Anna Thomsen

kapitel 20

Annas synsvinkel

da de andre elever begynder at komme ind i spisesalen, kigger de alle over på mig og Will. jeg undgå deres blikke, og fokusere på min mad. jeg ville ønske at jeg havde meldt mig syg, jeg kan ikke klare det her meget længere. det er 30 gange værre end sidst, hvorfor er det at folk er så nysgerrig. jeg kigger over på Will, han sidder og kigger et sted bag mig. jeg vender mig om, og ser at Stephanie og Clara sidder og peger fingre og griner af mig. jeg vender mig om,

"jeg kan ikke det her" hvisker jeg.

"selvfølgelig kan du det" siger Will roligt og kigger mig i øjnene,

"nej" siger jeg og skal til at rejse mig. men der er en som ligger en hånd på min skulder, jeg vender mig forvirret om. forstander Hanson står bag mig,

"hva så onkel" spørger Will og smiler til ham.

"jeg skal lige låne frk Thomsen" siger han alvorligt,

jeg rejser mig, og går med forstander Hanson ned på hans kontor. jeg sætter mig i den stol, som jeg også sad på sidst.

"hvad ville du mig" spørger jeg forsigtigt,

"hvad var det jeg bad dig om sidst du var her" spørger han koldt.

"ikke at såre Will" svare jeg nervøst,

"ja også nogle dage senere hører jeg nogle elever hviske om at du kun var sammen med ham på grund af dine seksuelle lyster" siger han vredt.

"det er et rygte" siger jeg hurtigt,

"et rygte siger du hvordan vil du bevise det" spørger han hårdt.

"det kan jeg ikke" siger jeg stille,

"nej nemlig" svare han tilfreds.

"hvorfor gjorde du det" spørger han,

"jeg gjorde det ikke mig og Will har ikke engang været sammen" udbryder jeg irriteret.

"har i ikke" spørger han overrasket,

"nej" siger jeg træt.

"jamen hvorfor siger eleverne det så" spørger han forvirret,

"på grund af et rygte en har startet" svare jeg irriteret.

"hvem",

"Clara Larson" siger jeg hurtigt. 

"din roomie" spørger han forvirret,

"ja" svare jeg kort.

"må jeg gå nu" spørger jeg koldt,

"selvfølgelig" svare han.

jeg rejser mig, og går over mod døren. jeg åbner den, og der står Will og skal til at banke på. han smiler kort til mig,

"hvad handler det her om onkel" spørger han.

"ik noget William vi har ordnet det" siger han og sender mig et smil, jeg nikker mod ham og går ud af kontoret. jeg går i et rask tempo, mod religion lokalet. da jeg kommer ind i lokalet, er det tomt. jeg kigger forvirret omkring, på tavlen står der fru Martin er syg så i har fri. jeg gå ud på gangen igen og mod trapperne,

"Anna" råber Will.

jeg vender mig mod ham,

"hvad" spørger jeg irriteret.

jeg opdager min tone, og smiler undskyldende til ham,

"hvad ville min onkel" spørger han forsigtigt.

"skælde mig ud over at jeg kun var sammen med hans nevø for at blive tilfredsstillet" vrisser jeg,

"beklager tonen men jeg har for mange ting i hovedet lige nu" siger jeg træt og vender mig om for at gå.

"ik så hurtigt" siger han og stiller sig foran mig, han bukker sig ned og kysser mig på kinden. jeg kommer til at smile, 

"pas nu på dig selv ik" siger han bekymret.

"hvad mener du" spørger jeg forvirret,

"du ser lidt bleg ud" svare han og tager mit ansigt i hans hænder.

"jeg er sikkert bare træt" siger jeg hurtigt, jeg tager fat i hans hænder som holder om mit ansigt. jeg trækker dem væk fra mit ansigt, og fletter mine fingre ind i hans. 

"jeg går op og ligger mig lidt" siger jeg og skal til at gå,

"har du ikke time" spørger han hurtigt.

"Nej min lærer i religion er syg og det var det sidste fag jeg skulle have idag" siger jeg og begynder at gå, da jeg kommer op på værelset ser det anderledes ud. alle Claras ting er væk, hun er flyttet. jeg kan hører grin på den anden side af væggen, 

"hun er sikkert flyttet der ind" mumler jeg og ligger mig i min seng og tager en tår af min vandflaske. vandet ser lidt rødligt ud men jeg er for træt til at gide tænke over det, jeg lukker mine øjne og  falder hurtigt i søvn.

****

jeg vågner ved at der er en som banker på døren, jeg sætter mig op. det fortryder jeg hurtigt, jeg skal kaste op. jeg rejser mig hurtigt, og løber ud på toilettet. jeg når det lige, jeg kan hører døren åbne. 

"Anna er du okay" spørger Ida bekymret,

"nej" for jeg sagt. jeg skal kaste op igen, Ida kommer over og holder mit hår.

"WILL" råber Ida, jeg farer sammen. jeg er stoppet med at kaste op, så jeg læner mig tilbage. jeg sætter mig op af væggen, jeg begynder at blive svimmel. 

"Ida jeg er svimmel" siger jeg træt,

hun siger et eller andet men jeg kan ikke hører hende. mit synsfelt bliver mere og mere sort, til sidst er alt sort.

jeg åbner kort øjnene og ser Will stå bøjet over mig, han bukker sig ned og samler mig op i sine arme.

sort

jeg hopper op og ned, fordi Will løber ned af trapperne med mig i armene.

sort

der står en masse folk omkring mig i gule jakker og jeg kan hører en sirene

sort

jeg åbner mine øjne, der er et virkelig skarpt lys. jeg løfter min hånd, for at skygge for lyset. men min arm er virkelig tung, jeg stønner træt.

"skat" siger mor,

"hvor er jeg" spørger jeg forvirret.

"du er på hospitalet" svare hun med hæs stemme,

"hospitalet" siger jeg træt.

"ja" siger Poul fra døråbningen,

"hvorfor er jeg det" spørger jeg forvirret. jeg kan godt huske at jeg var dårlig da jeg vågnede, og kastede op men mere kan jeg ikke huske.

"fordi du har indtaget noget som har indholdt tomat" svare Poul og kigger bekymret på mig,

"jamen jeg har ikke spist noget med tomat" siger jeg forvirret.

min mund føles tør, så jeg rækker ud efter et glas vand. jeg kommer til at tænke på min vandflaske, vandet så rødligt ud. jeg stopper mit i en bevægelse,

"der var nogen som puttede tomatsaft i mit vand" siger jeg opklarende.

Poul og mor ser bekymret på mig,

"ikke det her vand det i min vandflaske men fordi jeg var så træt da jeg drak af den tænkte jeg ikke over det" forklare jeg.

"okay vi tager over på skolen og tjekker om det er rigtigt" siger Poul alvorligt, og går ud af stuen med mor på slæb.