Anna Thomsen

kapitel 5

jeg har ikke fortalt Clara at jeg skal have lektiehjælp, jeg har heller ikke fortalt hende at William kommer. min sidste time, sluttede kl 16:00. kl er nu 16:20, jeg har ryddet lidt op. for jeg roder meget, Clara har ikke et problem med det. heldigvis. det banker på døren, jeg giver et opgivende suk da jeg går over til døren.

"hej" siger han da jeg åbner,

"hej" siger jeg træt.

jeg vender mig om, og går ind på værelset igen. jeg sætter mig på min seng, og William sætter sig på Claras.

"her har du nogle opgaver, der kan lærer dig der grundlæggende. spørg mig, hvis der er noget du ikke forstår" siger han og rækker mig nogle papirer.

"jeg spørger nu" siger jeg hurtigt,

"har du ikke haft fransk før" spørger han forvirret.

"jo men det betyder ikke at jeg kan finde ud af det" svare jeg flabet,

han sukker træt.

"hey du skal ikke sukke over at du skal hjælpe mig, det var dig selv som sagde ja til det" siger jeg hårdt.

"jaja" siger han overrasket over min tone,

han kommer over og sætter sig ved siden af mig, han begynder at forklare mig grundbegreberne. det begynder lige så stille at give mening, så efter 30 min fatter jeg en fjerdedele.

"jeg har brug for en pause" siger jeg træt,

"okay" siger han.

"nu spørger jeg bare dumt, men hvordan er du blevet så god til fransk" spørger jeg stille,

han kommer til at smile.

"det er nemt når man har boet i Frankrig i 3 år" svare han som om det var indlysende,

"okay hvor har du mit nummer fra" spørger jeg.

"når man er i den position som jeg er, har man nemt ved at overtale sekretæren" fortæller han.

jeg når ikke at sige noget, for i samme sekund åbner døren til gangen. Clara kommer ind, da hun ser William stopper hun på stedet.

"øhm undskyld jeg viste ikke du havde gæster Anna, jeg skal nok gå igen" siger hun genert.

"ja det var måske en god ide, din klamme luder" svare William koldt.

Clara står bare i døren, hendes øjne bliver fyldt med tåre. 

"de....det må du ikke kalde mig igen" siger hun grædende.

hun smider sin taske, og løber ud af døren og smækker den efter sig.

"hvad skulle det til for" råber jeg af William,

"hvad" spørger han dumt.

"hvorfor skulle du sige det til hende" spørger jeg vredt,

"for at få hende til at gå" svare han som om det var indlysende.

"okay for det første hun bor her, for det andet det gør du ikke. for det tredje der er ingen grund til at være led overfor hende når hun ikke har gjort dig noget" siger jeg, "skrid ud af mit værelse din nar" tilføjer jeg inden jeg løber ud af døren efter Clara.

jeg har ledt hele skolen igennem, og jeg kan stadig ikke finde hende. jeg har ledt i et stykke tid, og klokken nærmer sig 18:00 hvor der er aftensmad. så jeg går mod spisesalen, jeg kigger ind i alle klasselokaler. lige da jeg er ved at opgive, ser jeg hende inde i et lokale siddende på et bord. jeg banker stille på døren mens jeg åbner den,

"Clara" siger jeg stille.

"hvad" siger hun hulkende,

"er du okay" spørger jeg ukomfortabelt ved situationen.

"nej" svare hun som en hvisken,

jeg går over, så jeg står foran hende. jeg prøver at få øjenkontakt med hende, men hun undgår mit blik. jeg sætter mig på hug foran hende,

"undskyld jeg ikke sagde at jeg fik besøg af William" siger jeg stille.

"det er okay, men vil du svare mig på 2 ting" spørger hun nervøst,

"selvfølgelig" siger jeg hurtigt.

"1 hvorfor var han der, 2 sagde han noget om mig" spørger hun gulvet,

"han skal hjælpe mig med fransk, derfor var han der. han sagde ikke noget om dig overhovedet" forklare jeg.

"okay" siger hun lettet, hun ser nogenlunde normal ud. da hun ikke bruger make up, så der er ikke noget som er løbet.

"vil du med til mad" spørger jeg forsigtigt.

"jaer" siger hun med et smil, 

"så lad os komme afsted" siger jeg og smiler tilbage til hende.

vi går sammen mod spisesalen, da vi kommer ind. stiller vi os i kø, kort efter bliver der stille i salen. den populære klike træder ind, jeg er tæt på at sukke. men når lige at holde det inde, jeg får øjenkontakt med William. han sender mig et smil, jeg sender ham et dræberblik tilbage. han bryder øjenkontakten, og retter sin opmærksomhed mod Stephanie. han tager hendes hånd, og smiler til hende. jeg ruller øjne af dem, jeg forstår ikke hvorfor de har så meget magt. de er bare en flok idioter, som har røven fyldt med penge. som til de andre måltider da de sætter sig, begynder folk at snakke igen. vi får vores mad og går over til Ida, Tyler og Alex.

"hej" siger mig og Clara i kor,

"hej" svare Alex.

Ida og Tyler er igang med en hviske snak, jeg kigger spørgende på Alex og Clara.

"Nårh ja jeg har glemt at fortælle Ida og Tyler er kærester" fortæller Clara,

"okay" siger jeg.

pludselig vibrere min mobil, jeg tjekker den hurtigt.

hej har William skrevet, jeg ignorere den. 

svar skriver han igen,

hallo

har du blokeret mig 

Alex og Clara kigger spørgende på mig,

"skal du ikke svare personen" spørger Clara.

"jo det må jeg nok heller" siger jeg og tager mobilen,

nej jeg har ikke, jeg gider bare ikke svare idiotiske drenge som tror de ejer det hele :) skriver jeg til ham.

jeg vender mig om, mod ham. da han læser beskeden, sender han mig de sygeste dræber øjne. jeg kommer til at smile, da jeg ser det. jeg vender mig og skriver skal vi mødes ved dig imorgen sammen tid til lektie hjælp, jeg sender den til ham. det går lidt til før han svare, lad os det!!.