Anna Thomsen

kapitel 6

"er du klar til at gå til frokost" spørger Clara,

"nej" svare jeg uopmærksom.

"hvorfor hvad er der galt" spørger hun bekymret,

"hvordan ved du der er noget galt" spørger jeg overrasket.

"vi har måske kun boet sammen i 4 dage, men du har mange humørsvingninger. så jeg ved allerede nu hvordan du ser ud når du er nervøs eller trist omkring noget, fx det med din fransk prøve" forklare hun.

"okay det er fordi jeg blev lidt for vred og for flabet over for William igår, efter det han sagde til dig igår. men igår da vi læste lektier inden du kom, spurgte jeg ham hvordan han havde fået mit nummer. han fortalte at med hans position, hvad end det betyde, kunne han nemt overtale sekretæren. men igår aftes skrev han til mig, at nu skulle jeg passe på ikke at smadre et vindue bare fordi jeg dumper. det betyder at han har læst min journal, så han ved næsten alt om mig" fortæller jeg mens jeg bliver mere og mere panisk.

Clara sidder bare og kigger bekymret på mig, mens jeg fortæller. 

"lad det ligge, William vil ikke fortælle det videre hvis du ikke giver ham en god grund" forsikre hun mig om.

"sikker" spørger jeg uroligt,

"jeg lover det" siger hun med at alvorligt blik i øjnene.

"okay tak, lad os gå ned til mad" siger jeg og sender hende et smil. 

hun sender straks et tilbage, vi går begge ned til mad. denne gang kommer vi efter du populære, det er helt rart. så behøver vi ikke holde mund, lige pludselig bare fordi der kommer nogle opblæste idioter. 

vi får vores mad og går over til vores bord, Alex sidder og snakker med Tyler. Tyler og Idas hænder ligger flettet sammen på bordet, de ser faktisk rigtig søde ud sammen.

"hej" siger jeg og smiler til dem mens jeg sætter mig ned, jeg får lige et nik fra Alex ellers reagere de ikke. efter lidt tid kigger Ida mod mig, hun smiler kort og kigger ellers tilbage på Tyler og Alex. jeg kigger undrende på Clara, hun kigger undrende tilbage. pludselig kommer der en dreng hen til os, han sætter sig ved siden af mig. jeg genkender ham som Thomas Jones, fra den populære klike.

"hej Anna vil du ikke godt lade vær med at slå vores fysik lærer, jeg har endelig fået smigret mig ind hos hende. også ville det være træls hvis hun bliver langtids sygemeldt til eksamenerne" siger han halvt alvorligt, halvt grinene.

jeg sidder bare og kigger målløs på ham, fuck er det eneste jeg kan tænke. Thomas rejser sig grinene og går over mod han bord, jeg kigger panisk på Clara. hun kigger stadig målløs efter Thomas, jeg kigger på de andre 3.

"er det derfor i hverken snakker eller kigger på mig" spørger jeg dem desperat,

ingen af dem svare. jeg kan mærke at jeg får tørre i øjne,

"jeg troede rent faktisk at i var mine venner, men nu kan jeg se at jeg tog fejl" siger jeg koldt.

jeg vender mig rundt, alle sidder og kigger på mig. jeg rejser mig, og går stille og roligt mod døren. jeg holder ryggen ret, jeg nægter at lade folk se hvordan jeg føler. da spisesalens døre lukker sig bag mig, bryder jeg sammen. jeg løber så hurtigt jeg over hovedet kan op på værelset, jeg smider mig i min seng. jeg begraver mit hoved i min pude, og klemmer om min halskæde med alle mine fingerkræfter. jeg hører døren åbne og lukke, jeg kigger ikke op. personen ligger en hånd på min ryg, og begynder at age den.

"jeg lover at folk snart har glemt det" siger Clara,

"sikkert men folk vil stadig dømme mig udfra det" græder jeg.