The Acceptance

409 11 0
                                    

Jeg vandre gennem New Yorks gader, som er fyldt med masser af mennesker.
De mange mennesker har travlt og jeg kæmper mig vej igennem dem, det er meget svært og jeg føler der kommer flere og flere omkring mig.
Det er til sidst blevet så svært, at kæmpe mig igennem og jeg bliver trukket tilbage med strømmen. Jeg prøver desperat at bane mig vej, men kan ikke.

Jeg strækker min arm ud blandt de mange mennesker, som jeg er ved at blive opslugt af, da jeg pludselig mærker en gribe fat om mit håndled og trækker mig ud af menneskeflokken.

Da jeg endelig er kommet lidt til mig selv, kigger jeg op og mine øjne møder hans.
Hans smukke grønne øjne kigger direkte inde i mine.
Jeg rødmer lidt og siger så tak, han nikker og fører mig væk fra alle menneskerne.
Vi stiger ind i hans bil og køre bare der ud af.

Hans bil dufter ny og den er pæn og ordentlig, han sætter nogle musik på og følger rytmen med hænderne.
Jeg smiler diskret for mig selv og kigger ud af vinduet, jeg aner ikke hvor vi er på vej hen, men jeg kan fornemme, at vi er på vej ud af byen.
Musikken sætter en dæmper på mig og jeg mærker en træthed melde sig, så jeg støtter mit hoved til vinduet og lukker mine øjne i.

Jeg vågner med et sæt og kigger på klokken 01:30.
Faldt i søvn, så jeg rejser mig dvask fra sofaen og bevæger mig ind i mit soveværelse, hvor jeg smider mig i sengen og putter mig godt under dynen og falder rimelig hurtigt i søvn igen, men drømmen er væk.

**********

Vækkeuret ringer 06.30.
Jeg strækker mig og sætter mig op i sengen, i dag er det torsdag og weekenden er kun en dag væk.
Ser på mine tomme vægge.

Jeg skal altså få gjort noget ved dem her i weekenden.

Jeg går ud i køkkenet og tager noget mad, efter mad går jeg i bad og gør mig klar til arbejdet.
Klokken er nu blevet 07.30 og jeg går hen og kigger ud af vinduet, jeg ser den hjemmeløse mand sidde og holde varmen med et gammelt tæppe han har fundet et sted.
Jeg får det igen helt dårligt og beslutter mig for, at tage nogle af bollerne jeg har købt.

Jeg låser døren og går ned af trappen, da jeg kommer ud på gaden, finder jeg gyden han sidder i.
Han kigger underligt op på mig og da jeg rækker ham de boller jeg har taget med, ryster han på hovedet, men jeg insistere på han skal tage dem.
Han takker og begynder at spise.

Jeg smutter over i Starbucks og køber en kaffe, som jeg går tilbage og giver ham og han takker endnu mere og giver mig et smil.
Jeg får set på klokken og den er ved og være 8, så jeg skynder mig af sted mod arbejdet.

**********

Kate er allerede mødt og siger godmorgen til mig.

"Godmorgen." Svarer jeg tilbage med et smil.

Til vores store overraskelse kommer Keith ind af døren, og nikker til os og kigger så på mig.

"K-Kom med ind på kontoret Maisie." Siger han med rystende stemme.

"Javel chef." Siger jeg sødt.

Han kigger ned af sig selv og sammen går vi ind på hans kontor.
Hvor han sætter sig i sin stol og gør tegn til jeg skal sætte mig, så det gør jeg.

"Når Maisie." Siger han i et alvorligt tonefald, hvilket overrasker mig.

"Jaa." Svarer jeg tøvende.

"Hvordan synes du så dagene her på Caféen har været?" Spørger han.

"De har været fantastiske." Siger jeg med et stort smil på læben.

"Det er godt at høre." Svarer han. "Og du skal vide vi er rigtig glade for, at have dig her."

"Tak."

"Jeg har hørt ude i byen, at der er omtale om en sød servitrice på Café Morgan." Siger han med et smil. "Det glæder mig, da vi førhen fik dårlig omtale."

Jeg rødmer lidt og kigger ned ad mig selv.
Da jeg kigger op igen, ser jeg ham smile stort, og mit hjerte giver et par ekstra slag.

"Må jeg spørger om hvorfor I fik dårlig omtale?"

"Grundet af vores tidligere servitrice."

"Nåe."

"Ja, hun havde ikke den samme gejst, som du har. Og hun tiltalte heller ikke kunderne pænt." Fortæller han lidt sur. "Kate måtte tit gøre hendes arbejde, da hun havde mere travlt med sin mobil eller hænge ude i gyden med en eller anden fyr."

"Når for den."

"Ja, når men det var faktisk bare det jeg ville høre dig om." Siger han.

"Okay, så vil jeg smutte ud og arbejde."

Jeg rejser mig og går ud af døren og lukker den efter mig.
Kate springer næsten på mig, da jeg kommer ud fra kontoret.

"Hvad ville han? Er du blevet fyret?" Spørger hun panisk.

"Nej, bare rolig." Griner jeg. "Han ville bare høre mig ad, hvordan jeg synes det var, at arbejde her."

"Nåe pyha." Kate falder til ro. "Hvad svaret du så?"

"At det var fantastisk."

Vi smiler begge to, da vi hører dørklokken ringe.
Jeg får set på klokken 08.30.
Vi kigger forsigtigt ud i caféen og ved bord 2 sidder han.

Jeg tager min blok og pen op af lommen og går over mod ham.

"Det sædvanlige?" Spørger jeg.

Han kigger op på mig og vores øjne mødes og han nikker til mig.
Jeg lader som om jeg skriver det ned, for ved jo godt hvad han skal ha'.
Kate er næsten allerede gået igang med den, da jeg kommer tilbage til hende.

"Det sædvanlige." Spørger hun og jeg nikker.

Hvordan skal jeg finde ud af mere omkring episoden?

Jeg kigger ned på ham og igen sidder han og kigger ud af vinduet.
Tænker og tænker og da Kate har stillet koppen med hans Café Latte, ved jeg hvad jeg gør.
Jeg tager min blok frem og skriver mit nummer ned og skriver under det.

Hvis du har brug for at snakke med en, så kan du bare kontakte mig.

- Maisie

Jeg lægger lappen under koppen og stiller den på bakken og bevæger ned mod ham.
Denne gang når han at se jeg kommer og da jeg har stillet koppen nikker han svagt til mig og jeg går væk fra ham.
Da jeg er kommet lidt væk, kigger jeg mig over skulderen og ser han har set lappen og åbner den.
Hans ansigtsudtryk ændre sig bragt til irriteret og jeg tænker.

Åh nej! Har jeg gjort ham sur nu?
Var det forkert af mig?

Men han ligger lappen i lommen, så jeg går udfra han er okay med det.
Dagen fortsætter i rolig hastighed og snart har jeg fri.

**********

Da jeg kommer hjem skifter jeg tøj og går i gang med aftensmaden.
Jeg sætter mig ind foran tv'et og spiser.

Til tider kigger jeg over på min mobil, i spænding for at se om han skulle ringe.
Men da klokken bliver tæt på sengetid, går jeg ud fra han ikke ringer.
Så jeg går i seng, men kan ikke rigtig falde i søvn.

A New  BeginningWhere stories live. Discover now