A New Beginning

The Kids.

Vi kører et godt stykke tid, da Kate drejer op af en mere stille vej.
Hun parker ind til siden og beder mig om at blive og jeg nikker.
Jeg følger hende med øjne og ser hende gå ind af en stor dør.

Efter noget tid kommer hun ud med sine to børn.
De noglelunde lige gamle.
Men jeg vil skyde drengen til at være ældst.
Hun får dem sat ind i bilen, og straks får de øjne på mig.

"Mor, hvem er det?" Spørger de begge i kor.

"Dette er Maisie, hun er min arbejdskollega." Svarer Kate.

"Okay." Svarer de begge stille.

Kate starter bilen og vi kører afsted igen.
Der er en stilhed i bilen i noget tid, men så spørger Kate ind til deres dag og de fortæller hende det i kor, så hun må bede dem om, at snakke en ad gangen.
De diskutere lidt om hvem der skal starte, men drengen får lov til at fortælle først, da han har fortalt færdig går pigen i gang.

Noget tid efter parker Kate igen, denne gang foran en blok, som jeg går ud fra er der de bor.
Vi stiger ud og Kate hjælper børnene ud.
De tager Kate i hånden og sammen går vi op af trappen og ind af døren.
Hallen er noget større end der hvor jeg bor og meget finere i stand, de har sågar også en elevator.

Vi tager den op etage 6 og træder ud på en lang gang, der minder lidt om en hotel gang, vi går hen af gangen og Kate låser en dør op og åbner den.
Børnene løber straks ind og Kate råber efter dem.

"I ved godt at I ikke må løbe her inde!"

Men børnene er allerede løbet ind på hver deres værelse, men kommer ud kort tid efter og smider deres fodtøj og overtøj og smutter så tilbage til deres værelser.
Vi hænger også vores overtøj og stiller vores sko.

"Vil du ha' noget kaffe?" Spørger Kate mig og jeg nikker.

"Du kan bare sætte dig ind i stuen." Hun gør tegn til retningen af stuen og jeg går der ind.

Den er stor og ryddelig, man skulle faktisk ikke tro der boede børn i den her lejlighed.
Kate får brygget kaffen og kommer ind med to krus, og sætter dem på sofabordet.

"Nå hvad synes du så om dem indtil videre?" Spørger Kate mig med et smil på læben.

"De virker søde." Svarer jeg tilbage.

"Bare vent." Griner hun og jeg smiler bare.

"Når ja, du skal da lige vide hvad de hedder og hvor gamle de er." Siger hun brat
"Børn kom lige her ind."

Noget tid efter kommer de ind og jeg får set dem ordenligt.

"Dette er Caleb." Og viser tegn til drengen. "Han er 8 år og går i 2. klasse."

"Her har vi så Maddie." Og viser hen til pigen. "Hun er 6 år og næsten lige startet i 0. klasse."

Jeg smiler til dem og de står bare og kigger på mig.

"Hvorfor skal hun vide det?" Spørger Caleb

"Fordi hun skal passe jer i weekeden."

"Hvad!? Skal du nu være væk igen?" Udbryder han halv sur.

"Ja, det skal jeg."

"Hvorfor kan mormor ikke passe os, lige som sidst."

"Fordi mormor skal noget den her weekend, og derfor spurgte jeg Maisie til hjælp og hun sagde ja."

"Øv." Svarer han surt og vender rundt på hælen og går ud af stuen.

"Hvad synes du om det Maddie?" Spørger Kate.

Hun trækker på skuldrene og går så ud af stuen.

"Du skal ikke tage dig af dem. Caleb er bare på tværs nogle gange og Maddie er meget genert." Sukker hun. "Men de skal nok åbne sig, når de finder ud af hvor sød du er."

Jeg får lidt røde kinder.

"Øhm hvor havde du tænkt jeg skulle passe dem henne?" Spørger jeg.

"Jeg tænkte om det kunne blive hos dig, hvis der altså er plads nok?"

"Jo, øhm der er plads nok, men har ikke noget jeg kan underholde dem med?"

"Det skal du ikke tænke på. De får lov til, at tage lige det med af legetøj som de vil."

"Okay."

**********

Det bliver tid til aftensmad og mens Kate laver mad, sidder jeg i stuen og ser tv.
Børnene leger på deres værelse.
Da Kate er færdig kalder hun på os og vi sidder sammen og spiser, men der er akavet stemmening.

Da vi har spist, er det blevet tid for mig til at smutte hjem, så vi tager overtøj på og går ned til bilen, Caleb brokker sig lidt over, at vi skal ud og kører nu, men Kate tysser på ham.
Der går noget tid før vi er foran min blok og jeg siger farvel til dem alle og stiger ud.

"Vi ses i morgen Maisie." Råber Kate efter mig gennem et kvart nedrullede vindue.

"Ja det gør vi." Råber jeg tilbage.

Da jeg kommer op i lejligheden er jeg godt træt, så jeg går i seng.
Også selvom kl. ikke er så mange.