Anna Thomsen

kapitel 25

Annas synsvinkel

Clara løber ud af spisesalen, lige efter at Thomas er gået. jeg kigger chokeret på de andre, de kigger forvirret over på mig.

"okay første spørgsmål hvorfor tog du Clara med her over, andet spørgsmål er Clara gravid" spørger Ida.

"hun havde brug for nogle rigtige venner og ja" siger jeg hurtigt,

"okay" siger de og rejser sig op.

"Hvad skal i" spørger jeg,

"vi skal da finde Clara ik" siger Alex alvorligt. jeg rejser mig hurtigt op og det samme gør Will,

"selvfølgelig skal vi det" siger jeg. vi skynder os ud af spisesalen, og leder efter hende. vi bliver ved med at lede, da timerne begynder. vi deler os til sidst op, mig og Ida går mod opholdstuen og drengene går over mod idræts afdelingen. vi skynder os over mod opholdstuen, døren er lukket men der er et vindue i døren. vi kigger ind gennem det, vi kan se at Clara sidder i sofaen. men hun er ikke alene, Allan sidder ved siden af hende. han har en arm omkring hendes skuldre, jeg kigger undrende på Ida. hun kigger undrende tilbage, 

"skal vi gå ind" hvisker jeg.

"ja lad os det" siger Ida og åbner døren, Allan og Clara vender sig forskrækket om.

"så det er her i gemmer jer" siger Ida og smiler til dem,

"ja" siger Clara og kigger ned.

vi går grinede over til dem, og sætter os i en sofaen overfor dem.

"hvad laver i så" spørger Ida nysgerrigt,

"snakker" svare Allan og smiler til Clara.

"jeg er forvirret Allan undgik du nærmest ikke Clara efter at du fik det af vide" spørger jeg,

"jo men så gik det op for mig at jeg savnede hende" siger han.

"der gik 5 uger" siger jeg ikke helt overbevidst,

"ja jeg ved det godt men hvad skal jeg sige" svare han.

"her er i" siger Tyler fra døren, drengene kommer ind og sætter sig. Tyler sætter sig ved Ida og Will sætter sig ved siden af mig, Alex sætter sig ved Tyler.

"Allan hvad har du gang i" spørger Will koldt,

"prøver at gøre det hele godt igen" svare Allan og kigger alvorligt på Will.

"sikkert" siger Will ikke overbevidst,

"vil du med op til mig Anna" spørger han pludselig.

"klart" siger jeg og følger jeg efter ham ud af opholdstuen, vi går lidt i stilhed.

"tror du på ham" spørger Will og stopper, 

"jeg ved det ikke" siger jeg opgivende.

"jeg tror jeg gør" siger han træt, 

han kigger mig i øjnene. jeg kan se tvivlen i hans øjne,

"du er bange for at han sårer hende ik" spørger jeg forsigtigt.

"ja og for at være helt ærlig Allan har aldrig kunnet holde sig til en pige" svare han og kigger ned i jorden,

jeg krammer ham, han krammer igen. men der er noget galt, jeg vender mig om. lidt længere nede af gangen står Stephanie, jeg kigger tilbage på Will. men han stirrer stift på Stephanie,

"i er da bare søde" siger hun sukkersødt og kommer nærmere.

"tak" svare jeg og smiler falsk til hende,

hun er kommer tæt på os nu. hun står kun 1 meter væk, Will fletter sine fingre ind i mine. jeg kommer til at smile, rigtigt.

"et rigtigt forelsket par" siger hun og smiler sørgmodigt,

"ja" svare Will koldt.

"men det var vi også en gang men så mødte du en ny" siger hun og går forbi os, hendes ord kan ikke forlade mine tanker. hvad hvis han bare skrider når der kommer en ny som vækker hans interesse, jeg vender mig mod ham.

"jeg ville aldrig",

"er du sikker hvis vi fx lige har skændtes også der er en pige som virker meget mere spændende end mig" afbryder jeg koldt.

alle mine følelser er forsvundet ind bag min facade, jeg kan se at han ved at jeg skjuler dem. men han får dem ikke frem,

"Anna" siger han stille og ligger sin hånd på mine skulder.

"jeg ville aldrig gøre sådan" siger han og kigger mig alvorligt i øjnene, jeg tror ham kort. men så kommer der et lille glimt af usikkerhed i hans øjne, min facade er ved at falde sammen. men jeg prøver at holde den oppe,

"jeg tror ikke på dig" siger jeg hæst. jeg vender mig om og løber væk fra ham, jeg ved ikke hvor hen. jeg løber bare, jeg stopper da jeg når hovedørene. jeg overvejer det lidt, men så vælger jeg at gå ud. jeg går lidt rundt omkring, vi er ved at være langt inde i foråret så der er ikke så koldt. 

Williams synsvinkel

jeg ser Anna løbe, men jeg kan ikke få mig selv til at løbe efter hende. hun skal ikke stole på mig jeg kan ikke tro at jeg måske ville gå fra hende. hun er fantastisk, men hvad fanden skal jeg gøre. vores forhold føles ikke alvorligt, jeg ved ikke hvorfor. men jeg kan ikke få følelsen af at det ikke er noget andet end i flirt, jeg går op af trappen.

"hvad skete der med din lille kæreste" spørger Stephanie, hun sidder på trappen. nærmest som om hun ventede på mig, hun rejser sig op og kommer over mod mig.

"hun havde brug for at være alene" svare jeg og undgår hendes blik, 

"Will jeg kender dine behov hvor længe siden er det at du har fået noget" spørger hun pludselig. jeg kigger overrasket på hende og leder efter en måde at undgå at svare,

"svar mig nu bare" siger hun utålmodig.

"sidste gang vi gjorde det" svare jeg hende og kigger ned i jorden,

"uha det er længe siden" siger hun og træder tættere på mig.

hun stiller sig på tær og kysser mig, hun tænder en udbrændt flamme inden i mig. jeg kysser hurtigt igen, hun trækker sig.

"lad os gå ind til mig" siger hun flirtende,

"ja lad os det" siger jeg og smiler til hende. Anna har alligevel brug for at være alene, så hun vil ikke lede efter mig det næste stykke tid. Stephanie tager min hånd og trækker mig op på hendes værelse, hun lukker og låser døren. bagefter springer hun på mig, så jeg vælter ned i hendes seng.