Anna Thomsen

kapitel 12

Williams synsvinkel

jeg ser rulleteksterne til den julefilm vi så, jeg har glemt hvad den hedder. julefilm har aldrig sagt mig det helt store, men når jeg ser dem med Anna. så er det anderledes, det er ligesom at hun gør dem spændende. jeg kigger ned på hende, hun faldt i søvn halvvejs gennem filmen. hun ser helt afslappet ud, men hun smiler ikke. jeg løfter forsigtigt hendes hoved, op fra min skulder. jeg rykker mig forsigtigt væk, jeg ligger hendes hoved på puden. jeg sætter på Claras seng, men jeg kan ikke rigtig få mig selv til at sidde og kigger på hende. det er lidt for klammo, så jeg rejser mig og går mod døren. men der er noget som begynder at larme over fra sengen, jeg kigger forvirret derover. Annas mobil ligger der, den må være faldet ud af hendes lomme. jeg lister over og ser hvem der ringer, det er hendes stedfar. jeg tager en hurtigt beslutning, jeg tager hendes mobil og går ud på gangen. jeg tager den, inden den ringer ud.

"Anna jeg ville bare lige fortælle dig at du ikke kan komme hjem i vinterferien" begynder han,

"du snakker ikke med Anna" afbryder jeg.

"hvem snakker jeg så med" spørger han overrasket,

"William Hanson" svare jeg neutralt.

"sagde du Hanson" spørger han hurtigt,

"ja min onkel er forstander her på skolen" svare jeg alvorligt.

"nårh men hr Hanson hvorfor har du min datters mobil" spørger han hårdt,

"fordi hun lige var faldet i søvn, efter at du havde fået hevet hende ned på bunden" fortæller jeg.

"okay men det er der en god grund til" siger han overbevisende,

"og den er" spørger jeg koldt.

"hun tager ikke sine fransk timer alvorligt" siger han,

"nårh nu sidder jeg ellers ved siden af hende i fransk og er hendes totur til det" fortæller jeg

"jeg synes nu hun tager det meget alvorligt" tilføjer jeg.

der kommer ikke en lyd fra den anden ende, jeg bliver et kort sekund i tvivl om han har lagt på.

"hallo" prøver jeg,

"ja jeg er her stadig" siger han vredt.

"hvordan kan det så være at hun ikke har forbedret sig overhovedet" spørger han sur,

"tjo ser du der er sket så meget plus nogle kommunikations fejl mellem mig og Anna men det er ordnet" forklare jeg ham.

jeg hører en lyd bag mig, Anna står og kigger undrende på mig. jeg smiler kort til hende, men hun smiler ikke tilbage.

"jamen så okay, men jeg forventer en forbedring til næste semester" siger han.

"selvfølgelig sir" siger jeg hurtigt,

"farvel" siger han kort.

"farvel hr Thomsen" når jeg at sige inden han ligger på, 

jeg kigger nervøst over på Anna. hun står og smiler, og da jeg tager telefonen væk fra øret. løber hun hen til mig, og giver mig et kram.