Anna Thomsen

kapitel 32

Annas synsvinkel

"hej Poul jeg har ikke så meget tid lige nu så kan du måske ringe senere" spørger jeg hurtigt,

"nej unge dame" svare han vredt.

"okay" siger jeg nervøst,

"du fik et 00 i samfundsfag" siger han.

"ja me"

"nej jeg gider ikke hører dine men'er du kommer hjem lige med det samme" afbryder han,

"nej men Poul må jeg ikke please blive til slutningen af skoleåret det er så tæt på" siger jeg bedende.

"nej" siger han højt, der løber en tåre ned af min kind,

"kom nu please" beder jeg hviskende.

"nej for du lærer jo åbenbart ikke noget på den skole" siger han skuffet,

"jo jeg gør" hvisker jeg.

"nej du gør ej det er dine karakterer et glimrende bevis på" råber han,

døren til mit værelse går op og ind kommer Will. han tager min mobil ud af min hånd og sætter den på højtaler, 

"hej hr Thomsen det er William Hanson" siger Will.

"øhh hej hr Hanson" siger Poul forvirret,

"hvis du vil hører min mening så synes jeg at du skulle lade Anna fortsætte på skolen til de afsluttende eksamener" siger han som om det er det eneste logiske svar.

"det kan du ikke blande dig i hr Hanson" siger Poul hurtigt,

"jo det kan jeg" siger Will overbevisende.

"hvorfor så det" spørger Poul træt,

"jeg er Annas kæreste" siger han uden at kigge på mig.

jeg er total mundlam, så jeg kigger bare chokeret på ham.

"okay hr Hanson men hvorfor skulle jeg lade hende blive" spørger Poul om,

"fordi jeg nok skal hjælpe hende med at forberede sig til samtlige prøver vi får" siger han og smiler til mig.

"jamen hvad er dit gennemsnit da" spørger Poul forvirret,

"11,7 men ikke noget jamen er det en aftale eller ej" spørger Will utålmodigt.

"det er en aftale" siger Poul opgivende,

"godt farvel" siger Will og ligger på.

"tak" siger jeg og krammer ham, han krammer hurtigt igen. vi står sådan i hvad der føles som en evighed, men pludselig kommer Clara og Allan ind på værelset. jeg træder hurtigt væk fra Will, men jeg kan se på Clara at hun så det.

"undskyld vi skal nok gå igen" siger hun overrasket, og vender om for at gå.

"nej bliv jeg skal alligevel ned til religion nu" siger jeg og skynder mig ud af værelset,

"Anna vent" kalder Will bag mig.

"hvad" spørger jeg og vender mig om han løber op til mig,

"undskyld" siger han og kigger undskyldende.

"hvorfor undskylder du" spørger jeg forvirret,

"for det her" siger han og trækker mig ind til sig. han læner sig hurtigt ned, og placere sine læber på mine. et øjeblik glemmer jeg alt hvad han har gjordt, men så kommer det tilbage. som en gigantisk mavepumper, jeg skubbe Will væk. jeg løber så hurtigt, som mine ben kan bære mig. jeg løber ned af trappen, og forbi kontoret. ud af hovedøren, jeg fortsætter videre. jeg ved ikke hvor jeg ender, men da jeg endelig stopper er jeg ude i en skov. jeg ved ikke hvilken, eller hvor jeg er.