Anna Thomsen

kapitel 17

Annas synsvinkel

jeg havde det som om at jeg skulle kaste op, hele vejen med flyveren. da jeg kom hjem, løb jeg op på mit værelse og låste døren. jeg brød sammen, og jeg har grædt lige siden. 

"Anna du har været hjemme i 3 uger du er nødt til at spise noget mere" siger mor bekymret gennem døren,

"nej" råber jeg,

"skat luk nu op Poul er ude og handle sammen med Frida så vi er alene" siger hun roligt.

jeg rejser mig hurtigt og skynder mig over og låser op, jeg flår døren op og krammer min mor. jeg begynder at hulke,

"hey rolig nu" siger hun og krammer mig hårdt.

"hvorfor måtte jeg ikke fortsætte på skolen" spørger jeg stille,

"ville du det" spørger hun overrasket.

"ja jeg har aldrig nævnt noget om at jeg ikke ville gå der" svare jeg,

"jamen Poul sagde at du ikke ville gå der fordi du ikke lærte noget" forklare hun.

"jeg lærte meget bare ikke i fransk så det er sikkert derfor" siger jeg overbevist,

"fransk" spørger hun.

"ja Poul har tvunget mig til at tage fransk timer siden 5 klasse" fortæller jeg,

"har han" spørger hun overrasket. jeg nikker ivrigt, hendes øjne bliver pludselig vrede. jeg når lige at gøre mig klar til en omgang,

"jeg skal vist have en snak med ham når han kommer hjem" siger hun vredt.

"men betyder det at jeg måske må komme tilbage på skolen" spørger jeg håbefuldt,

"ja selvfølgelig skat og hvis Poul ikke vil så har jeg gemt nogle af pengene fra din fars arv også kan vi bruge dem" siger hun og smiler varmt til mig hun kigger ned på stjerne vedhænget og kommer til at smile kort.

"tak" siger jeg og giver hende et kram, kort efter høre vi hoveddøren åbne.

"jeg skal nok redde Frida" siger jeg og smiler til hende, hun smiler tilbage. jeg skynder mig ned af trappen.

"POUL" råber mor vredt,

jeg tager hurtigt Fridas klapvogn som hun sidder i, jeg trækker den ud i gangen. jeg tager hurtigt mine støvler og jakke på, også er vi ellers væk. jeg går i godt 1 time, og beslutter mig så at gå hjem af. da jeg når vores hus, er der stille. jeg går ind, og tager mit og Fridas overtøj af. jeg lader klapvognen stå og går ind, Poul og mor sidder og diskutere stille. jeg rømmer mig, de kigger begge på mig. mor smiler glad, men Poul ser ud som om jeg lige har smadret hans bil. 

"begynd at pakke du tager afsted til England imorgen" siger mor glad, 

"tak tak tak tak" udbryder jeg og krammer hende. Frida begynder at grine, hun ligger sine små arme omkring min hals. jeg krammer hende forsigtigt, jeg skynder mig op og pakker. eller jeg smider alle mine ting ned i kufferten, jeg kan ikke vente med at komme af sted. 

(i lufthavnen)

"vi ses mor og Poul" siger jeg glad og krammer mor, jeg rækker min hånd mod Poul. han tager den kort, mor rækker mig Frida. jeg krammer hende forsigtigt, jeg aflevere hende til Poul. 

jeg vender mig om og går mod check in, jeg glæder mig alt for meget.

( efter flyveturen i lufthavnen)

"god formiddag frk Thomsen" siger hr Petersen,

"hej hr Petersen" siger jeg glad.

vi følges ud i bilen, denne gang er det mig som går for stærkt. da vi kommer til skolen, skynder jeg mig op på værelset. Clara står og gør sig klar til morgenmaden,

"har du savnet mig" spørger jeg da jeg går ind på værelset.

"ANNA" udbryder hun højt, og overfalder mig. vi vælter om på gulvet, da vi stopper med at grine rejser vi os op.

"venter du på mig mens jeg skifter" spørger jeg og tager en uniform,

"selvfølgelig" siger hun smilende.

jeg skifter hurtigt, også er vi ellers på vej ned i spisesalen. vi får vores mad og går ned til Ida, Tyler og Alex, 

"hej" siger jeg.

"Anna" siger de alle og krammer mig, vi spiser lidt. men efter noget tid begynder jeg mig at undre mig over hvor Will er, 

"hvor er Will" spørger jeg Clara.

"siden juleferien er han ikke så hurtig om morgen" siger hun kort og snakker videre, dørene til spisesalen går op og ind kommer Will.

"WILL" råber jeg og løber mod ham, han ser mig og begynder at smile. da jeg kommer over til ham, springer jeg på ham. han griber mig og jeg svinger benene omkring ham, 

"hej" siger jeg.

"hej" siger han glad, jeg placere mine læber mod hans. vi står sådan lidt, men så kommer jeg til at tænke på menneskerne. jeg trækker mig hurtigt, og Will sætter mig ned. vi går over til bordet igen, Ida, Tyler og Alex kigger overrasket på os. jeg kan mærke at jeg bliver rød i hovedet, 

"hvornår" spørger Ida glad.

jeg kigger forvirret på hende, hun møder mit blik.

"hvornår blev i kærester" spørger hun uddybende,

"vi er ikke kærester" siger jeg hurtigt.

"hvad var det så" spørger Alex og vrikker med øjenbrynene, jeg kommer til at smile.

"vi har noget men vi er ikke kærester" forklare Will,

"okay" siger Alex men han tror ikke på det 1 sekund kan man tydeligt se. 

jeg ryster grinene på hovedet, men så bliver jeg gennemblødt. jeg kigger ned af mig selv, min hvide skjorte er blivet lyserød. jeg vender mig vredt om, og der står Stephanie. 

"hvad skulle det til for" spørger jeg vredt,

"du kyssede min kæreste" siger hun som om det var indlysende.

"hvad" spørger jeg forvirret og kigger fra hende til Will.

"er du stadig sammen med hende" spørger jeg chokeret,

"nej Anna jeg lover jeg slog op med hende inden jule ferien" siger han og kigger vredt på Stephanie.

"ej gjorde du det" spørger Stephanie sukker sødt,

"ja" siger Will koldt.

"ups den var for at kysse min ekskæreste" siger hun sukker sødt og vender sig om, jeg rejser mig og skynder mig ud af salen.