A New Beginning

The Accident.

Det er nu blevet morgen og anden dag på vores weekendtur.
Gad vide om der bliver snakket mere sammen idag?
Jeg kan svagt høre grin nede fra stuen, så jeg strækker mig og rejser mig fra sengen, børster hurtigt igennem mit lange hår og smutter så ned til de andre.
Men da jeg kommer til syne, holder de alle sammen op med at grine og stirre bare tomt på mig.

Okay?
Hvad går det her lige ude på?

"Godmorgen." Kate bryder stilheden og kigger på mig med et akavet blik.

"Morgen." Svarer jeg lidt halv koldt tilbage.

Kan mærke jeg er blevet sulten, så bevæger mig ud i køkkenet og finder noget mad.
Svag hvisken kommer inde fra bordet og der bliver grint stille.
Fnyser en smule for mig selv, de opfører sig som nogle teenager - helt ærligt.
Da jeg har fundet det jeg vil ha', sætter jeg mig ind ved bordet.
Der bliver igen stirret på mig, som om jeg er giftig eller noget.

"Noget galt!?" Får jeg sagt lidt hårdt og de ryster alle lidt forskrækket på hovedet og kigger væk.

Jeg spiser mig mad i ro og uden at snakke eller kigger på dem, efter jeg har spist skyller jeg tallerken af og går op til mit værelse hvor jeg lægger mig i sengen.
Jeg aer stille min mave og tænker på Harry og på hvor skønt det ville være at ha' ham her ved min side lige nu.
Han ville med sikkerhed kysse min mave og hviske til den hvor meget han glæder sig til at den lille kommer til verden og jeg kan ikke lade vær med at smile for mig selv.

Igen hører jeg grin nede fra stuen, dette er noget af en tur må jeg sige, de holder sammen og jeg bliver holdt udenfor.
Jeg ryster på hovedet over min negativitet og beslutter mig for at tage et bad og gøre mig klar.
Så kan de også bare sidde der nede og passe sig selv.
Da jeg har fået gjort mig klar og ser nogenlunde præsentabel ud går jeg ned til de andre igen, ikke at jeg har vildt meget lyst til det, men det er lidt bedre en bare at sidde på værelset og glo.
Straks da jeg kommer til syne glor de på mig igen, men denne gang har Keith et udtryk i øjnene som indikere forelskelse, jeg går lige forbi dem og hen til sofaerne og tænder for tv'et.

Støjen fra tv'et fylder rummet og jeg fryder mig en smule over at de ikke kan bagtale mig nu, hvis det var det de gjorde.
Efter ca. en halv times tid rejser de sig fra bordet og bevæger sig ovenpå, kort tiden efter kommer Keith ned af trappen og i favnen har han badehåndklæde og toilettaske, så jeg går ud fra de også vil gøre sig i stand.
Og jeg fik ret, Gemma kommer til syne ude af min øjenkrog og da jeg kigger på hende, er jeg ved at grine.

Hvordan er det hun ser ud?
Hun ligner en der har fået lov til og lege med hendes mors make-up og det så er endt helt galt.

Kate og Keith kommer over noget tid efter og kan se på deres udtryk i ansigtet at de tænker nøjagtigt det samme, men vi vælger alle og tie.

**********

Det er nu blevet tæt på aften og hele dagen har vi ikke sagt et ord til hinanden, eller det faktisk løgn, de andre har snakket og jeg har passet mig selv, efter som de behandlet mig i morges, har jeg valgt ikke at ville snakke med dem, ja det lyder måske lidt barnligt.
Kate står i køkkenet og tilbereder maden og råber pludselig ind til os andre.

"Der ikke nok ingredienser til pizzaen, kan to af jer ikke køre ned og købe ind?"

Vi kigger på hinanden skiftevis og Keith gøre tegn til Gemma, hun rejser sig halv irriteret og henter nøglerne.
Keith kigger på mig og hentyder til jeg skal tage med.

"Mener du det?" Vrisser jeg stille til ham.

"Ja det gør jeg, I har godt af at snakke lidt sammen." Han holder facaden kold.

"Men Ha.."

"Ikke noget men." Hans blik bliver hårdt.

Hvem tror han lige han er - min far?
Desuden har Harry sagt jeg ikke må være alene med Gemma - så hvorfor lige mig!?

Jeg kommer ud til Gemma og hun kigger misfornøjet på mig. "Er det dig der skal med!"

"Ja, desværre."

"Hmpf." Fnyser hun og jeg ku' ikke være mere enig.

Vi får sat os ud i bilen og snart er vi på vej mod tanken, en time kørsel væk - Gud hjælp mig her.
Det allerede at blevet mørkt og månen er gemt bag skyerne og lyser ikke vejen meget op.
Der er ingen modkørende, så det bare Gemma og jeg alene på den lange strækning mellem skov og mark.
Selvom lygterne står på langt lys, er den mørke skov på den ene side meget dunkel.
Vejen følelse uendelig og stilheden mellem os gør det ikke ligefrem bedre.
En stor mørk skikkelse bryder pludselig frem på vejen.

"PAS PÅ!" Råber jeg, men det forsent.

I det Gemma prøver at undvige går der panik i hjorten og den springer i samme retning som bilen drejer, den rammer motorhjelmen og forruden smader, hjorten tumler over taget og Gemma prøver ihærdigt på at rette op, men da hun næsten ikke kan se noget ud af ruden, skrider de venstre hjul ud i grøften og bilen bliver ikke til at styrer og den begynder at rulle rundt marken, jeg husker ikke meget mere der fra, da det hele bliver sort for mig.