Bare endnu en sommerflirt (MG)

Part 38 - Afvist

Drengene havde været til en hel del møder omkring deres musikvideo, så jeg havde bare siddet alene i lejligheden og kedet mig. Jeg manglede virkelig Marcus.

"Vi er tilbage!"

Jeg rejste mig fra min seng og gik ud i entréen, hvor de alle stod.

" - Og vi har mad med!" Tilføjede Marcus, mens han løftede en McDonald's pose.

☼☼☼

Klokken var efterhånden ved at blive midnat, og de andre var vidst gået i seng... jeg troede i hvert fald, at jeg var den eneste vågne.

"Halløj"

Jeg vendte mig forskrækket om. "Omg Marcus, du bliver nødt til at stoppe det der!" Udbrød jeg skræmt.

Han smilte undskyldende. "Vil du bade?" Spurgte han så.

"Nu?" Spurgte jeg overrasket. "Poolområdet er jo lukket?"

Marcus trak lidt på smilebåndet. "Vi kunne snige os derind ..." forslog han så.

"Jeg er ikke en regelbryder!" Informerede jeg ham om. "Det kommer ikke til at ske."

Marcus nikkede forstående. "Helt i orden... så bader jeg da bare alene, helt alene... og så er der ingen til at holde øje med mig, så hvis jeg er ved at drukne, så finder de mig nok først i morgen... men det fint..." Marcus snøftede forsigtigt og vendte sig om.

"Okay, så tager jeg med!" Overgav jeg mig. Han smilte stort og løftede mig op i et kram.

"Yay!" Udbrød han glad og satte mig ned igen.

☼☼☼

"Så du har det bare lidt med at afvise drenge?"

Jeg grinte forsigtigt. Marcus og jeg befandt os i poolen på taget. Der var helt mørkt, udover en enkel form for lygtepæl. Jeg havde lige fortalt Marcus om engang jeg afviste en dreng fra min klasse på hans egen fødselsdag.

"Jeg har altså stadig dårlig samvittighed faktisk!" Fortalte jeg.

Marcus svømmede tættere på mig. "Har du ikke også dårlig samvittighed over at du afviste mig?" Spurgte han trist.

"Har jeg afvist dig..?" Grinte jeg, selvom jeg egentligt udemærket godt vidste hvad han hentydede til.

Marcus nikkede og tog sig såret til hjertet.

"Det er jeg meget ked af Marcus, det skal ikke ske igen," forsikrede jeg ham om, uden rigtigt at tænke over, hvad jeg egentligt lige havde sagt. Jeg havde jo egentligt lige givet ham grønt kort til at prøve på mig.

"Kommer det aldrig til at ske igen?" Spurgte han undrende med et forsigtigt smil.

"Måske udløber det på et tispunkt faktisk, så med mindre du gør noget drastisk-"

Jeg blev afbrudt af Marcus krop, der pludselig stod helt op af min. Vi stod lige foran hinanden, så jeg kunne mærke hans åndedræt mod mit ansigt.

Langsomt lænede han sit ansigt tættere og tættere mod mit. Da der var cirka 1 cm. i mellem vores ansigter, stoppede han og kiggede intenst på mig.

Jeg tvivlede knap et sekund. Jeg snoede min hånd om hans nakke og trak hans ansigt ned mod mit, så vores læber ramte hinanden i et kys.

Det var den absolut bedste følelse, og jeg ville ønske det bare kunne blive ved forevigt.

Efter et stykke tid trak Marcus sig. Jeg kiggede storsmilende på ham.

"Og du er sikker på, at du ikke kan lide mig?" Spurgte han så.

"Jeg hader dig Marcus Gunnarsen," sagde jeg som svar.

"Du er en selvglad kendt sanger, som," jeg blev afbrudt, da jeg skulle til at fortsætte min sætning.

" - Som er helt skudt i," afsluttede Marcus min sætning med.

Jeg rystede smilende med hovedet. "Selvglad," gentog jeg.

"Forelsket," grinte Marcus, inden han trak mig ind i endnu et kys. Jeg fortrød intet. Det her var helt magisk...

~~~~~