Bare endnu en sommerflirt (MG)

Part 43 - Premieren 2/2

Musikvideoen startede og selvfølgelig dukkede hende pigen frem, som han havde kysset med, i en af de første klip.

"Det bliver 3 alt for lange minutter," hviskede jeg irriteret for mig selv. Der var heldigvis ikke andre, der hørte mig.

Hvis man ikke fokuserede på musikvideoen, var selve musikken egentligt ret god. Det var en virkelig cachy kærlighedssang, noget med at man ikke indser sine fejl eller sådan noget. Skulle jeg tage et hint? Var jeg fejlen?

Jeg kiggede op på skærmen til et væmmeligt syn. Det var kyssescenen. Hurtigt kiggede jeg væk igen. Jeg havde ingen form for trang til at se det kys.

Pludselig stoppede musikken i videoen, og man så en video af Marcus, der gik irriteret rundt. Spændende huh?

Han samlede en telefon op. "Bro, I've made a mistake," fortalte han. Egentligt syntes jeg det lød super underholdende, når han snakkede i telefon, for han levede sig virkelig ind i det, selvom det jo bare er en musikvideo.

Musikken spillede igen, og videoen kørte videre. Marcus blev sur på en eller anden pige i videoen, pludselig holdte han om en ny? Waow, flot Marcus! To piger i en video!

Der kom flere klip med hende den nye pige, indtil noget pludselig gik op for mig. Tøjet. Kropsbygningen. Håret.
Jeg var pigen! D..det var mig i de klip!

Klippene fortsatte. Nogle af dem var filmet af Marcus bl.a. da vi gik rundt i Hollywood sammen, andre klip var filmet uden jeg vidste det. Hele videoen sluttede af med en sløret optagelse af Marcus og mig i poolen. Hvor havde han overhovedet alle de klip fra? Overvågning?

Musikvideoen stoppede og jeg stod helt mundlam. Hvad betød alt det her?

"Og til sidst stor tak til min gode veninde-"

"Med fordele!" Var Martinus hurtig til at tilføje. Marcus skulle til at sige noget mere, men stoppede hurtigt, da han havde hørt hvad Martinus havde sagt. Martinus stod med et kækt smil, men Marcus sendte ham bare et drilsk dræberblik.

"For hendes medvirken i musikvideoen," afsluttede Marcus.

Alle folk klappede og der blev skålet med diverse drikkelser rundt omkring.

Dem jeg lige havde snakket med fra Norge smilede kækt over til mig. "Kender ham ikke?" Spurgte Eirin mistænksomt. Jeg trak bare forvirret på skuldrene, det her var virkelig mærkeligt!

"Signe..."

Jeg vendte mig om, hvor mine øjne blev mødt af en forlegen Marcus.

"Øhh hej," hilste jeg på den mest utrolige akavede måde.

"Hør her-" begyndte Marcus, men jeg var hurtig til at afbryde ham. Marcus skal sørme ikke have det første ord.

"Altså Marcus, du behøver ikke lave alle mulige løgne overfor mig, og øhhm..." jeg stoppede midt i min sætning, for jeg anede egentligt ikke, hvad jeg ville sige. Jeg forstod ikke hvad han mente med alt det her.

Marcus smilede sit charmerende lille skæve smil til mig, og forsatte så, hvor han slap. "Jeg skulle virkelig have sagt nej til den kyssescene, eller i hvert fald have sagt det til dig inden, selvfølgelig betyder du noget for mig... mere end du aner faktisk, jeg er jo helt skudt i dig Signe..." fortalte han.

"- Det er rigtigt, han snakker aldrig om andet," tilføjede Martinus, som var kommet lidt tættere på os, og der gik det op for mig, hvor mange mennesker, der lige kiggede på os... Stort set hele salen var stoppet med det, de havde gang i, og stod i stedet og lyttede interesseret i vores samtale.

"Måske vi skulle gøre det her et andet sted," forslog jeg hviskende.

"Nej, for du har det lidt med at flygte fra din problemer," hviskede han tilbage og blinkede til mig. Hvorfor er drengen dog også så mega charmerende?!

"Signe!" Kaldte han kort, mens han tog min hånd, og kiggede mig dybt i øjnene.

"Jeg er virkelig, virkelig glad for dig, og jeg lover dig, at den kyssescene var rent spil, for du er den eneste jeg vil kysse! Jeg vil bare have dig..." afsluttede han.

Jeg vidste ikke helt hvad alt det her skulle betyde, måske jeg bare skulle give ham en velfortjent chance? Han var jo så sød, og det var virkelig tydeligt på ham, hvor meget han mente det.

Jeg rullede med øjnene. "Du skal da også bare være så irriterende sød!" Udbrød jeg, og trak hans hoved helt tæt mod mit, så vores læber mødtes i et kys. Jeg kunne mærke, at han først var ret overrasket, men så kyssede han straks med, da han havde opfanget hele situationen. En ubeskrivelig magisk følelse ramte mig, og jeg følte mig bedre tilpas end nogensinde ved blot at være så tæt ved Marcus.

... Den magiske følelse blev dog en smule mere ødelagt, da hele salen begyndte at klappe. Vi trak os begge overrasket fra kysset. Jeg havde helt glemt, at vi ikke var alene. Overhovedet.

"Tag med hjem til mig," hviskede Marcus til mig. Jeg nikkede, og da folk kiggede væk, skyndte vi os ud af døren.

~~~~~

35 stemmer = nyt kapitel