Anna Thomsen

kapitel 35

Annas synsvinkel

det går overraskende godt mellem mig og Will, vi har stadig vores lektie møder. hvor han hjælper mig, men vi er næsten altid sammen i fritiden. det er rart nok, men jeg har lidt dårlig samvittighed overfor Ida og Clara. 

jeg går ind i en, fordi jeg er så fokuseret på mine tanker.

"undskyld jeg gik i min egen verden" siger jeg og kigger op, han virker bekendt.

"det gør ikke noget" siger han og smiler,

"undskyld jeg spørger men hvor er det at jeg har set dig før" spørger jeg. 

"jeg startede i sidste uge men jeg tror vi har matematik og historie sammen" siger han og smiler,

"ja det skal nok passe" siger jeg og smiler tilbage.

"når ja jeg hedder forreste Jacob" siger Jacob og rækker hånden frem,

"hej Jacob jeg hedder Anna" siger jeg og tager hans hånd.

Will vinker til mig,

"jeg må løbe men det var godt at møde dig Jacob" siger jeg og skynder mig forbi ham.

"i lige måde" siger han,

jeg går hurtigt hen til Will og giver ham et kram.

"hej" siger jeg og tager hans hånd,

"hvem var den fyr" spørger han koldt.

jeg kigger undrende på ham,

"han er ny han hedder Jacob" siger jeg.

"har Jacob et efternavn" spørger han så,

"sikkert men jeg ved ikke hvad det er" siger jeg forvirret.

"okay" siger Will uden at kigger på mig,

"det er løgn du føler dig truet gør du ikke" spørger jeg grinene.

"hvad nej" siger han som om det er det mest latterlige han nogensinde har hørt,

"gør du" spørger jeg alvorligt og tager fat i hans hage og tvinger ham til at kigge mig i øjnene.

"har jeg nogen grund til at være det" spørger han nervøst,

"nej" siger jeg kort. jeg kan se at han slapper mere af, men han er ikke helt overbevist. jeg placere mine læber på hans, og kysser ham hurtigt.

"er det bevis nok" spørger jeg med et smil,

"nej jeg er ikke helt overbevist endnu du må hellere lige prøve igen" siger han og sender mig et flirtende smil.

jeg kysser ham igen,

"hvad med nu" spørger jeg.

"det er nok .... for nu" siger han og sender mig et smil,

vi begynder at gå mod samfundsfags lokalet.

"er du klar til eksamen" spørger Will forsigtigt og giver min hånd et klem,

"nej" svare jeg kort.

"hvor langtid er der til den næste prøve efter den her" spørger jeg nervøst,

"1 uge" svare han total roligt.

"okay" siger jeg stille,

Will stopper ude foran lokalet.

"Anna vent lige" siger han og kigger alvorligt på mig,

"du klare den her prøve du er den jeg kender som har forberedt sig mest" siger han for at prøve at berolige mig.