Så er det blevet hverdag igen og jeg er tilbage i New York.
Fik sagt farvel til farfar og han fik en smuk begravelse.
Mor og far skal skilles, det stadig ikke til at forstå.
Harry opholder sig mest ved mig og jeg nyder hans selskab.
Men ville måske til tider ønske jeg ku' være selv.
På arbejdet kondoleret Keith og Kate mig og jeg takkede dem pænt.**********
En typisk mandag på Caféen.
Der er fuld gang i den og vi render rundt og servere for kunderne, Keith er igen med ude og gi' en hjælpende hånd og det skønt.
Men mærker hans øjne følge mig som høge og det gør mig en smule udtryk.En ung kvinde træder ind og sætter sig.
Jeg får set ud af min øjenkrog at hendes blik følger Keith.
Da jeg endelig har tid, går jeg over mod hende."Hvad sku' det være?" Smiler jeg pænt.
Hun kigger lidt forskrækket op og hendes kinder er svagt røde. "Øhm.. Jeg kunne godt tænke mig.."
Hun kigger på menukortet og kniber øjne sammen, som om hun virkelig tænker sig om.
Men hun når ikke at tænke særlig meget, før Keith står ved siden af mig."Grace?" Jeg kigger over på Keith, som har et noget overrasket udtryk.
Kvinden som åbenbart hedder Grace rejser sig brat og forsvinder ud af Caféen.
Tilbage står vi og kigger forbavset efter hende."Kender du hende?" Spørger jeg Keith stille.
"På en måde?" Svarer han hurtigt og forsvinder ind på kontoret.
Jeg kigger undrende efter ham og går så op til Kate.
For det kan jo være hun ved noget om hende."Kender du noget til en Grace?" Spørger jeg stille.
"Grace? Hmm nej det siger mig ikke noget. Hvorfor?"
"Der var en kvinde her inde for lidt siden og da Keith kommer over forsvandt hun ud af Caféen og han ind på kontoret."
"Hmm okay, men nej jeg kender ikke til nogen Grace. Måske en han kendte før han startede Caféen?"
"Ja det kan være."
Arbejdsdagen fortsætter med Kate og jeg i Caféen og Keith på kontoret.
Han smutter dog tidligere hjem end normalt og siger ikke farvel til os.
Da det bliver tid for mig at smutte, siger jeg farvel til Kate.Da jeg kommer ud på gaden, ser jeg kvinden igen stå og gemme sig bag en træ.
Jeg går stille hende og prikker hende på skulderen, hun giver et hop og kigger så forskrækket på mig."Keith er taget hjem, hvis det ham du søger."
Hun kigger ned. "Ja, jo..."
Hun kigger op og noget ved hende virker alligevel bekendt.
"Har vi set hinanden før?" Spørger jeg.
"Nej det tror jeg ikke?" Kigger hun undrende på mig.
"Du virker alligevel bekendt."
"Er ret sikker på jeg ikke har mødt dig før." Svarer hun stille.
Hmm?
Jeg nikker farvel og forsætter hen af gaden.
Er selv ret sikker på, jeg har set hende før et sted, kan bare ikke huske hvor.
Tager min mobil frem og ringer Keith op, men den går straks til voicemail.Strengt!
Jeg kommer endelig hjem og finder Harry liggende på sofaen.
Han sover og ser så fredfyldt ud, arbejdsdagen må ha' været lang.
Jeg stiller min ting stille fra mig og smutter ind for at klæde om.
Og går så tilbage og sætter mig på hug foran hans ansigt.Mens jeg sidder der og kigger stille på ham.
Tænker jeg over hvor heldig jeg er, at have sådan en fantastisk kæreste og hvor meget jeg virkelig elsker ham.
Mine tanker falder hen på hvordan vores børn mon vil se ud og da slår det mig.
Vi har jo slet ikke gjort det..
Jeg falder med et bump bag over og lander på mit haleben."Av for satan!" For jeg sagt lidt højt.
Harry brummer en smule og kigger så på mig. "Hvad laver du Mai?"
Jeg kigger op på ham og kan mærke mit ansigt er helt varmt, hvilket så også betyder jeg er rød i hele ansigtet. "Ikke noget.."
"Du laver tit ikke noget." Små griner han.
"Ja, ved jeg godt." Jeg sætter mig med krydset ben og klør mig lidt bag nakken, Harry smiler til mig og lukker så øjnene stille i igen.
"Ha.. Harry!?" Min stemme knækker over i et slags hyl og jeg holder mig for munden.
"Hvad var det for en lyd?" Griner han og jeg bliver endnu mere rød i hovedet.
"Hey er du okay?" Han sætter sig op og aer mig blidt over håret, jeg nikker stille.
"Hvad ville du spørge om?"
Jeg fjerner hånden fra min mund og kigger ned i mit skød, jeg trækker vejret dybt et par gange og for så mod til mig. "Har.. Har du gjort dig tanker om at gøre det?"
"Gøre hvad?" Kan hører han små griner og ugler mit hår stille.
"Sex." For jeg sagt og der bliver helt stille, hans hånd stopper med at ugle mit hår.
Jeg kigger op og ser hans overrasket øjne, hans hoved er ved at blive lige så rødt som mit.
Han rejser sig brat og forsvinder ud på toilettet.
Jeg hører han låser døren og der lyder et svagt bump op af døren.
Så jeg rejser mig og sætter mig hen med ryggen op af døren."Er du okay Babe?" Spørger jeg stille, men der kommer intet svar.
Efter nogle minutter i total stilhed svarer han mig. "Er du sikker på du vil det?"
"Ja selvfølgelig, hvorfor skulle jeg ikke ha' lyst til det?"
"Tænker bare på om det ikke ville vække dårlige minder for dig?"
"Tjo måske, men det kan jeg jo ikke vide før jeg prøver det." Trækker jeg på smilebåndet.
Hører han rejser sig og døren bliver låst op.
Jeg rejser mig og åbner den forsigtig og ser han sidder midt på gulvet og kigger ned."Er du okay?" Spørger jeg stille og sætter mig hen foran ham.
"Jeg er okay, det kom bare så pludseligt." Jeg aer ham blidt over håret og han kigger op.
"Spurgte jo kun om du havde gjort dig tanker om det? Tænker jo du en fyr, så du må vel ha' tænkt over det?"
"Ikke rigtig nej og slet ikke efter du fortalte mig hvad Alex gjorde." Sukker han.
"Nåe.. Men ku' du ha' lyst til det?"
Han får igen overrasket øjne. "Nu!?"
Jeg bliver rød i hovedet. "Øhm måske ikke lige nu, men på et tidspunkt."
"Jo det ku' jeg da, men kun hvis det okay med dig." Hans ansigt bliver også rødt.
"Selvfølgelig er det okay, vi jo kærester ikke?" Smiler jeg og han smiler tilbage.
Han trækker mig ind i hans arme. "Elsker dig virkelig Mai."
Mit ansigt bliver varmt igen og hjertet hammer. "Elsker også dig Harry."
YOU ARE READING
A New Beginning
FanfictionMaisie er flyttet fra den stille by Marion i Iowa til den travle by New York hvor hun kender ingen. Byen er stor, så vil hun mon kun klare den stressede hverdag, som servitrice på en lille café? Hvem vil hun møde? En god ven, en arrogant person el...