kapitel 4

20 0 0
                                    

jeg styrede i samfundsfag, jeg kunne svare på alle de spørgsmål læren spurgte om. det samme skete i Matematik bare hvor det var Clara det kunne svare på alt, jeg må indrømme at den pige kan finde ud af tal. men nu er det tid til mit hade fag fransk, jeg har haft det siden 5 klasse. fordi min dejlige stedfar (mærk sarkasmen) mente at det skulle jeg jo kunne snakke, jeg kan så ikke sige noget på fransk. men jeg kan ikke rigtigt gøre noget ved det, det er det eneste fag Poul har sagt at jeg SKAL have. 

da jeg endelig finder frem til fransk lokalet, er det er par minutter siden det ringede ind. 

jeg banker på og går ind,

"undskyld jeg kommer for sent" siger jeg nervøst.

"må jeg bede om dit navn og grunden til at du kommer for sent" siger læren,

"Anna Thomsen og jeg fór vild på vej her hen" forklare jeg.

"nårh du er den nye elev" siger læreren og bløder lidt op, jeg nikker stille.

"sæt dig hvor der er plads, også glemmer vi bare din forsinkelse denne ene gang" siger han og smiler varmt til mig.

jeg scanner klassen for en plads, men til min store rædsel. den eneste plads er ved siden af William Hanson, jeg bevæger mig hen til pladsen og sætter mig. jeg kigger op på tavlen, jeg prøver virkelig at forstå hvad der står. men til sidst må jeg give op, heldigvis snakke vores lærer ikke fransk hele tiden. 

"okay elever da vi er et lige antal, og at vi siden skole start har arbejdet på at præsentere os skal i nu præsentere jer selv for jeres side makker. bag efter vil vi have en lille test omkring emnet, værsågod at starte" siger vores lærer.

jeg kigger træt over på William, "du begynder" siger jeg træt.

"okay" siger han, og begynder ellers at præsentere sig.

han taler flydende fransk, og jeg forstår ikke et prik. til sidst mister jeg helt fokus, og sidder bare og kigger ud i luften.

"Anna kan du hører mig" spørger William og får mig tilbage til virkeligheden,

"ja" svare jeg hurtigt.

"din tur" siger han,

jeg kigger spørgende på ham lidt tid, 

"det er meningen at du skal præsentere dig selv" siger han flabet.

"ja det ved jeg godt tak for hjælpen kloge Åge" bider jeg af ham,

jeg tænker mig virkelig om, men jeg kan ikke komme på noget som minder om fransk.

"så er jeg færdig med den præsentation" siger jeg irriteret,

"øhm du er ikke begyndt endnu" siger William forvirret.

"nemlig jeg kan ikke fransk, og jeg gider det heller ikke" siger jeg vredt,

"hvorfor har du det så" spørger han forvirret. 

"det er ikke noget du skal blande dig i" siger jeg og kigger ned i bordet,

det er sådan nogle øjeblikke hvor jeg føler mig virkelig dum.

"okay elever må jeg bede om ro, nu skal vi igang med testen".

****

(efter testen)

Shit jeg kunne ikke nogle af svarene til spørgsmålene, efter testen samlede læreren dem ind. han gav os 10 min pause, og når vi kommer ind igen får vi dem tilbage. jeg ved allerede nu, at jeg får en skideballe når jeg kommer hjem. hvis jeg ikke har forbedret mit fransk, da de 10 min er gået bevæger jeg mig ind mod min plads.

"okay elever jeg har rettet jeres prøver, nogle af jeg klare jeg ganske glimrende og andre knap så godt. jeg går rundt og deler dem ud nu, i skal ikke råbe op eller spørge hinanden hvad i fik da det er personligt" fortæller læren

da jeg får min kigger jeg hurtigt på den, 02, jaer jeg overlever ikke nå jeg kommer hjem. jeg banker hovedet ned i bordet, med et træt suk. 

"hey så slemt kan de da ikke være" trøster William,

"jo det kan" siger jeg til bordpladen.

"må jeg se den" spørger han,

"kun hvis jeg må se din først" svare jeg hurtigt.

han rækker mig papiret, 12, okay han må ikke se mit papir.

"jeg har ombestemt mig, du må ikke se mit papir" siger jeg hurtigt,

"hold nu op jeg dømmer ikke" siger han oprigtigt.

"fint" siger jeg træt,

han tager mit papir og kigger på det, han kigger længe på det. jeg tror han gennemgå alle mine svar, jeg er død. ikke kun der hjemme men også her, hvis han fortæller det til nogen. han giver mig papiret tilbage.

"okay nu forstår jeg hvorfor du ikke ville sige noget til præsentationen" siger han overrasket,

jeg banker hovedet ned i bordet igen, han giver min skulder et opmuntrende klem. 

"lad vær jeg gider ikke også have din kæreste på nakken af mig" siger jeg opgivende,

"okay elever i må gå nu, hav en forsat god dag" siger vores lærer.

jeg pakker mine ting sammen, men da jeg går forbi lærens bord.

"frk Thomsen vil de lige blive et øjeblik",

"selvfølgelig" svare jeg høfligt.

da næsten alle eleverne har forladt lokalet, retter læren sig op og kigger på mig.

"det er ikke for at pege fingre ad dig, men du var den der scorede lavest af hele klassen. jeg har set dine karakterer fra din gamle skole, og det overrasker mig ikke. men jeg vil anbefale at du siger ja til mit tilbud" siger han,

"hvilket tilbud" spørger jeg stille.

"om at du får tildelt en tutor" siger han.

"okay har du en i tankerne" spørger jeg nervøst,

"ja nu du nævner det hr Hanson kom lige her ned" siger han og kalder på William.

da William kommer ned, og står ved siden af mig fortsætter læren.

"hr Hanson kunne du være interesseret i at hjælpe frk Thomsen her med fransk" spørger han,

sig nej er det eneste jeg kan tænke.

"øhm ja klart hvorfor ikke" siger William,

"fint så lader jeg jer aftale hvor og hvornår det skal bare være mindst en gang om ugen" siger læren.

jeg nikker og går ud af klassen, William går lige bag mig. jeg skynder mig hen til trappen og op på 2.sal, William er stadig i hælene på mig. men jeg håber han bare skal ind til Stephanie, jeg stopper foran min dør og sætter nøglen i. jeg skynder mig at dreje den, og går ind på værelset og smækker døren bag mig. fransk var den sidste time jeg skulle have idag, og det letter virkelig at vide at jeg har fri resten af dagen.  

****

(om aftnen)

idag var der ro da vi skulle sove, så Clara faldt hurtigt i søvn. jeg ligger til gengæld og vender mig da jeg ikke kan sove, det er så typisk. jeg vender mig, med et træt suk. min mobil vibrere kort, jeg vender mig igen for at tjekker hvem det er.

imorgen, dit værelse kl 16:30 W, står der. jeg orker ikke at skulle lærer fransk af William, men jeg har vist ikke noget valg. ok, svare jeg bare. jeg ligger mobilen fra mig, jeg sætter mig op og tager halskæden med det røde stjerne vedhæng i hånd. jeg ligger mig til at sove med det i hånden.

Anna ThomsenWhere stories live. Discover now