kapitel 22

21 0 0
                                    

Annas synsvinkel

"vi ses" siger mor og vinker, mens hende og Poul kører ud fra skolens parkeringsplads.

"skal vi gå ind" spørger Will,

"lad os det" svare jeg og smiler til ham.

han kigger ikke på mig, men begynder bare at gå. vi går mod kontoret, fordi vi skal melde vores tilbagekomst.

"ihh hvor er det godt at du er okay" siger fru Brown, og krammer mig. 

"jeg skal nok skrive ind at i begge er tilbage" tilføjer hun og slipper mig,

"tak" siger jeg og smiler venligt til hende. jeg vender mig om og går mod døren, men opdager hurtigt at Will ikke er med.

"Will" spørger jeg forvirret,

"jeg finder dig senere jeg skal lige snakke med min onkel" siger han og smiler kort til mig.

"okay" siger jeg og går ud af kontoret,

jeg begynder at gå mod trapperne.

****

(til frokost)

"IHHH du er tilbage" udbryder Ida og kommer løbende mod mig, hun krammer mig glad og trækker mig hen til bordet.

"hej" siger jeg til drengene, 

"hej" siger de begge og fortsætter deres diskussion om en eller anden fodboldkamp.

"hvor er Will" spørger jeg og kigger mig omkring i spisesalen,

"det ved jeg ikke" svare Ida og kigger spørgende på mig.

"hvorfor er det lige pludselig vigtigt" spørger hun med et smil,

"vi er blevet kærester" siger jeg og smiler ved tanken.

"IHHHHHH" udbryder hun højt, jeg begynder at grine. 

"så ved jeg lige hvad vi 2 skal lave på lørdag" siger hun og smiler over et eller andet,

"hvad" spørger jeg med et grin.

"vi tager ind til byen og shopper" siger hun og smiler glad til mig,

"okay" siger jeg og smiler lidt forvirret.

****

(lørdag)

"lad os spise derinde" siger Ida og peger på en lille cafe, vi går der ind og sætter os ved et bord i hjørnet. vi bestiller vores mad, og sidder i stilhed og venter på den. vi får vores mad og tjeneren går igen.

"hvordan er det så" spørger Ida og kigger nysgerrigt på mig,

"hvad" spørger jeg forvirret.

"hvordan er det at være kærester med Will" siger hun uddybende,

"jeg ved det ikke jeg har ikke set særlig meget til ham de sidste par dage" fortæller jeg.

Anna ThomsenWhere stories live. Discover now