A New Beginning

Confrontation.

Jeg åbner døren forsigtigt og træder ind på hvad for mig ligner et kontor.
Det svært at se, da der er helt mørkt.

"Sagde jeg ikke, du skulle gå væk!?" Harrys stemme lyder hård og det skræmmer mig en smule.

"J-Jo." Får jeg fremstammet.

Et lys bliver tændt og Harry drejer rundt i stolen.
Han er næsten helt bleg, grundet ingen mad og væske.

"Maisie!?" Han øjne bliver store, da hans blik falder på mig.

"Hej Harry."

Han rejser sig og går med hastige skridt over og omfavner mig.
Hans ansigt synker ned på mine skuldre, og han udgiver en lyd af lettelse.

"Hvorfor har du ikke svaret mig." Spørger han mig, mens hans ansigt stadig er begravet i mit hår.

"Jeg.. Jeg ved ikke hvordan jeg skal fortælle dig det her."

"Hvad?" Han løfter ansigtet og kigger på mig.

"Det som skete den aften skulle ikke ha' været sket og det jeg frygtelig ked af."

"Hvad mener du?"

"Jeg var stadig en smule beruset og blev fanget af momentet."

"Jeg troede du kunne li' mig?"

"Det kan jeg, men nok bare ikke på den samme måde." Han træder et skridt væk og kigger såret ned.

"Harry.. Jeg er frygtelig ked af det her. Det var ikke min mening af såre dig og give dig falske forhåbninger.
Jeg har bare brug for at tænke over tingene og få styr på mit liv, inden jeg springer ud i et forhold." Prøver at fange hans blik, men han undgår det.

"Vær sød at gå nu Maisie." Hans stemme er rystende.

"Harry..! Du må ikke gøre det her, du stadig en fantastisk ven og jeg vil ikke miste dig."

"Bare gå." En tåre løber ned af hans kind.

"Harry..!?"

"GÅ!"

Jeg begynder selv at græde, det var slet ikke meningen noget som helst af dette skulle ske.
Men vil bare gerne være sikker i mig selv, før jeg tager skridtet videre.

"Lov mig i det mindste, at du kommer op på benene igen, så du ikke mister dit job."

Han svarer mig ikke, men sætter sig tilbage i stolen og slukker lyset.
Jeg famler mig hen til døren og åbner den.
Ude foran døren står den blond håret fyr og da han i mine øjne kan se at det ikke gik godt, lader han vær med at spørge ind til det.
Han omfavner mig istedet og laver svage cirkler med hånden på min ryg.

"Jeg prøvede.. Jeg prøvede virkelig... I'm so sorry." Græder jeg ind i hans bluse.

"Det okay Maisie, han skal nok blive god igen. Han har bare behov for noget tid."

"Lov mig, at du ser efter ham okay?" Jeg kigger op og møder hans blå øjne, han nikker og giver mig et svagt smil.

Vi går sammen tilbage mod døren ud til trapperne, da to vagter kommer gående i fuld fart, bag dem kommer de tre andre og de ser bestemt ikke glade ud.

"Niall hvad fa'en tænker du på, at bringe hende her hen. Du kender reglerne." Jeg kigger op på ham og ser hans overrasket, men usikre udtryk.

Så han hedder Niall.

"Ved jeg godt Zayn, men jeg håbede på hun kunne få Harry op på benene igen."

Lige i det samme lyder der smadret glas og vi kigger alle tilbage.
En stol ligger smadret ud på gangen foran Harrys kontor.