Anna Thomsen

kapitel 10

Annas synsvinkel

efter aftensmaden, besluttede vi os for at se endnu en julefilm.

(næste morgen) 

jeg vågner ved at min alarm ringer, men den slukker inden jeg når at åbne øjnene. jeg kommer i tanke om at Clara er hjemme på ferie, så jeg åbner øjnene. jeg ligger på en drengs brystkasse, jeg løfter træt hovedet for at se hvem's brystkasse jeg ligger på. jeg får øjenkontakt med William, jeg ligger træt mit hoved ned på hans brystkasse igen. 

"vi skal op sovetryne, glædelig 23 december" siger han stille.

"det er fortidligt, der er ferie" siger jeg træt.

"klokken er 12, og det er dig selv som har sat alarmen" siger han,

"mmmh" siger jeg søvnigt.

"hvordan for Clara dig op om morgen" spørger han undrende,

"jeg ved det ikke" svare jeg kun halvt vågen.

"jeg kan godt komme på noget" siger Will lusket,

"hvad" spørger jeg lidt mere vågent.

Will løfter mig op, i sine arme og rejser sig. så jeg ligger som en baby, han løber ud i bruseren. han tænder for vandet, og sætter mig ind under det. jeg skriger da det koldevand rammer mig, 

"jeg er vågen nu" siger jeg hysterisk.

jeg træder ud af bruseren, uden at slukker vandet. Will er ved at dø af grin, jeg tager fat i hans arm. også hiver jeg til, han ryger ind under bruseren. han kommer med et hvin, og tager fat i min hånd. jeg kigger underligt på ham, men så hiver han. jeg griber hårdt fat i hans anden hånd, da jeg glider ind i bruseren. 

"du skylder pandekager for det her" siger jeg til ham,

"okay" svare han bare med et smil.

jeg går ud af bruseren, og slukker vandet. 

"jeg må nok hellere gå op og få noget tørt tøj på" siger han grinene,

"det er nok en god ide" medgiver jeg.

"skal vi møde nede i køkkenet om 10 min" spørger han,

"lad os det" siger jeg.

Will går ud af badeværelset og videre ud på gangen, jeg høre den smække. jeg går ud og låser døren, og skifter hurtigt til noget normalt tøj istedet for min våde skoleuniform. jeg hænger den til tørre i brusekabinen, også begynder jeg at gå ned mod køkkenet. da jeg kommer ind i køkkenet, er Will igang.

"aftalte vi ikke 10 min" spørger jeg overrasket,

"jo men jeg var færdig på 5 og det er jo mig som skal lave pandekagerne. også kunne jeg ligeså godt starte" forklare han, 

"okay" siger jeg.

vi står lidt i stilhed, mens Will laver dejen færdig.

"må jeg spørge om noget, det er måske personligt" spørger jeg stille.

"selvfølgelig må du spørge" svare han hurtigt, mens han leder efter en pande.

"hvorfor blev du kærester med Stephanie i starten" spørger jeg forsigtigt, 

han kigger overrasket på mig, også tager han en dyb indånding.

"jeg blev kærester med hende i 9. klasse, dengang var hun bare en normal pige. men ligeså langsomt blev hun mere og mere opsat på sin popularitet, og til sidst gik det helt skævt for hende" fortæller han.

"okay" svare jeg stille,

"må jeg så også stille dig et spørgsmål" spørger han alvorligt.

"selvfølgelig" svare jeg hurtigt,

"hvorfor kan du ikke lide din stedfar" spørger han.

"tja det startede stille og roligt med at han arbejdede for meget, og efter min lærer havde kaldt mig en klam luder og jeg slog ham. tja han troede ikke på mig, også stoppede han bare mere og mere med at lytte til mig. det fik min mor til også at gøre det, ikke bevidst for det ville hun aldrig gøre" forklare jeg.

"jaer okay" siger Will bare,

han har lavet pandekagerne mens vi snakkede, så han mangler kun 2.

"skal jeg prøve at vende den i luften" spørger han med et smil,

"ja gør det" svare jeg med et grin.

han gør sig klar til at smide den, og så gør han det og han griber den igen. jeg klapper af ham,

"det har du prøvet før" siger jeg.

"ja et par gange" griner han,

han steger hurtigt den sidste.

"så er der morgenmad/frokost" siger han og rækker mig tallerkenen, 

vi sætter os ved et af bordene i spisesalen, vi får hurtigt spist alle pandekagerne.

"jeg er mæt" erklære jeg, 

"ogs mig" siger Will.

"hvorfor vil du egentlig kaldes Will" spørger jeg,

"jeg synes William bliver for formelt" svare han ærligt.

"det gør det også lidt" siger jeg, vi sidder lidt og kigger hinanden i øjnene.

"vi skal have vasket op" siger jeg pludselig,

"ja det skal vi" siger Will træt.

"hvis du er træt skal jeg nok give dig et bad med vandslagen" griner jeg,

"nej det behøves ikke" griner han tilbage og rejser sig.

vi får hurtigt vasket op, og endda uden at blive våde. det var heldigvis Will som klarede det meste af opvasken, fordi jeg var for langsom. eller det synes han, jeg synes nu det gik hurtigt. men det gjorde det åbenbart ikke, men Will er hurtig. det giver jeg ham ret i, men pludselig vibrere min mobil. 

"jeg går lige min mobil ringer" siger jeg til Will,

jeg går ud på gangen, og tager min mobil op af lommen. poul. står der.