Anna Thomsen

kapitel 26

Annas synsvinkel

jeg har vandret rundt udenfor i langtid, men beslutter mig til sidst for at gå op på værelset. jeg gå langsomt op af trappen, da vagtlæreren drejer omkring hjørnet.

"frk Thomsen hvorfor er du ikke til time" spørger han,

"jeg har det ikke specielt godt" svare jeg.

"vil du ligge dig syg" spørger han,

"nej tak jeg har fået noget frisk luft og jeg har kun 1 time tilbage så jeg vil bare hente mine bøger og gå til time" siger jeg og smiler forsigtigt til læreren.

"okay men så skynd dig" siger han og smiler venligt,

"det skal jeg nok" svare jeg og skynder mig op af trappen.

jeg låser mig ind på værelset, og begynder at lede efter min matematik bog. da jeg hører lydene fra Stephanie's værelse, jeg beslutter mig for at den bog er lige meget. jeg skynder mig ned til klassen, jeg banker på og går ind.

"undskyld jeg kommer for sent men jeg havde det ikke specielt godt så jeg var lige ude for at få noget frisk luft" siger jeg da jeg kommer ind inden læren når at spørge,

"okay frk Thomsen find et sted at sidde" siger læren strengt og fortsætter sin undervisning.

jeg sætter mig bagerst, jeg har det fint med at sidde bagerst. især fordi at matematik ikke er mit bedste fag, og lige idag har jeg for meget i hovedet. jeg kigger rundt i klassen, jeg kan se Clara og Tyler. men jeg kan ikke se Will han plejer da også at være i klassen, men han er ikke nogen steder at se. jeg hører ikke efter, på noget tidspunkt i løbet af timen.

jeg opdager pludselig at alle er igang med at pakke sammen, så jeg skynder mig at gøre det samme. jeg går op på værelset, og låser mig ind. Clara og Allan sidder og snakker, så jeg smider bare min taske og går igen. jeg går op til Will's værelse og banker på, men ingen åbner. så jeg beslutter at jeg vil gå op til Ida, indtil aftensmaden. 

"hvad er der galt" spørger Ida så snart jeg kommer ind af døren,

"Will er bare en idiot" siger jeg og ligger mig i hendes seng. 

"hvad har han nu gjort" spørger hun roligt,

"Stephanie sagde at han bare ville gå videre til den næste pige når jeg blev kedelig. da hun så var gået spurgte jeg ham om det, og jeg kunne se i hans øjne at han ikke mente det da han sagde at han aldrig ville gøre det" forklare jeg trist. 

"han har sikkert bare været overrasket over det Stephanie sagde" siger Ida og sætter sig i fodenden,

"måske" siger jeg og kigger op i loftet.

"du skal ikke bekymre dig han har sikkert bare været forvirret også gået en lang tur for at få lidt ro" siger hun,

"det håber jeg" siger jeg og kigger på hende.

"du skal måske bare finde ham og snakke med ham" forslår hun,

"ja det skulle jeg måske" siger jeg og sætter mig op.

jeg sidder lidt og tænker om jeg skal gøre det,

"jeg må nok hellere få snakket med ham" siger jeg til sidst og rejser mig op. 

"vi ses til mad" siger Ida,

"vi ses" siger jeg og smiler til hende.

jeg går ud af hendes værelse, og går mod Will's værelse. jeg kommer hurtigt der hen, og banker på døren. den bliver åbnet kort efter,

"hej kan vi snakke" spørger jeg nervøst og undgår øjenkontakt.

"ja kom ind" siger han og lader mig kommer forbi ham,

jeg sætter mig på hans seng.

"undskyld" siger jeg stille,

"hvad" spørger han overrasket.

"undskyld fordi jeg ikke troede på dig" siger jeg og kigger på ham,

"det gør ikke noget jeg havde bare brug for at tænke" siger han og smiler til mig.

jeg smiler hurtigt tilbage, jeg rejser mig op og går over til ham. jeg krammer ham, han krammer hurtigt tilbage. jeg kigger op på ham og smiler glad, han smiler også. han læner sig ned og kysser mig, jeg kysser hurtigt med. men vi bliver afbrudt da døren går op, det er Allan og Clara som kommer ind.

"hej" siger jeg og smiler til dem,

"hej" siger de begge.

jeg kigger spørgende på Clara,

"senere" mimer hun.

jeg nikker som svar, jeg er virkelig nysgerrig omkring hvad der har ændret sig mellem dem.

jeg kigger på klokken,

"vi skal snart spise" siger jeg.

"så lad os gå ned i spisesalen" siger Clara, drengene nikker og vi går sammen derned.

da vi kommer derned, er det blevet spisetid. så vi stiller os bare i kø, og venter på at få mad.

da Stephanie og hendes klike kommer, bliver der som sædvanlig stille. hun kigger på mig og sender et dræberblik, hendes øjne går videre til Will. hun sender ham et stort flirtende smil, det føles som at få en kæmpe mavepuster. jeg kigger væk fra dem, og fokusere på hvad mad vi skal have i dag.