^^Hansons kostskole^^
( i lufthavnen)
da jeg kommer ud af flyet, står der en ældre mand med et skilt. Anna Thomsen står der, jeg går over mod ham. "hej" siger jeg kort, "hej skal vi tage afsted mod skolen" spørger han høfligt. "klart" siger jeg ligeglad, manden begynder at gå ud af lufthavnen. jeg prøver at holde trit med ham men han går hurtigt,
"Shit man sæt dog for fanden farten ned idiot" siger jeg irriteret.
han stopper og vender sig mod mig, "er det mig du taler til" spørger han.
"øhm ja" svare jeg flabet,
"jeg skal nok sætte farten ned og jeg vil foretrække at du kalder mig Hr. Petersen" siger han roligt.
han begynder at gå, i et mere stille tempo. jeg står lidt og kigger målløs på ham, jeg er vant til at folk råber af mig når jeg kommer med sådan nogle kommentarer. hvorfor flippede han ikke ud er det eneste jeg kan tænke,
"skal de med frk. Thomsen" spørger han.
da han opdager at jeg ikke er med, jeg løber hurtigt op til ham.
"ja tak Hr. petersen" svare jeg stille.
****
(på skolen)
Hr. Petersen satte mig af uden for skolens indgang, det gjorde han for 10 min siden. jeg ved ikke om jeg skal gå ind, eller om jeg skal blive ude. efter lidt tid, hvor jeg bare har stået og gloet. beslutter jeg mig for at gå ind, jeg retter ryggen, og åbner døren. da jeg kommer ind på skolen, går alle rundt i skole uniform. så jeg stikker hurtigt ud blandt de andre, jeg går hen til en elev som står for sig selv.
"hey ved du hvor jeg skal melde min ankomst" spørger jeg koldt,
"øhm ja du skal bare følge gangen så kommer du lige til det" svare pigen og smiler til mig.
"tak" siger jeg kort,
"jeg hedder forresten Clara Larson" siger hun og rækker hånden frem.
"Anna Thomsen" siger jeg og vender mig om og går, jeg finder hurtigt stedet hvor jeg skal melde min ankomst.
jeg går ind af døren, og bliver hurtigt overfaldet af sekretæren
"du må være Anna Thomsen" siger sekretæren, da jeg træder ind af døren.
"jep det er mig" svare jeg kort,
"jeg håber din flyvetur var god" siger hun med et smil.
"den var vel okay" mumler jeg ligeglad, sekretæren kommer over mod mig.
"Jeg har helt glemt at præsentere mig, jeg hedder fru Brown" siger hun glad og rækker hånden frem.
"vil du vise mig hvor jeg skal bo" spørger jeg, så jeg undgå at tage hendes hånd.
"øhm ja selvfølgelig det er denne vej" siger hun og går ud på gangen igen, hun går mod en trappe. mens vi går mod trappen vibrere hendes telefon, hun tjekker den hurtigt. hun vender sig om mod mig, da vi står ved foden af trappen.
"kan du selv finde dit værelse herfra du skal bo på 2. sal på værelse 219, din roomie hedder Clara Larson" siger hun hurtigt.
"ja det klare jeg" svare jeg og tager nøglen hun rækker mig, jeg begynder at gå op af trappen.
da jeg når 2. sal, er jeg godt træt af trapperne og min kuffert, jeg finder hurtigt værelset. jeg låser mig ind,
"hej Anna" siger Clara glad.
"hej" siger jeg forvirret, jeg genkender hende hurtigt som pigen jeg spurgte om vej. "er vi roomies" spørger jeg,
"jep" svare hun.
jeg ligger min kuffert på den tomme seng, på hendes side af værelset hænger det billeder og lyskæder. det ser ud til at hun har været her længe, jeg skal til at komme med en kommentar. men når at stoppe mig selv, jeg skal ikke ødelægge det her tænker jeg. jeg vil ikke hjem til min stedfar igen.
"er det dit første år her" spørger jeg og sender hende et lille smil.
"nej jeg har gået her siden 1. klasse" svare hun glad, "og jeg har haft det samme værelse alle år" tilføjer hun.
jeg nikker stille, jeg åbner mit skab. det er fyldt med skoleuniformer, "er det dine" spørger jeg Clara. hun griner kort, "nej fjollehoved det er dine" svare hun med et smil. "de er obligatoriske at have på i skole altså til timerne, men når vi har fri må vi have vores eget tøj på" forklare hun. "okay" svare jeg, jeg sender et skeptisk blik tilbage i skabet.
"når men jeg skal til time, forresten bad fru Brown mig om at fortælle dig at du har fri indtil imorgen. hvis det er skal jeg nok komme med mad til dig idag hvis du ikke vil med ned i spisesalen" siger hun.
"det må du gerne" siger jeg uden at kigge på hende, hun åbner døren.
"tak" skynder jeg mig at sige, og sender hende et smil. hun smiler tilbage "det var så lidt" siger hun og lukker døren bag sig.
jeg sætter mig på min seng, og tager det røde stjerne vedhæng i min hånd. jeg sidder og kigger på det, der løber en tårer ned af min kind. jeg tørrer den hurtigt væk, også begynder jeg at pakke ud.
****
(senere samme dag)
"er du klar til at sove" spørger Clara
jeg gaber og nikker samtidig, jeg rejser mig fra sengen. jeg skifter hurtigt til nattøj, og går ud på badeværelset for at børste tænder. efter jeg har gjort det, bevæger jeg mig træt hen til min seng. jeg ligger mig under dynen og venter på Clara, hun kommer et par minutter senere. vi slukker vores sengelamper samtidigt, så snart vi er stille kan jeg hører lydene fra den anden side af væggen. jeg tænder mit lys igen, og vender mig mod Clara.
"hvad er det for en larm" spørger jeg irriteret,
"det er Stephanie som har besøg af William igen" svare hun kort.
jeg tænker lidt over det hun sagde, "ewwwww" udbryder jeg hurtigt, Clara begynder at grine.
"ja men det vare ikke så længe for nattevagten kommer forbi og stopper det" fortæller hun, jeg puster lettet ud.
"godt for jeg klare ikke at hører på dem hele natten" siger jeg, lige efter jeg har sagt det banker det på døren. den åbnes langsomt, og en kvindelig lærer som stikker hovedet ind.
"sov godt piger" siger hun og smiler til os.
"tak og i lige måde" svare Clara, jeg smiler bare venligt til hende.
kort efter læreren har lukket døren, hører vi hende råbe. vi flækker begge af grin, jeg kigger over på Clara.
"bliver man ikke sendt hjem, for at gøre sådan noget" spørger jeg undrende
"jo ved normale omstændigheder men William bliver ikke sendt hjem, også ville det være unfair for den anden hvis hun gjorde" forklare hun.
"okay men godnat sov godt" siger jeg søvnigt
"ja godnat og i lige måde"
YOU ARE READING
Anna Thomsen
Teen FictionAnna Thomsen bliver sendt på kostskole af sine forældre, da hun har nogle problemer der hjemme. hun er en normal teenager, som kan have lidt svært ved at forholde sig til for meget følelses pladder. hun har svært ved at tro på sig selv i nogle situa...