A New Beginning

Face To Face.

"Skal jeg komme over?" Hører jeg ham spørge om.

Jeg står helt paf og er ved at tabe mobilen.

"Hallo? Maisie?" Kan jeg hører ham svagt sige.

Der går nogle minutter før jeg kommer helt til mig selv igen, Caleb og Maddie slås stadig over legetøjet og ud videre at tænke mig om.
Svarer jeg.

"Ja vil du ikke nok?"

"Jo er der om 5min." Han lægger på og jeg hører hyletonen i mit øre.

Er det rigtig det her?
Har jeg lige bedt ham om at komme forbi?
Ved han hvor jeg bor?

Jeg lægger mobilen fra mig og prøver på at skille dem af, men de har godt fast i hver deres ende.
Der lyder en ding-dong og jeg ser på kl. der er ihvertfald ikke gået 5 min allerede.
Jeg går ud og lukker op og ser ham stå og holde sig til brystet for at få vejret igen.

Han må ha' løbet her hen.

Da han får rettet sit blik op og vores øjne mødes, er han ved at tabe både øjne og mund.
Jeg små griner lidt, men straks kan jeg hører det bliver værre inde i stuen.
Han træder forbi mig og går direkte der ind.
Man skulle næsten tro han kendte lejligheden.
Jeg lukker døren i og bevæger mig selv der ind og ser både Caleb og Maddie sidde og kigger på ham med store øjne.

"Hvad er det der foregår her?" Spørger han i et alvorligt tonefald.

"Hun tog mit legetøj." Svarer Caleb muggent.

"Hvorfor må hun ikke lege med det?" Spørger han igen, men denne gang i en blid stemme.

"Fordi hun har sit eget, og jeg gider ikke ha' pigelus på mine ting."

"Pigelus findes ikke, og har I ikke lært, at man skal dele om tingene?"

"Joo.." Caleb bliver helt flov.

"Så synes jeg du sku' lade din lillesøster lege med den."

Han giver slip og Maddie tager legetøjet til sig og begynder at lege.

"Hvor er du god til børn." Siger jeg med et smil.

Han vender sig rundt og rødmer så lidt i stemmen.

"Nah ikke rigtig."

"Jo du er. Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle gøre, så jeg glad for du ku' hjælpe." Jeg kan se han få lidt røde kinder, så jeg smiler og små griner lidt.

Det er nu blevet tid til at lave aftensmad, så jeg går ud i køkkenet og begynder på maden.
Han bliver inde i stuen med børnene og til tider stikker jeg lige hovedet frem og ser han sidder på gulvet og leger med dem.
Det varmer lidt i mit hjerte, da han minder om en far, der sidder og leger med sine børn.
Noget tid efter kommer Maddie ud og spørger.

"Hvad skal vi ha' og spise."

"Spaghetti med kødsovs." Smiler jeg til hende.

Hun jubler og løber tilbage til stuen.
Jeg kan lige ane hun råber det til Caleb, som også jubler.
Han kommer ud til mig i køkkenet og spørger.

"Skal jeg hjælpe med noget?"

"Du kan snitte løg, hvis du vil?"

Han går i gang med det samme og vi står nu næsten side om side.
Jeg får kigget op på ham og ser han stor tuder pga løgene og jeg kan ikke lade vær med at grine.
Han kigger over på mig med de helt grædefærdige øjne og jeg begynder at grine endnu mere, jeg tager noget papir og tørre hans øjne.

Uden jeg lige får lagt mærke til det, så er vores ansigter kun få cm fra hinanden, og da det går op for mig bliver jeg helt rød i hovedet.
Jeg vender hurtigt tilbage til at røre i sovsen og han fortsætter med at snitte løgene.
Da han er færdig, går han tilbage til stuen og leger videre med børnene.

Oh God! Skete det der lige?

Aftensmaden er tæt på at være færdig, så jeg kalder på Caleb og spørg om han ikke vil dække bord.
Kate sagde nemlig til mig, at når de var her, sku' de gøre som jeg sagde.
Og jeg er blevet oplært med, at man hjælper til.

Han kommer noget surt ud i køkkenet, men giver ham et lidt alvorligt blik og han tager tallerkenerne og dækker bordet.
Da han er færdig, siger jeg tak til ham og at han godt må kalde de andre til bords.
Han smiler og går ind i stuen og kalder på dem.

Jeg får sat aftensmaden på bordet og vi sidder nu samlet om mit lille køkkenbord. Jeg øser op på hver deres tallerken, de får kun lige hvad jeg vil mene de kan spise, ellers må de bede om mere.
Derefter giver jeg skeen videre til ham, så han selv kan tage.
Heldigvis har Kate da lært dem, at man sidder pænt ved bordet og spiser, så det skal jeg ikke bekymre mig om.

Da vi har fået spist færdigt, siger de begge tak for mad og jeg svarer velbekommen.
De rejser sig og går ind i stuen og jeg begynder at rydde af bordet, da han spørger mig.

"Skal jeg hjælpe til?"

"Nej, det behøver du ikke." Svarer jeg tilbage med et smil.

Han nikker og går ind i stuen.
Kort tid efter kan jeg høre grin der inde fra, så jeg kigger lige ind og ser at begge børnene har overtumlet ham, de griner og har det mægtig skægt.
Jeg smiler og går tilbage til opvasken.

Da jeg er færdig og har fået sat det sidste på plads, kan jeg mærke et svagt ryk i min bluse og der står Maddie helt flov.
Jeg sætter mig ned på hug og spørger.

"Hvad der galt?"

"Jeg har tisset i mine bukser." Begynder hun at græde.

"Org lille ven dog, det skal du da ikke være ked af." Smiler jeg. "Vi får dig ordnet og puttet over i nattøjet okay?"

Hun nikker ligeså stille og jeg tørre tårnene væk fra hendes øjne.
Så går jeg ind i soveværelset og finder hendes nattøj og et par rene underbukser og sammen går vi ud på toilettet og vi får ordnet det vi skal og hun løber ud for at lege videre.
Jeg skyller og vasker hendes tøj, så godt jeg nu kan og hænger det til tørre over stangen.

Da jeg kommer ind i stuen igen, kan jeg se, at Caleb også har skiftet om til nattøj og jeg får set på kl.
Den er tæt på sengetid og jeg spørger om de trætte.
De nikker lige så svagt, så vi går ud og får børstet tænderne, jeg hjælper Maddie med hendes, og kigger efter om Caleb har børstet sine godt nok og det ser det ud til han har.

Da de får puttet sig under dynen, spørger Caleb om jeg ikke vil læse dem en godnat historie og jeg nikker.
Da jeg har fået læst den færdig , sover de begge to, så jeg slukker lyset og lukker døren lige så stille på klem.