Anna Thomsen

kapitel 9

Annas synsvinkel

vi har lige fået fri fra den sidste time, så der er officelt juleferie. Clara bliver først hentet kl 12:30, så vi skynder os ned i spisesalen så vi kan nå at spise sammen. da vi kommer ned til bordet, sidder de 3 andre og snakker vist om et eller andet uhyre spændende (det ligner det ihvertfald på arm bevægelserne). 

"hej" siger jeg da mig og Clara sætter os ned,

"har i hørt det" spørger Alex.

"hørt hvad" spørger Clara,

"det omkring Stephanie og William" siger Tyler.

"hvad er der sket mellem dem" spørger jeg dumt,

"de har slået op" siger Ida hyper.

"har de slået op" spørger mig og Clara i kor,

"jaa" svare de 3 andre som en.

vi begynder alle at grine, 

"hey må jeg sætte mig her" er der en som spørger bag mig.

jeg vender mig om, Will står der.

"er det okay" spørger han,

jeg vender mig mod de andre. de kigger alle på mig,

"klart hvis du siger undskyld til Clara for at det du kaldte hende dengang du hjalp mig med fransk" siger jeg og smiler flabet til ham.

"det behøver du altså ikke" siger Clara hurtigt,

"jo det gør jeg, for det var ikke okay at jeg kaldte dig det. så Clara jeg er virkelig ked af at jeg kaldte dig du ved hvad, det var totalt dårlig stil at mig undskyld" siger Will.

"det er okay" siger Clara stille,

"må jeg sætte mig nu" spørger han forsigtigt. 

jeg kigger spørgende på de andre, de nikker alle  til mig.

"ja der kan godt være plads til en til" siger jeg og smiler til ham, han smiler lettet tilbage. mig og Clara rykker lidt, så der er plads til Will. vi sidder alle og snakker, og da drengene begynder at snakke om den seneste fodbold kamp er Will klar til at snakke med. han fik hurtigt overtalt alle til at kalde sig Will istedet for William, 

"shit mine forældre er her om 5 min" siger Clara pludseligt.

"jeg må løbe" siger hun og give mig en hurtigt krammer,

"hils dem" siger Will og smiler til hende.

"det skal jeg nok" siger hun og skynder sig mod vores værelse, de andre gik også da de også snart ville blive hentet.

"bliver du ikke også snart hentet" spørger jeg Will,

"nej mine forældre er fanget i Moskva så jeg skal blive her i julen" svare han men ser lidt trist ud.

"det er jeg ked af at høre Will" siger jeg trist på hans vegne,

"tak men nu skal vi ikke være kede af det for det er snart jul" siger han og smider de negative følelser væk.