dog den ældste, da hun er født 47 minutter før mig. I mit hoved er det ikke ligefrem en specielt stor forskel, men for hende er det "hele 47 minutter", hvilket åbenbart lige så godt kunne være 5 år?

Vi er meget forskellige, kan man vidst roligt sige. Sofie er den største fangirl. Hun har været fan af nærmest alle, nogle i mere eller mindre grad. I de sidste 2-3 år har hun været størst fan af de der to norske gutter, Marcus og Martinus.

Jeg har nemlig aldrig været fan af nogen kendte sangere. Jeg er mere til kendte tennis spillere, eftersom jeg er tennisspiller, og går ret meget op i det. Derudover kan jeg også godt lide at læse bøger. Jeg tror aldrig at Sofie har hverken rørt en bog eller en tennisketsjer...

Men i hvert fald har Sofie og jeg mange oppe og nedture men i sidste ende er vi jo søstre, og kan faktisk godt lide hinanden.

Når jo... så har vi jo også lige en storebror. Han er faktisk ikke helt vores bror, han er egentligt vores fætter, men vi kalder ham bare bror. Da han var helt lille, blev hans forældre nemlig udsat for en ulykke, og de døde begge to på stedet. Eftersom min mor og hendes søster havde et virkelig tæt bånd, forslog min mor derfor, at hun kunne adoptere ham. Simon hedder han. Der er ikke meget at sige om ham, han er bare en typisk dreng. Han er født 11 måneder før Sofie og mig, så han er lidt ligesom en trillingebror.

☼☼☼

"Vil du ikke lige fodre Kanel?" Spurgte min far, som lige havde stukket hovedet ind af min dør.

"Jo selvfølgelig," svarede jeg sødt.

Jeg rejse mig fra min seng og gik ud i stuen. Kanel er vores kat. Den hedder Kanel, fordi dens pels er brun, ligesom kanel.

Da jeg havde fodret hende satte jeg mig over i sofaen og tændte fjernsynet. Fjernsynet var automatisk på DR 1, så det så jeg bare. De viste en eller anden dokumentar film om Grækenland eller sådan noget? Umiddelbart ikke det mest spændende, men da jeg var lidt for doven til at hente fjernbetjeningen måtte jeg bare nøjes med det.

Pludselig styrtede Sofie ind i stuen. Hun løb hen til sofaen, og puffede en smule til mig, så hun sad præcist i midten.

"Hvad sker der?" Spurgte jeg forvirret, mens hun fumlede med fjernbetjeningen, hun skiftede kanal.

"Hey!" Udbrød jeg. Teknisk set var jeg jo i gang med at se noget.

"Hun sendte mig et jeg-er-vigtigere-end-dig-blik. Jeg så stadig uforstående på hende.

"De viser sammen om drømmen på DR ultra lige nu!" Udbrød hun totalt hyper.

"...Som er?" Spurgte jeg forvirret.

Hun så chokeret på mig. "Marcus og Martinus film, oh my god!" Forklarede hun, med et chokeret blik. Hvorfor burde jeg vide, hvad det var? Altså jeg er jo ikke fan.

"Se lige hvor søde de er!" Udbrød Sofie midt under filmen.

Jeg sad fordybet i min telefon. Jeg kiggede hurtigt op, men kunne slet ikke se det søde i dem, og kiggede derfor ned i min telefon skærm igen.

Jeg havde ikke noget i mod dem som sådan, jeg synes bare det var mærkeligt, to 16 årige drenge, som bliver kendte ud af ingenting. Og så var deres musik ikke lige min smag. Okay, måske var jeg bare venlig der. Jeg hadede Marcus og Martinus. Og det gjorde det jo kun værre at jeg blev tvunget til at høre på dem hver evig eneste dag..!

"Marcus er klart min yndlings!" Fniste Sofie, mens en video af ham dukkede op.

"Så kan Martinus være din yndlings!" Sagde jeg hun glad, men stadig med blikket rettet mod fjernsynsskærmen.

Jeg rystede bare sukkende på hovedet. Sofie havde den her idé med at jeg skulle blive fan af Marcus og Martinus, og så kunne hun blive kæreste med Marcus og jeg kunne blive kærester med Martinus, og Simon ville blive bedste venner med dem, og så ville vi ende lykkeligt til vores dages ende, eller noget i den stil. Jeg tror ikke engang de ved Sofie eksisterer, og det kommer de sku nok heller ikke til nogensinde. På den anden side; det vel altid godt at hun har et mål i livet.

Efter at have udholdt 30 lange minutter af en film om Marcus og Martinus besluttede jeg mig for at gå ind på mig værelse for at lave noget som bare ville være lidt mere spændende... ikke at det ville kræve specielt meget...

~~~~~

Første afsnit af den her wattpaaaad! Husk gerne at like, kommentere og følge mig, da det ville betyde ubeskriveligt meget for mig hehe!<33

- Ses vi i næste kapitel?