Anna Thomsen

kapitel 27

Annas synsvinkel

"hvad sker der så med Allan" spørger jeg så snart jeg har lukket døren efter os,

"jeg ved det ikke helt" siger hun og kigger genert ned i jorden.

"men hvad er der sket siden du snakker med ham igen" spørger jeg forsigtigt,

"han sagde undskyld og tilbød at betale indgrebet" svare hun og kigger glad på mig.

"det var godt" siger jeg lettet,

jeg er glad på hendes vegne. nu har hun vist fået nogenlunde styr på sit liv igen, vi sidder lidt i stilhed. jeg kan hører noget som kommer indefra Stephanie's værelse, det lyder mest som om de griner så jeg ignorere det bare. 

"jeg skal have lavet lektier til tysk" siger Clara og leder efter bøgerne i sin taske, hun finder dem og sætter sig op til hendes skrivebord.

"okay så går jeg op til Ida eller Will" siger jeg og rejser mig fra min seng,

"ok" siger hun og fokusere på sin tysk.

jeg går ud af døren, og begynder at gå op af trappen. jeg vil først lige tjekke hvad Will laver, jeg går op til tredje og videre mod Will's værelse.

jeg banker på, og tager i håndtaget. der er låst, jeg kan hører nogen inde på værelset. så jeg banker på igen, lidt hårdere denne gang. der er nogen som rejser sig derinde, og kort efter bliver døren åbnet. Will kigger overrasket på mig,

"hvad er der" spørger jeg og smiler undrende.

Will ændre ikke noget, han er som fast frosset til jorden.

"hvem er det Will" spørger en velkendt stemme,

jeg skubber Will væk fra døråbningen og går ind på hans værelse. i hans seng, ligger Stephanie. jeg kan mærke at tårerne begynder at prikke i øjenkrogene, jeg prøver virkelig at holde det tilbage. men jeg kan ikke, tårerne løber ned af mine kinder. jeg kigger over på Will, han kigger bare undskyldende på mig.

"jeg troede rent faktisk at jeg betød noget for dig" siger jeg hæst,

jeg gå hurtigt over til døren.

"Anna" siger Will og tager fat i min arm,

"jeg kan forklare" siger han og kigger næsten bedende på mig.

"jeg vil ikke hører nogen undskyldninger fra en som dig" siger jeg og prøver at hive min arm til mig, men han nægter at give slip.

"som mig" siger han forsigtigt,

"ja en player som dig" siger jeg vredt med tårerne løbende ned af kinderne. jeg hiver hårdt min arm til mig, og det lykkes for mig. jeg løber ud af værelset og ned på mit eget, jeg lukker og låser døren. jeg bryder totalt sammen, og sætter mig op af døren.

"hvad er der galt" spørger Clara uroligt,

"Will" hulker jeg.

"hvad med ham" spørger hun forsigtigt,

"han har været utro" hvisker jeg.