Anna Thomsen

kapitel 31

Annas synsvinkel

jeg er virkelig nervøs, for vi får vores prøve tilbage i samfundsfag idag. Poul forventer at jeg klare mig godt i alle de andre fag, nu hvor jeg må slippe for fransk. jeg ved ikke hvad der sker, hvis jeg ikke mindst for et 7 tal. men en ting er sikkert, det er ikke godt.

jeg skynder mig ind i lokalet, sammen med Tyler. vi sætter os ned, og kigger spændt på hinanden. 

"stille elever" siger fru Jonhson,

der bliver hurtigt stille for fru Johnson er en af de skrappeste lærere på skolen.

"jeg går nu rundt og deler jeres prøver ud" siger hun og begynder at gå langsomt rundt i klassen, da hun kommer til mig og Tyler aflevere hun Tyler's først.

"godt klaret hr Wilson" siger hun og smiler venligt til ham,

"tak fru Johnson" siger Tyler glad.

nu kigger hun skuffet på mig,

"jeg havde forventet mere af dig frk Thomsen" siger hun og giver mig min prøve.

00

"du klare det bedre næste gang" siger Tyler opmuntrende og klapper mig på skulden,

"hvis der kommer en næste gang" hvisker jeg for mig selv.

"hvad" spørger Tyler,

"ik noget" svare jeg hurtigt. 

jeg rækker hånden op,

"ja frk Thomsen" spørger fru Johnson.

"må jeg gå på toilettet" spørger jeg,

"ja men skynd dig timen er næsten lige begyndt" siger hun strengt.

"det skal jeg nok tak" siger jeg og skynder mig ud af klassen, jeg løber mod toilettet så hurtigt jeg kan. jeg er næsten derhenne, men selvfølgelig skal Will komme ud af herre toilettet. lige som jeg skal til at løbe forbi, så jeg løber direkte ind i ham. vi vælter begge, jeg lander ovenpå ham. så jeg skynder mig at rejser mig op, og rækker ham en hånd.

"undskyld Will" siger jeg,

"det er okay" siger han og tager min hånd.

han rejser sig op,

"hvor skal du hen i den fart" spørger han nysgerrigt.

"det er lige meget" siger jeg og kigger ned i jorden,

"jeg kan se at det gør dig trist hvad end der er sket" siger han.

"igen det er ik noget" siger jeg og prøver at gå udenom ham,

men det lader han mig ikke. han tager fat i min arm, og nægter at slippe. selvom jeg prøver at ryste den af mig, til sidst giver jeg op og kigger på ham.

"kan du ikke bare blande dig uden om og går hen i klassen" spørger jeg og håber at han vil gøre det,

"nårh ja vi får vores prøver tilbage idag" siger han som om at det løser hele problemet.