The First Talk.

342 13 0
                                    

Fredag og dagen på caféen fortsætter som den plejer eller næsten som den plejer.
Fyren som altid kom ind ved 08:30 udeblev i dag.
Jeg tænker det nok er grundet mig, uden at være sikker.
Men han virkede ikke særlig glad i går efter han så lappen, og selvom han puttede den i lommen, kan han jo godt være irriteret eller noget i den stil.

Arbejdsdagen slutter hurtigere end normalt og ikke fordi det fredag og jeg har tidligt fri.
Men mere fordi der har været så travlt.
Jeg ønsker dem en god weekend og siger så farvel.
Beslutter mig for, at handle lidt ind af diverse ting og smutter så hjem ad.

Da jeg låser døren op ringer min mobil.
Jeg bliver overrasket over lyden, så jeg næsten er ved at tabe varene.
Kigger på skærmen og kan se det et ukendt nummer og tænker straks det ham.
Men da jeg svarer, mødes jeg af en lys stemme.

> Er du Maisie? <

> Ja det mig. < Svarer jeg med forsigtighed.

> Hvorfor har du givet dit nr. til min fyr? < Spørger stemmen surt.

I det sammen kan jeg hører råben i baggrunden, som kommer tættere og tættere, men jeg kan ikke helt tyde hvad der bliver sagt.
Der lyder skratten og rumstering og med et lyder der en hårdt bump og jeg kan høre stemmerne tydeligere.

> HAR JEG IKKE SAGT TIL DIG, AT DU IKKE SKAL RODE I MINE TING!? < Jeg genkender hurtigt hans stemme.

> DET VAR ET UHELD! < Råber den lyse stemme tilbage.

> ET UHELD!? DU GØR DET BEVIDST, DET HAR DU ALTID GJORT, JEG SÅ SKIDE TRÆT AF AL DIN JALOUSI BLAIR OG HVAD LAVET DU MED MIN MOBIL!? <

> JEG VILLE BARE... <

> VILLE BARE HVAD!? TJEKKE MIN KONTAKTER SOM ALTID IKKE!? <

Der bliver en stilhed og mobilen bliver samlet op og der bliver lagt på.
Jeg står helt målløs og ved ikke lige hvad jeg skal gøre.

Da jeg endelig kommer til mig selv, får jeg sat varerne på plads og tager noget hurtigt aftensmad.
Efter jeg har spist lægger jeg mig ind foran tv'et og zapper rundt mellem kanalerne, men der ikke rigtig noget værd at se, så jeg vælger, at blive på den kanal jeg stoppede på.
De viser et afsnit af Grey's Anatomy og efter noget tid glider mine øjne i.

**********

Jeg vågner med et sæt, da min mobil ringer.
Jeg svarer søvnigt.

> Jaa..? <

> Maisie? <

> Ja. < Svarer jeg mere tydeligt, da det går op for mig hvem det er der har ringet.

> Sov du? < Spørger han.

> Nej, nej. < For jeg svaret kejtet.

> Jeg ville bare sige undskyld for min eks-kæreste. Jeg fatter ikke jeg gav hende en chance til. <

> Det helt i orden. Hun svinet mig ikke til eller noget. <

> Nåe ikke, det var godt. < Jeg kan hører på hans stemme, at han smiler.

Jeg får set på klokken 03:30.

> Det ikke fordi jeg ikke vil snakke, men det sent så vil gerne sove videre hvis det ikke gør noget? <

> Jo, ja selvfølgelig. Det også mig der ringer på et dumt tidspunkt, men ville bare lige sige undskyld. <

> Det var også pænt af dig. < Jeg smiler og kan fornemme han også gør.

> Vent? Jeg troede ikke du sov? < Svarer han i en fjoget stemme.

Jeg begynder at grine og det samme gør han.
Vi vælger begge at sige farvel efter vi har fået grint af og så lagde jeg på.
Mine øjne lukker hurtigt igen og jeg falder i søvn.

A New  BeginningWhere stories live. Discover now