Anna Thomsen

kapitel 14

Annas synsvinkel

^^familiens Hansons stue^^

"Anna" siger Will og rusker i mig,

"jeg sover ikke" udbryder jeg.

det får Will og hans forældre til at grine, jeg bliver rød i hovedet af flovhed. 

"vi er der om 5 min" siger Will, jeg nikker stille. han tager min hånd, jeg giver den et klem. en tanke kommer pludselig til mig, spiller han alt det her eller kan han virkelig lide mig. det vil gøre ondt hvis han bare lader som om, men jeg kan ikke være sikker på det. bilen holder pludselig stille,

"så er vi her" siger hr Hanson.

jeg kigger ud af vinduet, en kæmpe hvid villa tårner sig op.

"velkommen til Hanson villaen" siger Will og smiler af mit målløse ansigts udtryk,

"bor du her" spørger jeg chokeret. 

"ja sidst jeg så efter" siger han grinene,

jeg går ud af bilen. Will tager vores tasker i bagagerummet, han rækker mig min taske.

"tak" siger jeg, han tager min hånd og fører mig op mod hoveddøren. jeg går igennem hoveddøren, og står i deres stue. 

"wow" siger jeg, det er helt fantastisk. der er ikke et sted i stuen, hvor der ikke er pyntet op.

"Anna" siger Clara glad, inden jeg bliver overfaldet af hende i et kram. Will griber os begge, vi begynder alle 3 at grine.

"hej" siger jeg grinene, 

"kom lad mig vise dig mit værelse" siger hun og trækker mig videre gennem stuen. jeg vinker kort farvel til Will, som går mod en trappe som må fører op til 1. sal.

vi går gennem en dør, som fører ud i køkkenet. vi går videre op af en trappe, og drejer til venstre gennem en dør. jeg står i dør åbningen til et stort værelse,

"jeg ved det ikke er meget men det her er mit værelse" siger Clara og strækker stolt armene ud til siderne. 

"ikke meget det er dobbelt så stort og pænere end mit" siger jeg overrasket, der ligger en madras på gulvet. jeg ligger mig på den, jeg ligger allerede mega godt på den. 

"det her bliver den bedste jul ever" siger jeg glad, 

"er jeg ellers gået glip af noget spændende" spørger Clara nysgerrig og ligger sig i sin seng.

"ja" siger jeg og begynder at smile helt vildt,

"hvad spyt ud" siger Clara nysgerrig.

"mig og Will har kysset" siger jeg forsigtigt,

"OMG, OMG IHHHH" udbryder hun glad.

"hvad hvordan" spørger hun,

"altså min stedfar ringede til mig og råbte af mig på grund af min karakter i fransk, Will hjalp mig op fra bunden igen. min stedfar ringede igen, men der sov jeg. så Will tog telefonen, jeg vågnede og opdagede det. min stedfar afsluttede hurtigt opkaldet, jeg gav Will en krammer som tak også kyssede han mig, og bagefter kyssede jeg ham" fortæller jeg.

"nuuuuuuurg er i så kærester" spørger hun og smiler over hele femøren,

"nej det er ikke noget seriøst" svare jeg.

"vil han ikke" spørger Clara alvorligt,

"jo det er mig som ikke vil" forklare jeg stille.

"hvorfor ikke" spørger hun forvirret,

"jeg er bare ikke god til forhold" siger jeg trist.

"hey ingen triste miner det er juleaftensdag og du kan jo altid prøve at være hans kæreste, og hvis det ikke går kan i bare være venner igen" forslår Clara. 

"det er jeg enig i" siger Will fra døren,

"smuglytter du" spørger jeg alvorligt.

"lidt" indrømmer han, og kommer over og sætter sig ved siden af mig. 

"men Anna Thomsen vil du være min kæreste" spørger Will, jeg kigger skræmt på ham også over på Clara.

"hvad" siger jeg overrasket,

"vil du være min kæreste" spørger Will igen.

jeg kigger lige chokeret på ham igen, han begynder at grine.

"bare rolig jeg er helt med på at jeg skal gå langsomt frem" siger han og smiler til mig,

"så du har ikke lige spurgt for alvor" spørger jeg nervøst.

"nej" svare han,

"puha. der blev jeg altså bange" siger jeg grinende,

"så slem er jeg da ikke" siger Will.

"nej" siger jeg og tager hans hånd, "du er meget værre" tilføjer jeg og begynder at grine af hans ansigts udtryk.

jeg kysser ham på kinden,

"jeg driller" siger jeg grinene.

han begynder at smile, han vender sig mod mig.

"nu skylder du" siger han og peger på hans læber, jeg bliver rød i kinderne. Clara sidder ikke mere end 1 meter fra os, men jeg læner mig alligevel frem mod Will og placere mine læber på hans. men jeg trækker mig hurtigt igen, jeg kigger undskyldende over på Clara. men hun sidder bare og smiler helt vildt, utroligt hun kan være så glad.