Anna Thomsen

kapitel 39

Annas synsvinkel

"Anna Thomsen" siger Læreren,

jeg går nervøst efter ham ind i klassen, og lukker døren. jeg sætter mig på stolen, og kigger afventende på læreren.

"frk Thomsen i færdighed går det dig fint du har fået 10, men i problem regningen gik det ikke specielt godt. du har fået 4 for den. men dit gennesnit ligger på 7 så det er jo fint" siger han og smiler til mig, 

jeg rejser mig og går ud af klassen. han kalder den næste ind, jeg går over til Ida, Clara og Allan. 

"hvordan gik det" spørger Clara spændt,

"fint jeg fik 10 i færdighed og 4 i problem regningen men 7 i gennemsnit" siger jeg neutralt.

"det er da godt" siger Ida glad på mine vegne,

"Ja det er det" siger jeg og kigger rundt.

"hvor er Will" spørger jeg undrende,

"han gik op på værelset efter han fik sine karakterer" fortæller Allan.

"jeg tjekker lige om han er okay" siger jeg og går mod trappen, 

jeg banker på døren, og åbner den.

"Will" spørger jeg,

"ja" siger han. jeg går ind på værelset. han sidder i sin seng, men jeg kan se at han har grædt.

"hvad  er der galt" spørger jeg bekymret og sætter mig ved siden af ham,

"ik noget hvordan gik det dig" spørger han og kigger ned i jorden.

"du skal ikke skifte emne hvad er der galt" spørger jeg igen,

"ik noget" siger han igen.

"William jeg kan se der er noget galt" siger jeg alvorligt,

"Anna kan du ikke bare blande dig uden om" råber han vredt.

"jo undskyld" siger jeg forskrækket, og rejser mig. jeg skynder mig ud af døren, 

hvad skete der, hvorfor blev han vred, mon det har noget med mig at gøre

okay det sidste spørgsmål kan jeg måske godt svare på. men hvad mon der er galt, jeg vil virkelig gerne hjælpe men det er nok ikke en god ide.

jeg går ned på værelset, og finder min computer frem. jeg finder Netflix og begynder på serien Dollars, jeg bliver hurtigt grebet af den. 

da jeg kigger på klokken er den 17:55,

"SHIT!!!" siger jeg og skynder mig op af min seng. jeg skynder mig at få sko på, og løber ned i spisesalen. jeg stopper lige inden døren, og går ind til bordet. jeg sætter mig ved bordet, de andre sidder og spiser. jeg er ikke rigtig sulten, så jeg sætter mig bare ved siden af Clara og Stephanie. Allan, Alex og Tyler sidder og snakker om et eller andet som de alle 3 synes er mega spændende. 

"hvor er Will" spørger Clara,

"jeg ved det ikke" svare jeg og kigger ned i bordet.

"måske skulle du finde ham" siger Stephanie forsigtigt,

"nej sidst jeg snakkede med ham endte han med at råbe ad mig.

"så er det jo en endnu bedre ide at snakke med ham" siger Clara, 

"fint" siger jeg træt og rejser mig. jeg går op til Will og Allans værelse, jeg banker stille på. jeg åbner ikke døren, jeg venter ude på gangen. døren åbner og Will kigger på mig, hans øjne er helt røde.

"undskyld jeg forstyrre men jeg blev sendt her op for at tjekke om du er okay" siger jeg genert,

"okay" siger han og skal til at lukke døren. jeg sætter min fod i klemme, 

"Hvorfor lukker du mig ude" spørger jeg bekymret.

"hvorfor skulle jeg ikke lukke dig ude" spørger han irriteret,

"hvad" siger jeg forvirret.

"du har jo for helvedet været mig utro" siger han hæst,

"nej jeg har ej" siger jeg alvorligt.

"hvorfor render Jacob så rundt og snakker om hvor godt du kysser og den slags" spørger han,

jeg må se helt forkert ud i ansigtet. for Will kigger bare på mig og ryster på hovedet, jeg går over til ham.

"jeg ville aldrig gøre det mod dig" siger jeg stille, og fletter mine fingre ind i hans. jeg kigger ham i øjnene, jeg ser kort et håb i hans øjne. men det forsvinder hurtigt, og bliver erstattet af mistro.

"en ting er at du har været mig utro, men at du står og kigger mig i øjnene også lyver videre du er ufatteligt" siger han vredt.

"tag en slapper Will" siger jeg irriteret, jeg tager min hånd til mig og går ud af døren.

jeg går ned mod spisesalen igen, da jeg nærmer mig døren kommer Jacob ud.

"Jacob vi skal lige snakke" råber jeg vredt,

han stopper forskrækket og kigger nervøst på mig.

"hvad fanden tro du, du har gang i" spørger jeg da jeg når hen til ham,

"jeg er på vej op på mit værelset" siger han forskrækket.

"hvorfor render du rundt og siger at vi har kysset" spørger jeg,

"det gør jeg ikke" siger han hurtigt men han er ikke specielt god til at lyve.

"hvorfor" spørger jeg igen og træder et skridt tættere på ham,

"okay jeg gjorde det for at virke spændende jeg ved ikke om du har lagt mærke til det men det er ret svært at starte på en ny skole" siger han og kigger ned i jorden.

"stop det" siger jeg hårdt,

"jaja" siger han hurtigt og træder et skridt tilbage.

"godt" siger jeg lettet,

"der er vist en som gerne vil snakke med dig" siger Jacob og nikker mod nogen bag mig.

Will står forenden af trappen, han smiler til mig. men jeg kan ikke smile tilbage, jeg går over mod ham. men fortsætter op ad trappen, istedet for at snakke med ham. 

"Anna vent" kalder han efter mig, jeg fortsætter op.

han tager fat i min arm, og stopper mig.

"Will slip mig" siger jeg og kigger vredt på ham,

"hvad har jeg gjort" spørger han alvorligt.

"hvad du har gjort som fx råbt af mig, sagt at jeg er dig utro uden at du ved noget om det. skal jeg fortsætte" siger jeg,

"undskyld" siger han roligt.

"Will jeg tror det var en fejl at vi prøvede det her igen" siger jeg og prøver at rive mig fri,

han kigger såret på mig.

"det tror jeg ikke" siger han alvorligt, han placere sine læber på mine. jeg lukker automatisk øjnene, mine hænder lander i hans hår. han trækker sig og kigger flirtende på mig,

"du kan ikke kalde os en fejl" siger han og tager mit ansigt i hans hænder.

 "det har du måske ret i" siger jeg stille,

"jeg har ret" siger han alvorligt og smiler til mig.