Anna Thomsen

kapitel 19

Annas synsvinkel

"Anna vent lige" råber Will bag mig, jeg ignorere det og begynder at gå hurtigere. jeg skynder mig op på værelset, og smækker døren.

"hvad er der galt" spørger Clara forskrækket,

"William Hanson er galt" siger jeg halvt vredt, halvt trist.

"hvad er der sket" spørger hun forsigtigt,

der løber en tårer ned ad min kind, 

"han troede at det var mig som havde væltet juletræet ned over Stephanie" siger jeg stille.

jeg kan se at Clara blive vred,

"sikke en idiot han er som han altid har været en stor selvfed, rig, klam idiot" siger hun og hæver stemmen.

jeg sætter mig ned på sengen, og får samling på mig selv.

"Anna er du okay" spørger Clara bekymret,

"ja jeg gider ikke at snakke mere om det okay" svare jeg og sender hende et lille smil.

"okay" siger hun og smiler tilbage, jeg sætter mig med min computer og går ind på Netflix.

****

de næste dage melder jeg mig syg, da jeg ikke kan overskue noget. jeg ved ikke hvorfor jeg har det så svært med at Will ikke tror på mig, jeg troede nok bare at han så mig på en anden måde. men nej, han er ligesom alle andre. snart undgår han sikkert også mit blik på gangene, og kigger skævt til mig bag min ryg. 

****

idag er jeg nødt til at tage i skole, jeg har lagt syg 3 dage nu. hvis jeg ligger mig syg mere bliver jeg sendt hjem, og jeg gider ikke hjem. så jeg er nødt til at gå i skole idag, Clara har været meget væk de sidste 2 dage. så jeg går ned til morgenmaden alene, jeg går over til Ida, Tyler og Alex. Clara sidder ikke ved bordet,

"hvor er Clara" spørger jeg forvirret de andre.

"derovre" siger Alex og peger, jeg vender mig om for at se hvor han peger.

"det er bare løgn" siger jeg chokeret,

Clara sidder side om side med Stephanie. jeg vender mig mod Alex igen,

"hvornår er det sket" spørger jeg aggressivt.

"det startede vel allerede dengang tilbage i 2. klasse" siger Alex og kigger på Tyler og Ida som nikker,

"vent lige 2. klasse" spørger jeg forvirret.

"ja Clara og Stephanie var bedste venner dengang" siger Ida,

"hvorfor stoppede de med at være det" spørge jeg nysgerrigt.

de andre kigger alle andre steder end på mig, 

"se hvad klokken er vi må se at hente vores ting" siger Tyler og de rejser sig alle sammen op.

jeg kigger op på uret, 7:40, jeg bliver hurtigt klar over at de prøver at undgå at svare på mit spørgsmål. jeg udvælger hurtigt Alex og forfølger ham op på hans værelse,

"Alex be om vil du ikke nok svare mig" spørger jeg da han er nødt til at stoppe fordi han skal låse sin dør op.

"nej" siger han og kigger fokuseret på låsen,

"kom nu" siger jeg, og tager fat i hans arm så han ikke kan gå ind på sit værelse uden at hive mig med.

"okay så kom med ind" siger han opgivende,