Bare endnu en sommerflirt (MG)

Part 7 - Hospitalet

Signes synsvinkel
"Og hvilke tegn ser du så nederst?" spurgte lægen mig alt for pædagogisk. Altså han snakkede, som var jeg 5 år gammel.

"T, O, E, D, B, P og L," svarede jeg og kiggede uoverskueligt på ham.

"Super," svarede han bare, og rettede blikket mod to fremmede mennesker, som så ikke var helt fremmede alligevel, for den ene hang over det hele på min søsters vægge.

"Hun har bare en lille hjernerystelse, så længe hun drikker masser af vand, og ikke stresser hovedet, burde det hele bare gå som det skal," fortalte lægen til dem.

De der mennesker kender mig ikke engang. Hvorfor fortæller han det ikke til mig altså.

Jeg rejste mig fra briksen, og gik mod de halvfremmede mennesker.

"Hej, jeg hedder Kjell-Erik," hilste en mand, og rakte sin hånd mod mig. Han var venlig, det kunne jeg da godt lide, i modsætning til den lidt selvglade dreng ved siden af ham.

"Signe," hilste jeg pænt, og tog også venligt mod hans hånd.

"Jeg hedder Marcus, men det ved du nok godt," hilste drengen ved siden Kjell Erik. Han så forventningsfuldt på mig. Jeg rystede mærkeligt på hovedet.

"Hun er nok bare stadig i chok," hviskede han til en anden dreng, som lignede ham utroligt meget, det måtte være Martinus, tænkte jeg.

Han vendte sig om. "Martinus," hilste han, og rakte hånden frem mod mig, jeg tog i mod den, og præsenterede også mig selv. Jeg havde ikke noget i mod at hilse på ham Martinus drengen, for han virkede meget mere nede på jorden.

Vi sad nu alle sammen i en stor bil. Der var også nogle ret macho mænd med i bilen, de måtte vel være sikkerhedsvagter, gik jeg automatisk ud fra.

"Så hvor skal du hen nu, Signe?" spurgte Kjell Erik, og vendte sig mod mig.

"Hjem," svarede jeg bare kort, og kiggede ud af vinduet. Jeg var udmærket klar over at en popstjerne ved siden af mig ihærdigt prøvede at skabe øjenkontakt, men det magtede jeg simpelthen ikke i dag. Eller nogensinde...

"Hvor gammel er du egentligt?" spurgte Martinus mig. Det var faktisk ret nemt at kende forskel på dem, når de først sad overfor en.

"Jeg er 16," svarede jeg kort.

"Ligesom mig og Marcus," konstaterede han og nikkede mod Marcus.

"Det ved jeg godt," sagde jeg og smilte skævt.

Han kiggede mærkeligt på mig. "Min tvillingesøster er nok en af jeres største fans," forklarede jeg.

"Men du er ikke?" spurgte Marcus skuffet.

Jeg rystede på hovedet. "Jeg er bare ikke fangirl typen," svarede jeg.

"Er det her du bor?" spurgte Kjell Erik pludselig.

Jeg kiggede ud af vinduet. "Jeps, og så bare lige et par huse længere ned," forklarede jeg.

"Er det okay hvis vi bare sætter dig af her? Vi vil helst undgå for meget opmærksomhed," forklarede han.

Jeg nikkede, "jaja," svarede jeg bare.

"Og ikke noget med at fortælle om at du har mødt drengene," tilføjede en af macho mændende. Altså en sikkerhedsvagt.

Jeg rynkede brynene. Hvad ved jeg om kendis verdenen altså. "I orden," svarede jeg bare.

Kjell Erik rakte mig et lille papir. "Hvis du får problemer med hovedet igen, så ring til det her nummer, det er vores fastnet telefon," fortalte han. Jeg nikkede, tog i mod papiret, og skyndte mig ud af bilen.

Ej hvor skal jeg da bare aldrig nogensinde møde de drenge igen.

Marcus synsvinkel
Hun var smuttet ud af bilen og gået hjem, og nu skulle jeg nok aldrig se hende igen. Med mindre hendes søster tager hende med til en koncert, eller noget andet i den stil.

Hun virkede bare ret speciel. På en god måde. Måske var det bare fordi, at hun var den første pige, som ikke havde overfaldt mig lige med det samme. Det var lidt mærkeligt men samtidig irriterede det mig. Jeg er Marcus Gunnarsen, og ingen piger som har mødt mig i virkeligheden, har nogensinde afvist mig. Det blev så ødelagt af Signe. Jeg bliver altså nødt til at lære hende at kende, og jeg ved godt jeg har en kæreste... men det er nærmest fake det hele. Hvis en mere kendt person spurgte hende om kæreste ville hun sige ja til ham. Altså hun bruger mig udelukkende for at blive mere kendt, ved at blive omtalt i alle de der sladderblade, og jeg må bare spille med på den...

~~~~~

Husk gerne at stemme og kommentere, det vil gøre mig glad!!:D)

Marathon

3/10