Annas synsvinkel
vækkeuret ringer, og Clara slukker det hurtigt. jeg åbner øjnene og kigger rundt, der er helt tomt på værelset. vi skal hjem idag, det er mærkeligt at tænke på at der er gået et år. det år har ændret så meget, jeg vil ikke forlade skolen. selvom det kun er for nogle uger, jeg vil savne menneskerne alt for meget.
"skal du ikke snart op Anna" spørger Clara da hun kommer ud fra badeværelset,
"jo det skal jeg vel" siger jeg og sætter mig op. jeg føler mig lidt malplaceret, på værelset når det er helt tomt. men jeg rejser mig alligvel, og finder noget tøj til idag. da jeg er færdig tager jeg sko på,
"skal vi gå ned" spørger jeg Clara.
"ja lad os det" siger hun og smiler, vi går ned i spisesalen og stille os i kø som hver anden morgen.
vi tager vores mad, og sætter os ved bordet. de sidder der alle sammen allerede, vi er alle stille.
"jeg bliver hentet om 1 time" siger Ida og kigger op,
"okay" siger Allan og der kommer en trykket stemning.
Will ligger en hånd på min skulder, jeg smiler til ham og ligger mit hoved på hans skulder.
"jeg må nok hellere gå op op pakke det aller sidste" siger Ida og rejser sig,
"jeg går med" siger jeg, Clara og Stephanie i munden på hinanden.
"okay så lad os komme afsted" siger Ida, og vi går samlet ud af spisesalen.
....
"så det var det sidste" siger Ida og lukker hendes kuffert,
"Hvornår bliver i andre hentet" spørger hun.
"mine forældre henter mig ved 12 tiden" siger Stephanie,
"jeg skal kører med Will hans forældre er her ved 9:30 tiden" siger Clara.
"Will, Clara og hans forældre kører mig til lufthavnen" siger jeg trist,
Idas mobil bipper.
"mine forældre er her nu så vi må nok hellere gå ned" siger hun trist,
vi går ned i stilhed. drengene står i indgangen og venter på os, vi stopper ved dem.
"vi ses næste år" siger Ida, og giver os alle en krammer.
hun går mod døren, og forsvinder ud af den. der løber en tårer ned ad min kind. Will ligger sine arme om mig,
"mine forældre er her om 1 time" siger han stille.
"ikke allerede der" siger jeg hviskende,
"jo desværre" siger han og strammer sit greb om mig.
"Clara vi må nok hellere op og pakke det sidste" siger jeg trist til hende,
"ja det må vi nok hellere" siger hun og slipper Allans hånd.
vi går op på værelset, og pakker vores ting. da vi er færdige er der 10 min til at Will's forældre er her, vi går ned i indgangen igen.
Will står der med hans ting, og det samme gør Allan og Tyler.
"er i klar" spørger Will, jeg nikker jeg tager hans hånd. vi står lidt i stilhed, så bipper både Will og Tyler's mobil.
"de er her" siger Will,
"mine forældre er her også" siger Tyler.
"men så er det vel tid" siger jeg og slipper Will's hånd og min kuffert,
jeg giver Allan en krammer.
"vi ses næste år" siger jeg til ham,
"ses" siger han og smiler til mig.
"vi ses næste år Tyler" siger jeg og giver ham en krammer,
"ja vi ses Anna" siger han.
jeg går over og tager min kuffert og venter på at de andre er klar til at gå,
Will kommer over ved siden af mig.
Clara kommer til sidst, der løber tårer ned ad hendes kinder. jeg går over til hende, og krammer hende. vi står sådan lidt tid, men så rømmer Will sig.
"vi skal afsted hvis Anna skal nå sit fly" siger han roligt,
"okay" snøfter Clara.
"lad os kommer afsted" siger jeg og tager min kuffert,
Vi følges med Tyler ud. vi skilles lige ude foran, vi går over til Will's forældre.
"hej unger er i klar til at tage til lufthavnen" spørger hr Hanson,
"så klar som vi kan være" siger Will. vi ligger vores kufferter i bagagerummet, og sætter os ind. også er vi klar til at kører, Will tager min hånd. han kører hans tommelfinger rundt i cirkler på min håndryg, jeg ligger mit hoved på hans skulder. vi kører ind på parkeringspladsen ved lufthavnen.
....
"jeg må nok hellere se at komme ombord" siger jeg og kigger over mod indgangen til paskontrol,
jeg kigger over på Clara.
"vi ses til næste skole år roomie" siger jeg og krammer hende, vi begynder begge at græde.
vi slipper hinanden og kigger trist på hinanden, jeg går over til Will.
"vi ses" siger jeg og krammer ham, jeg vil ikke slipper ham. men jeg bliver nødt til det, så jeg gør det langsomt. jeg kigger op i hans øjnene, han smiler trist til mig. jeg smiler tilbage, han læner sig ned og kysser mig kort.
"vi ses Anna" siger han og tager min hånd og klemmer den kort, så slipper han den. jeg tager fat i min kuffert,
"vi ses snart" siger jeg og går over mod paskontrol. jeg kommer igennem, jeg vender mig om en sidste gang og vinker. så drejer jeg om et hjørne, og kan ikke se dem mere.
YOU ARE READING
Anna Thomsen
Teen FictionAnna Thomsen bliver sendt på kostskole af sine forældre, da hun har nogle problemer der hjemme. hun er en normal teenager, som kan have lidt svært ved at forholde sig til for meget følelses pladder. hun har svært ved at tro på sig selv i nogle situa...