A New Beginning

Chaos.

Resten af ugen går alt for stærkt, og det er nu blevet weekend.
Og jeg skal passe børn.
Hvad har jeg dog rodet mig ind i.

Under hver eneste pause i denne uge har Kate snakket om hvor meget hun glæder sig til sin date og at hun kan få en børne fri weekend.
Hun viste mig også et billede af sin date og jeg må sige, at han ser ret godt ud.
Men jeg har kun hørte det halve af det hun fortalte.
Det eneste jeg ku' tænke på, var hvorfor han slet ikke kom forbi.
Men istedet for har den blond håret fyr bestilt Café Latte hver eneste dag.

Vi aftalte at hun skulle sætte børnene af ved en 14 tiden om lørdagen, så jeg kan dog få lov til at sove lidt længe.
Og jeg har også mødt dem flere gange i løbet af ugen, så de ku' åbne sig lidt mere op til mig, og det har de også gjort, men ikke meget.
Så hvordan weekenden skal gå aner jeg slet ikke.

**********

Det nu blevet lørdag og jeg vågner ved en 10 tiden. Jeg vælger straks at gøre mig klar, så jeg ikke skal stresse med det i sidste øjeblik.
Jeg trækker i et par mørke jeans og en grå bluse, jeg fletter håret til højre side, men lader dog en løs tot være fri på den venstre side.
I går fik jeg købt ind til noget aftensmad, som jeg efter aftale med Kate ku' lave til dem og som hun var sikker på, at de kunne spise.
Vi snakkede også om, at de kunne få min seng at sove i og jeg så tog sofaen, og det har jeg det fint med.

Klokken er nu blevet nærmer 12 og om to timer kommer hun med dem, så jeg render rundt i lejligheden for at få det sidste på plads, så den ikke ligner noget være noget.

Da jeg er blevet færdig med det, tænder jeg får tv'et og finder en børne-kanal, som jeg lader køre.
Imellem tiden går jeg ud og forbedrer noget sundt snack, for det havde Kate sagt, jeg helst måtte give dem i stedet for slik og chips.

Kl. bliver hurtigt tæt på to og det ringer på min dør og jeg åbner.
Der står Kate flot stadset op, men børnene ser dog noget triste ud.

"Nu opfører I jer pænt ikke og gøre som Maisie siger."

"Ja moar, skal vi nok." Siger de begge i kor.

"De skal senest i seng kl. halv ni." Fortæller Kate mig med et seriøst udtryk og jeg nikker tilbage med et smil.
Kate krammer og kysser børne farvel og vinker så farvel til os alle sammen og går ned af trappen.

"Vil I vinke til jeres mor fra vinduet?" Spørger jeg og de nikker.

Vi går sammen ind i soveværelset og de får vinket farvel.
Jeg tager taskerne og sætter dem i der ind og går så tilbage til stuen hvor de har sat sig i sofaen og kigger på tv'et.

"Vil I ha' noget sundt snack?" Spørger jeg.

"Nej, vil heller ha' noget slik." Svarer Caleb

"Desværre efter din mors strenge regler, så står den på sundt i denne her weekend."

"Øv!" Udbryder han.

"Vil du ha' noget Maddie?" Spørger jeg lige så stille, da jeg kan se, at hun er noget utryg.
Hun nikker lige så stille.

"Vil du med ud og hente det?" Jeg rækker hånden frem.

Hun tager fat i den og for første gang mærker jeg hendes lille hånd, som sender et sug igennem mig.
Vi henter det og går så tilbage til stuen, hvor hun sætter sig og begynder at spise en agurkstang.
Caleb sidder og kigger noget på det.

"Du må gerne tag, hvis du vil." Siger jeg med et smil.

Og han rækker sig lige så stille frem og tager en gulerodstang.
Vi sidder alle og kigger på tv'et i et godt stykke tid.

Jeg synes dog, at det ny moderne børne-tv er noget mærkeligt noget, i forhold til da jeg var barn.
Men de sidder begge klistret til skærmen, mens de spiser af den sunde snack.
Da de har spist godt og ikke vil ha' mere, sætter jeg skålen ud på køl igen og går ind i stuen.
De har imellemtiden fundet deres legetøj og sidder nu og leger på gulvet.

Damn de er hurtige.

Jeg smutter hurtigt på toilet og da jeg sidder der ude kan jeg høre min mobil ringe inde fra stuen.

Pis også!

Men den holder op med og ringe og jeg kan svagt hører nogle snakke.
Da jeg er blevet færdig og kommer ind i stuen kan jeg se det er Maddie, som har taget den?

Hvordan vidste hun det?

Hun ser mig og går hen til mig og løfter mobilen op og siger.

"Det Cafe Datte Guy."

Jeg trækker på smilebåndet og tager mobilen.

> Maisie. <

> Har du børn!? < Hører jeg hans stemme udbryde og jeg begynder at grine.

> Hvorfor er det sjovt. < Svarer han fornærmet.

> Fordi det lød sjovt og nej har ikke børn. Jeg passer Kates. <

> Nåe. <

> Ville du noget? < Spørger jeg.

> Jaa? <

Rummet bliver fyldt med råben og skrigen og jeg får kigger over på børnene, som er kommet op og slås over et stykke legetøj.
Lige præcis dette her, har Kate ikke forberedt mig på og jeg står lidt blankt og ved ikke lige hvad jeg skal gøre.

> Vil du ha' hjælp? <

> Hvad? < Spørger jeg, da jeg ikke kunne høre hvad han sagde grundet larmen.

> Skal jeg komme over? <