A New Beginning

Pull Yourself Together.

Harry's P.O.V.

Efter vores kys nytårsaften har hun holdt en hvis afstand til mig og jeg ved ikke hvorfor.
Troede hun følte det samme for mig, som jeg gør for hende.
Jeg har prøvet at ringe til hende mange gange, men hun tager den ikke.
Har også overvejet at møde op på hendes bopæl, men igen så har jeg ikke turde gøre det.
Da jeg ikke vil ha' hun skal skubbe sig længere væk fra mig eller for den sagsskyld hade mig.

Jeg har ikke kunne spise eller drikke noget, jeg helt nedtrykt.
Ved at de andre ser det og at de sikkert er ved at danne sig et indtryk af, at hun ikke er noget for mig.
Men jeg er sikker på, hun har en fornuftig grund til at hun undgår mig.
Jeg ved bare ikke hvordan jeg skal få snakket med hende.

Vores chef har truet med at fyre mig, hvis jeg ikke snart tager mig sammen.
Og jeg ved jeg bliver nødt til det, da jeg ikke er venlig overfor vores kunder og at det vil give os dårlige anbefalinger, men det er bare så svært.

**********

Vi sidder alle samlet i det sædvanlige mødelokale, chefen er ikke mødt endnu.
Så jeg sidder og kigger på min mobil, i håb om at hun vil ringe eller give mig en besked, men hører intet fra hende.

"Så glem dog alt om hende, hun er ikke det værd." Hører jeg Zayn sige til mig, jeg stirre op på ham med et 'Don't talk to me' blik.

"Ja, glem hende dog, du har jo Blair." Hører jeg Louis sige, giver ham det samme blik, men han fatter det ikke.

"Blair er så meget bedre end hende." Fortsætter han.

"Yeah right!" Svarer jeg dystert.

"Kan I for engangsskyld ikke bare lade vær med at snakke om Blair? Det jo tydeligt at se, at Harry ikke gider hende mere." Afbryder Niall.

"Niall bare hold din kæft, du skal slet ikke blande dig." Vrisser Liam af ham.

Jeg kigger over på ham.
Han synker ned i stolen og tier stille.
Han er den roligste af os alle 5 og jeg forstår stadig ikke, at han gider hænge ud med os.

Niall er den eneste, som ser jeg ikke gider Blair mere, og han er den eneste ven som forstår mig.
Vi har været venner siden High School tilbage i England, Niall valgte at starte på min High School, selvom han oprigtigt kommer fra Irland.
Og da vi så flyttet her over for at få vores drømmejob, mødte vi de 3 andre.
De kom også fra England og vi klingende bare godt sammen.

Chefen kommer ind og vi tier alle sammen.
Han gennemgår de forskellige ting og siger hvilke kunder vi vil ha' i dag.

"Når Harry, har du så tænkt dig at tage dig sammen?" Kigger han på mig med et hårdt blik. Jeg giver ham et falsk smil og nikker.

"Super, så går vi igang med arbejdet."

Vi rejser os alle og forlader rummet.
Ser at Niall fortsætter hen til elevatoren og det undre mig en smule, har ikke bedt ham om at hente nogen Café Latte til mig i dag.
Jeg fortsætter ind på min kontor som er helt mørkt, fordi jeg ikke gider glo på omverden.

**********

Det er blevet sen eftermiddag og dagen har igen været et helvede.
Jeg prøvede at tage mig sammen, men kunne bare ikke.

Den kunde chefen havde sat mig til at tage mig af, var totalt uarbejdsom.
En ung knægt, som troede han vidste bedre og ja tilsidst ku' jeg bare ikke klare det mere.

Så jeg flippede fuldt ud på ham og han blev jo selvfølgelig skide sur og fornærmet.
Han råbte at han aldrig ville sætte sine ben her mere og ikke anbefalde os til andre.
Af chefen fik jeg en større røvfuld og at det nu var min sidste chance til at tage mig sammen ellers røg jeg ud af klappen.
Jeg sidder i mørket med ryggen til døren, da der lyder et knock on the door.

Hvem fa'en er det!?

"Gå væk!" Råber jeg, i håb om at personen vil forsvinde.

Kan svagt hører en stemme sige " Så det nu."