Bare endnu en sommerflirt (MG)

Part 24 - Vil du med

"Starbucks om 10?"

Jeg smilte for mig selv, sendte en tommel op, og åbnede mit tøjskab. Normalt ville jeg ikke have tøjkrise, men her på det sidste, var hele min verden blevet vendt op og ned. Jeg anede ikke hvad det var, men noget ved mig var ændret. Jeg var pludselig begyndt at gå op i hvordan jeg så ud, hvad tøj jeg gik i og lignende.

"Bliver lige 5 minutter forsinket," skrev jeg til Marcus, da det gik op for mig, at jeg ikke kunne nå det til tiden. Det var sådan flere dage siden sidst jeg havde set Marcus, fordi han havde haft så travlt med at være sammen med Lisa og Lena. Jeg troede faktisk at vi var ved at miste kontakten.

☼☼☼

"Hej Signe," hilste Marcus glad, da han så mig.

"Hejsa," hilste jeg tilbage, og krammede ham. Hans kram var altså bare hyggelige. Sådan et virkelig godt vennekram... hehe.

"Hvad skal du have?" spurgte damen bag disken, da det blev vores tur.

"Jeg skal bare have en iste," fortalte jeg. Bagefter bestilte Marcus også sin drik.

"Jeg betaler!" var Marcus hurtig til at sige, da han damen var nået til næste punkt ved ordren.

"Du betaler altid!" protesterede jeg.

"Fordi jeg er god til det," grinte Marcus kækt.

Jeg kiggede mærkeligt på ham. "Det er ikke noget man er god til, det bare noget man gør," forklarede jeg halvirriteret, mens jeg rakte ud efter hans kort, så han ikke kunne betale.

"Eyy, giv mig det!" grinte Marcus, mens han prøvede at få det ud af mine hænder.

Han stoppede så, og stod bare og kiggede mig i øjnene, mens hans hænder stadig var på mine. Det var virkelig intenst. Han havde virkelig de mest utrolige øjne.

Damen bag disken rømmede sig pludselig. Vi brød akavet øjenkontakten, og jeg trak min hånd til mig i en fart.

"Jeg finder et bord," fortalte jeg, mens Marcus gik i gang med betalingen. Det var virkelig super akavet det der.

☼☼☼

Jeg sad og nippede lidt til min iste, da vi havde siddet på Starbucks i et stykke tid. Marcus fik dog hurtigt fanget min opmærksomhed, eftersom han lavede et tydeligt ansigtsudtryk skift.

"Hva så?" Spurgte jeg roligt, og lænede mig tilbage i sædet.

"Du ved jo godt Martinus og jeg har været sammen med tvillingerne Lisa og Lena her på det sidste..." forklarede han.

Jeg nikkede langsomt. Jeg fik lidt en klump i halsen, da han nævnte deres navne. Han skulle sikkert til at fortælle mig, at han havde droppet Ashley, og var blevet kærester med hende der Lena eller sådan noget. De har jo trods alt været meget sammen på det sidste...

"Og vi skal også være sammen her i morgen..." forsatte han.

"Og jeg dater altså Lena nu," forestillede jeg mig, at han ville fortælle.

"De har faktisk spurgt efter dig, vil du med?" Spurgte han.

Jeg rykkede mig frem i sædet af ren overraskelse.

"Ah hva?" Spurgte jeg forvirret. Det var slet ikke fordi, at han havde noget med den ene af dem åbenbart?

"De vil vildt gerne møde dig," fortsatte han.

Jeg nikkede. "Det vil jeg da rigtigt gerne!" Svarede jeg, og håbede inderligt på at det ikke ville blive en femtehjulsoplevelse.

"Super, kan du så ikke bare komme hen til os klokken 14?" Spurgte han. Jeg nikkede og lavede en tommel op.

Jeg kiggede lidt ned i jorden, da aftalen var kommet på plads. Alle de tanker, jeg havde haft om, at Marcus måske havde en flirt med Lena, fik mig til at tænke på Ashley, hans kæreste. Hvordan mon det gik med hende..

"Jeg tænkte sådan på, hvordan går det egentligt med dig og Ashley?" Spurgte jeg med et lidt uinteresseret tonefald. Af en eller anden grund var jeg begyndt at interessere mig ret meget for Ashley på det seneste. Jeg havde sådan stalket hende og Marcus forhold, og fulgte også med på hendes Instagram. Måske er jeg det, man kalder en fan? Jeg er ikke helt sikker på hvad det indebærer, at være fan, for jeg kan jo ikke lide Ashley... Er jeg så en hater?

Marcus rømmede sig pludselig. "Signe, er du der?" Spurgte han mærkeligt. Jeg nikkede forlegent.

"Som jeg var ved at sige, så går det rigtigt godt mellem mig og Ashley, jeg føler vi er tættere end nogensinde faktisk," sagde han med et smil. En ubehagelig følelse mærkede i min mave. Som om jeg lige havde fået en mavepuster. Virkelig ikke fedt.

"Ej hvor godt!" Udbrød jeg med et smil. Et falsk smil. Hvorfor kunne jeg ikke være glad på Marcus vegne? Det gav slet ikke mening. Vi jo gode venner? Og venner jo altid glade på hinandens vegne...

~~~~