Bare endnu en sommerflirt (MG)

Part 16 - Facetime

"Tag den din fede ko!" Havde Dagmar skrevet. Ups, jeg havde slet ikke set, at hun havde haft ringet.

Jeg trykkede ring op og få sekunder efter dukkede hendes fine ansigt op på min skærm.

"Hej Signe!" Udbrød hun glad.

"Hej Dagmar!" Efterlignede jeg.

Hun grinte lidt af min reaktion. "Sååe, hvordan går det i LA, har du mødt nogle kendisser?" Spurgte hun og vrikkede med brynene.

Samtalen var kun lige begyndt, og vi var allerede kommet ind på emnet venskaber med kendisser. Ehh.

"Altså ja sådan agtigt..." svarede jeg, og håbede inderligt samtalen ville ende der.

"Ej Sofie poster sådan videoer overalt lige nu, hvor hun jagter Marcus og Martinus," grinte Dagmar. "Har du set hendes fanprofil på Instagram, der ligger sådan videoer hvor hun står og græder, fordi drengene har rørt hendes hånd," forsatte hun.

Jeg nikkede med et skævt smil. "Ja... omkring dem..." startede jeg med, men blev hurtigt afbrudt af Dagmar.

"-Hvis du siger du har mødt dem, så flækker jeg af grin til evig tid," sagde hun.

"Ehh..." stammede jeg. Hun åbnede pludselig sine øjne helt vildt. "Du kommer til at flække af grin til evig tid," fortalte jeg.

Hun stoppede pludselig op med alt og så dyb seriøst på mig. "Hvad?!" Spurgte hun overrasket.

"Og det mærkeligste er... de faktisk slet ikke så slemme endda," fortalte jeg.

Dagmar rystede på hovedet. "Det der sagde du bare ikke lige!" Udbrød hun. Jeg nikkede.

"Helt seriøst Signe, god prank, men den er ikke god længere," blev hun ved. Jeg var helt stille.

"Signe?"

"Dagmar, jeg forstår dig godt, hvis du ikke forstår mig, men vil du ikke i det mindste lytte?" Spurgte jeg hende. Hun nikkede bare. Jeg tror det var første gang, jeg havde set hende se så seriøs ud.

"Først da jeg mødte Marcus og Martinus var jeg virkelig den største bitch over for dem, men de blev ved med at prøve... eller Marcus gjorde. Martinus virkede sød nok fra starten, han var sådan ret imødekommende og nede på jorden, og så snakkede jeg med deres lillesøster og alt muligt, og bag facaden er de faktisk nogle okay mennesker..." Jeg åndede lettet ud. Det var virkelig en lang forklaring.

"Det har jeg det mærkeligt med..." var det eneste hun sagde. Jeg nikkede forstående.

"Men Sofie ved ikke noget, så du må virkelig ikke sige noget til hende!" Advarede jeg.

"Hvad med Simon?"

"Han har også mødt dem, han er vidst blevet ret gode venner med dem også..." svarede jeg.

Dagmar grinte blødt. Jeg forstod det ikke helt. "Dig og Simon er venner med dem, mens Sofie er hende der er fan af dem?" Spurgte hun. Når hun sagde det på den måde kunne jeg godt høre, at Simon og jeg ikke var helt søde overfor Sofie.

"Jeg er bare bange for, at jeg de ikke gider mig, hvis de lærer Sofie at kende," forklarede jeg. Sagde jeg lige det? Gik jeg faktisk op i hvad Marcus og Martinus synes. Damn it mit liv var mærkeligt for tiden.

"Jeg tror helt klart, at du skal uddybe alt det der, når du kommer hjem fra LA, men indtil videre synes jeg bare du skal nyde din sommer med de to syngende fjeldaber," sagde hun og smilte.

Jeg smilte stort til hende. Det var slet ikke særligt Dagmar agtigt sagt. "Årh, jeg savner dig Dagmar, og du må også nyde resten af din sommer, hvor end du er i verden lige nu," takkede jeg. Hun nikkede og så lagde hun på.

Jeg sad stadig med min telefon i hånden. Jeg besluttede mig for at tage mig sammen, og tilføje Marcus tilbage på snap. Det var vidst på tide, at lægge alt had bag sig. Han er jo bare en helt almindelig dreng bag facaden...

~~~~~

Det her kapitel er ikke rettet, og ikke specielt spændende hehe, meeeen jeg har sidste skoledag i morgen!!🍬🤪 ihh:)))