A New Beginning

You From The Past.

Da jeg står foran Sony Music, er jeg alligevel gået hen og blevet en del nervøs.
For ved jo de 3 andre ikke bryder sig om mig, så hvad vil de sige til at jeg står her udenfor og venter på Harry?

Jeg ved dog ikke hvornår han har fri, men går ud fra det ikke er sent.
Men jeg tager fejl, kl bliver næsten 17 før jeg kan skimte dem inde bag vinduerne.
Mit blik falder på fyren jeg så i morges og jeg undre mig over hvad han laver her.
Snart kommer de ud af svingdørene.

Harry ser mig straks og kan se i han blik, at dette ikke er godt.
Liam, Louis og Zayn kigger vredt på mig og bryder sig bestemt ikke om jeg er her.
Niall smiler et kækt smil til mig, så jeg ved Harry har fortalt ham det.
Ham jeg ikke kan sætte ord på, hvor jeg har set ham før, gemmer igen sit ansigt, som om han er flov over noget.

"Hvad laver du her?!" Liams stemme bliver hård.

"Venter på Harry." Svarer jeg koldt tilbage.

"Hvad!?" Udbryder både Louis og Zayn.

Jeg kigger over på Harry og gør tegn til at han bliver nødt til at fortælle det, men han opfanger det ikke.
Istedet træder Niall frem og kigger på mig.

"Du mener vel mig ikke?" Jeg kigger underligt på ham, men opfanger hans hentydning.

"Nåe jo, selvfølgelig." Svarer jeg med en skævt smil. Harry sukker lettet op og giver Niall noget.

"Skal jeg ikke præsenteres for jeres ven her?" Spørger jeg Niall og ignorerer de 3 andres blik.

"Ven og ven vil jeg nu ikke kalde ham, vi skal arbejde for ham de næste 14 dage."

"Derfor kan jeg vel godt få vide hvad han hedder. Hvis jeg altså må." Kigger jeg op på Niall.

Niall kigger over på ham, men han prøver stadig at gemme sit ansigt.
Og da han ikke giver noget konkret svar på, at jeg ikke må vide det.
Svarer Niall mig.

"Dette er Alex Jones, men vi kalder ham bare Alex."

Navnet går som ekko i mit hovedet og jeg ved nu hvor jeg kender ham fra.
Mit værste mareridt som jeg har fortrængt, kommer frem som billeder bag mine øjne og han er en del af dem.
Det slet ikke til at tro, personen som gjorde mit sidste år på College et rent helvede, står her i egen høje person og skal nu til at arbejde sammen med min kæreste og bedste ven.

"Maisie?" Hører jeg svagt Niall stemme.

Jeg træder nogle skridt tilbage og det begynder at sløre for mig.
Mit blik fanger hans og han ved nu jeg kan genkende ham.

"Maisie er du okay?" Hører jeg igen Nialls stemme svagt.

"A... A... Alex?" Mine øjne begynder at løbe i vand.

Dette overrasker dem alle sammen, på nær Alex.
Jeg begynder at få det vildt dårligt og har allermest lyst til at komme væk der fra.
Så jeg går længere og længere væk og vender tilsidst rundt på hælen og begynder at løbe.
Kan høre Niall råbe efter mig, men jeg stopper ikke.
Jeg skal bare væk der fra.

**********

Jeg løber og løber aner slet ikke hvorhen, men alt jeg ved er, at jeg skal væk.
Mit mareridt kører stadig som billeder bag mine øjne og tårerne løber ned.
Mit mareridt og støreste hemmelighed som ingen ved, kun ham og hans venner som deltog i det.
Er nu her i New York, byen jeg flyttede til for at komme væk fra mine dårlige minder i Marion.

Jeg føler endelig jeg er kommet langt nok væk, så jeg sætter mig på en bænk for at få vejret.
Har ingen ide om hvor jeg er henne, dette område har jeg ikke været i før.
Min mobil ringer og jeg kigger på den.

"Hey." Svarer jeg med rystende stemme.

"Mai!? Hvor er du?" Hører jeg Harrys skønne stemme svare med bekymring.

"Aner jeg ikke.." Svarer jeg usikkert.

"Hvad kan du se omkring dig?" Spørger han.

Jeg kigger rundt og ser et vejskilt, jeg fortæller ham det.
Og han ved straks hvor jeg er.

"Bliv der, så kommer jeg og henter dig." Han lægger på og jeg sænker mobilen og putter den i lommen.

Tårerne begynder igen at løbe ned af mine kinder og jeg tørre dem væk med mine hænder.
Det er begyndt at blive koldt.
Efter et godt stykke tid holder en bil ind til siden.
Døren bliver åbnet og ud kommer Harry.
Jeg skynder mig ind i hans arme og han omfavner mig med en kraft af bekymring.

Han åbner døren til bagsædet og jeg sætter mig ind.
Mit blik fanger Nialls, han er også bekymret.
Harry sætter sig ind og Niall starter bilen og begynder at kører.

Der er stilhed hele vejen og da Niall holder ind foran min blok, stiger jeg ud og det samme gør Harry.
Han vinker farvel til Niall og han kører væk.
Harry omfavner mig og kysser mig på panden.
Sammen går vi op til min lejlighed.

Jeg ligger mig på sofaen, mens Harry går ud og begynder at tilbeder noget mad.
Men har ikke rigtig lyst til st spise noget, men ved han vil insistere på det.
Snart er han færdig og han sætter tallerkenen foran mig.

"Du skal altså spise lidt." Jeg smiler for mig selv og sætter mig op.

Jeg spiser halvt af det og lægger mig så ned igen.
Harry tager tallerkenen og går ud og skyller den af, derefter sætter han sig op ved mit hovedet og løfter det op på hans skød.

"Mai? Hvad skete der?" Spørger han stille.

"Jeg... Jeg vil helst ikke snakke om det lige nu." Sukker jeg.

"Hmm okay, men kender du ham." Han begynder at stryge mig blidt over hovedet.

"Ja." En tåre løber ned af min kind og han tørrer den forsigtigt væk, jeg smiler stille op ham

"Men husk at jeg altid vil være her for dig." Smiler han tilbage og jeg nikker svagt.